Aberlaber og Lululaten

Ea har alle dage været god til fagter, også dem, der hører til sange, som fx Lille Peter Edderkop. Men på det seneste er hun begyndt at bruge både ord og fagter, når hun synger - en yderligere grund til at væres frustreret, når mor ikke forstår, hvilken sang der skal synges med på! Men favoritter, som vi andre godt kan forstå og får trænet mange gange om dagen for tiden, er Lululaten ('Den lille undulat'), som hun kan alle fagter til - ikke altid helt i tempo med sangen, og hvor hun synger med på lululat og selvfølgelig sidste ord: IS! (mmm, og vi ved godt, hvordan en isbil ser ud.)
Aberlaber er 'I en skov en hytte lå', og det synges til den linje med 'haren kom på lette tå', samtidig med, at kaninørene demonstreres tydeligt. Derudover synger hun 'nej:' på 'nej, hr Jæger, har jeg ej'. Jamen er det ikke fantastisk?!

Mlom-mlomhallen

Igår var Ea med mor henne og svømme i den lokale svømmehal, som heldigvis ligger lige i nærheden -et kvarters gang gennem skoven, hvis føret er til det. Og svømning er dejligt, Ea kan næsten ikke vente med at komme fra onklædningsrummet og ind i bassinnet. Så hun var glad, og blev ved med at juble: mlom-mlom! Både da vi snakkede om, hvor vi skulle hen, da hun så svømmehallen, og da mor efter ca 10 baner i babybassinnet prøvede at få hende op: mere mlom-mlom! Så her er det, min forespørgsel går til alle medlæsende lingvister: er der nogen, der til forskel fra barnets mor kan gennemskue, hvordan 'svømme' bliver til 'mlom-mlom'??!
Ellers er dagens yndlingsord hurra! Morfar har nemlig fødselsdag, hvilket naturligvis er blevet afstandsfejret. Og det griber om sig; AK forsøgte at forklare hende, hvad en firkløver er: 'den bringer lykke', hvortil Eas svar er ganske klart: 'hurra, hurra, hurra!