den lille veninde

Der er en lille pige henne i vuggestuen, som kan måle sig med Ea, hvad stædighed angår. Og størrelse, hvilket er usædvanligt, for som cykelhandlersken også sagde til os: hun er jo enorm! Nå, men hende her er måske nok indfødt belgier (det må man vel gå ud fra, når en på Eas alder siger ’bonjour, Madame!’), men også sort, så det kan jo være, at det er derfor, hun er større. I hver fald stod hun i lang tid og sagde ’non!’, hver gang, vi kom med Ea, og det gjorde os lidt nervøse for, om de to måske ikke var så gode venner. Men det er de, har det vist sig, for hvis man spørger Ea, er de veninder! Og den lille veninde er nu gået fra at sige ’non’ og ’bonjour Madame’ til ’bonjour Ea Sofie’, og i øvrigt kræve, at jeg straks sætter Ea ind til de andre børn! Så i dag på vej til vuggestuen snakkede Ea også om, at hun skulle hen og lege med Sisi, som pigen hedder. (Faster er nu forfremmet til Tinne…) Men men men. Veninden var der ikke, og Ea ville ikke afleveres. Så nu håber vi bare, at hun ikke allerede er blevet forflyttet til skolen, som man jo bliver, når man er 2½ og renlig…

Fra mlommlom til hundesvømning

Nu er det sket! Jeg tør...(næsten!) svømme uden for mors og fars trygge arme! Og nu har jeg også lært at sige 'sømme', så nu er der ingen grund til pjat, jeg er klar til det dybe vand på 85 centimeter, og hvis jeg bliver presset, kan jeg godt plaske afsted alene med mine svømmevinger. Under høje hyl, som vist er udtryk for ca. 50% fryd og 50% frustration.