Sikken en omgang! Nej, vi har faktisk haft et par gode dage i Strasbourg, inklusive arbejde og julemarked og hvad der nu ellers skal til…. Men turen derned blev noget kaotisk. Mandag aften skulle vi med toget, og troppede op i god tid på stationen med pakkenellikker til tre, klapvogn, madpakke, voksipose osv. Kun for at opdage, at der stod noget med rødt ved siden af vores afgang. Nemlig ”aflyst”. I billetlugen kunne man afsløre, at der var strejke i Frankrig, så vi kunne højst komme til grænsen. Og nok er Strasbourg en grænseby, men det var ligesom den forkerte grænse....
Så vi var lidt rådvilde, indtil vi blev flere og flere rådvilde parlamentsansatte ved billetlugen og en foreslog at leje en bil og køre. Som sagt, så gjort, så vi fandt sammen med to tyske journalister og fik lejet en bil med barnesæde og kom afsted.... Men de af jer, der har prøvet at køre langdistance med Ea i bil vil vide, at det kan være lidt hektisk! Det gik nu, og frem kom vi, selvom klokken var blevet over midnat og alt hvad der hed soverytme mv således var gået fløjten.
fredag, december 15, 2006
post-Strasbourg...
mandag, december 11, 2006
på vej til Strasbourg
Det er en mørk og våd mandag morgen i december, Ea er afleveret i vuggestuen –iført fuld mundering (flyverdragt, støvler og vanter), så hun kan sagtens J Farmand er på vej til franskundervisning og forsøger lige at lave sine opgaver på falderebet, og jeg selv har fri i dag, men skal arbejde i Strasbourg i morgen, så der tager vi hen i aften alle tre. Det bliver hyggeligt, og så skal vi rigtig jule, for Strasbourg er ifølge rygterne en af de byer med smuk julepynt og masser af julestemning på denne tid! Nå ja, og så skal der selfølgelig arbejdes lidt –faktisk skal jeg arbejde på plenum onsdag aften 21-12, så det er lidt spændende….
Abonner på:
Opslag (Atom)