Ea fik en planche af Tobias og Emilie for lang tid siden, med billeder af hele børneflokken –Ea, Tobias, Emilie, Amalie og lille Mattis. Den tager hun frem fra tid til anden og peger: Tobias – Emilie – Ea - Mor (jeg er også med som børneholder) – Amalie. Om Mattis siger hun ikke det store, hun kan nok ikke rigtig huske ham. Men i dag var teksten ændret: Tobias – Emilie – dig! – Amalie – dig! – Mor…. Så nu er hun tilsyneladende kommet over det med at omtale sig selv i tredje person og gået over til anden. Helt naturligt og efter bogen, men man skal nu alligevel slå knuder på sig selv, nogen gange, når hun siger, at noget er ’din’ og mener ’min’, og man så skal fortælle hende, at hun tager fejl. Altså, når det er min, og hun så siger det er det, og jeg så skal forklare hende, at hun tager fejl, ikke i ordvalget, men i tilhørsforholdet…. Det fik jeg vist forklaret lige så knudret, som det føles!
Ellers er hun jo den store sangstjerne, og skrålede højt efter aftensmaden: jami-jami-jami-jami-jami (….der skal tredive streger stå!) Ovenikøbet på en melodi, så mor og far kunne regne ud, hvad der var tale om! Melodien er ellers noget, hun tager lidt let på normalt, hvilket kommer til udtryk i nogle utroligt jazzede versioner af vévé (frère) Jacques. Ville gerne illustrere med en lille musikvideo, men barnet klapper i som en østers og får et hysterisk anfald, hvis hun ikke selv må kigge ind i den lille skærm, så snart videokameraet bliver fundet frem. Så det må vente lidt.
