Der øves. Meget. Og meget forskelligt, til stor moro for forældrene... Fx er et af de gode ord SLUT, som jo kan bruges om mangt og meget og i høj grad kan afløse det hidtil anvendte 'mere' + hovedryst! Nå men 'slut' kan man sige på mange måder, og Ea gør sit bedste: 'lus' - 'lut' - 'schluthl' osv. Nogle lyde ER bare svære! Således bla. f, som hun er blevet rigtig god til at sige i 'far' og 'farfar', men som volder store problemer i andre ord, som fx 'farmor' og 'morfar'. Dem har hun hidtil kaldt 'Marmor' begge to! Men nu sker der noget... f'et breder sig, så hun næste kan sige 'farmor' helt rent, men at 'morfar' lyder som 'fffoffa' eller noget i den stil. Vi følger udviklingen spændt, og kan nu føje flere f-ord til listen, fx 'fifi', som betyder fisk. Som jo både er sjove at lege med i badekarret og at spise!
Der sker altså virkelig noget på udtalefronten, bla. melder konsonantgrupperne deres ankomst i ord som 'gris' og 'brandbil' (ok, hun har kunnet sige gr længe pga. moster Gry, men det har været det eneste), så ordene nærmest bliver helt voksenagtige.
Og hun siger ligeså meget 'h' som pædagogerne henne i vuggestuen! Det er også nødvendigt, for der hoppes dagen lang. Således er svaret på enhver bemærkning om vuggestuen stadig 'hop!' med stor glæde i stemmen! Og i går lettede hun faktisk fra gulvet ved egen hjælp!
Nå, mor må videre, så jeg schlutter den uendelige liste her -nej, må lige huske gårsdagens citat, da vi langt om længe fik lokket Ea væk fra apotekets legetøjssamling:
'au revoir, lege!'
