Sådan føles det i hvert fald - og fornemmelsen gælder vist det meste af familien. Med far på næsten fuldtidsarbejde i skole og SFO og mor på fuldtidsarbejde i hjemmet, så er der i hvert fald ingen problemer med at få tiden til at gå. Og i det lille hjem - hvor brændeovnen ellers spreder hygge og varme - er det ligeledes en tidskræver i form af en 3-årig, der er travlt beskæftiget med at blive en meget selvstændig og til tider noget grænsesøgende. Det udmønter sig for tiden i lidt anstrengende diskussioner angående, hvor mange gange man må høre Karius og Baktus på CD-afspilleren i stuen, samt diskussioner om hvem der egentlig bestemmer. En diskussion der vist endnu ikke er helt afgjort. Derudover kan man bruge en betragtelig mængde tid på at få samme 3-årige dame i tøjet, få børstet tænder osv. osv.
Men, ind imellem (oftest) er der da en fornøjelig stemning i huset, hvor den sproglige udvikling hos begge piger brager frem. Den ene selvfølgelig på et andet niveau end den anden, men selv den yngste er mere og mere "snakkesalig".
Katinkas højde er også et fænomen, vi betragter med nogen forundring. Hun synes at vokse med lynets hast. Den ene pose af tøj i større størrelser bliver hentet ind efter den anden. Det er ganske imponerende.
