Så er Ea begyndt at bruge sit første bandeord: pis! Det var naturligvis ikke forældrenes hensigt, men pludselig kan man bare høre hende sige ’psss!’, hver gang, hun taber sit legetøj, falder eller lignende. Og da mor forsøgte sig med ’det skal du ikke sige, skat’, så var modargumenationen klar: ’Far pss!’ tjah…
Ellers må man sige, at hendes sprog udvikler sig med lynets hast, og hun er så småt begyndt at bøje ordene –ental og flertal, og nutidsformer af verberne. Og hun bruger adjektiver meget kreativt: ’kiks?’ – ’nej, ikke nu’ – ’lille kiks?’ (sagt i et bedende tonefald ;) )
Det franske går det også derudaf med, og hun begynder at skelne lidt klarere ml. fransk og dansk, selvom hun også taler lidt fransk derhjemme og synger meget om un bon canard dans l’eau – y c’est beau!, så vidt moren forstår det. Og når hun er færdig med at spise eller på toilettet, hedder det ’fini!’. Men hun ved godt nogenlunde, hvad der er dansk og fransk, og griner og siger nej, hvis mor forsøger sig med det franske… forældre er åbenbart allerede latterlige! Hun selv siger ’c’est bon’ om maden og så ’nej – smag godt! Caroline: c’est bon!’ Så det tager vi som udtryk for en klar skelnen mellem vuggestuefransk og forældredansk.
