lørdag, november 25, 2006
Ugye milyen gyönyörü?
fredag, november 24, 2006
endelig weekend!
Puha, sikken en uge på arbejdet! Rundet af med et møde, som belyste (eller fra min synsvinkel snarere forplumrede) forskellen på tilbagesendelse, udsendelse og udvisning… Det holdt hårdt, men så er det jo skønt at komme hjem og sidde og kigge på et badende barn, der lader til primært at være optaget af, hvordan bægeret skal vende, for at vandet bliver i det, når man tager det op! Med den konsekvens, at man jo kan drikke sit eget badevand. Der er ellers lagt op til en lækker weekend med dansk julemarked (! Vi er jo en del af en eksilkoloni) og en klassisk koncert i morgen aften, hvor Ea skal passes af en af mors kolleger J
torsdag, november 23, 2006
Dagens note fra AK
I weekenden skal vi muligvis på det store danske julemarked. Efter sigende stedet/begivenheden hvor man kommer for at blive set, så det må vi jo hellere. Samme kilde oplyser, at salget og overskuddet fra markedet går til at holde præstegården kørende, så hvis man trænger kan man købe jordens dyreste remoulade her. Jeg tror bare, at jeg venter til jul i DK med den slags.
søndag, november 19, 2006
søndagsstemning
I dag var en rigtig novembergrå regnfuld søndag, hvor den eneste udendørsaktivitet var et smut hen på den nærmeste legeplads med et lettere snottet og halvsløjt barn….
Ea er endnu ikke helt på toppen efter en omgang feber og forkølelse, og så er hendes nye kindtænder (!) vist også årsag til nogen utilfredshed. Alligevel er det nu hyggeligt med sådan en dag, hvor man slet ingenting skal!