fredag, juli 22, 2011

Så kom hun

Nu havde vi jo ellers godt nok planlagt det så smart, at vores tre piger kunne have fødselsdag den 3. 4. og 5. august, men det ville lillesøster så ikke være med til. Hun valgte til gengæld at ankomme i dag - den 22. juli Så er hun dog alligevel Løve ligesom de andre to, men med lidt luft til de andre fødselsdage. Det var absolut en oplevelse - ikke helt som de to første gange, men alt gik godt og mor og datter har det godt. Line er snart på benene igen og hvem ved om den unge dame måske får et navn en af dagene...
Til de statistisk interesserede har den nyankomne en vægt på 2950 g og en længde på ca. 51 cm. Hun blev så født ca. 3 uger før egentlig termin og 2 uger før det planlagte kejsersnit. Men det gør jo ikke noget, når bare alt er godt.