onsdag, oktober 06, 2010

boblemælk

Her i huset drikker vi letmælk. Det er det, der fås frisk og økologisk i vores lokale Delhaize (brugs) – nå ja, kærnemælk og sødmælk har de også, men altså hverken skummet- eller mini- eller nogen af de andre smrte, man kan få i Danmark efterhånden! Skummetmælk fås til gengæld UHT-behandlet og ikke-økologisk, men alligevel var jeg blevet inspireret til at købe det en dag, og Ea ville selvfølgelig prøve den nye mælk i ny indpakning. Og bad derfor om boblemælk. Det kunne vi ikke hel forstå, men hun kunne bare ikke helt huske navnet, og mente, at skum = bobler. Hvilket vi grinede lidt af og forviklede os ud i en længere forklaring om gammeldags mejerimetoder…. En tankevækkende start på dagen!