Aftenens godnathistorie foregik i Hundredemeterskoven, omgivet af Peter Plys og alle de andre venner. Men lige da Ninka Ninus havde serveret lækre grøntsager fra haven, fik Ea øje på årsagen til Æslets evindelige depressioner: Han har jo ingen hænder!
tirsdag, marts 24, 2009
Ingen arme, ingen kage!
søndag, marts 22, 2009
Hvor, Hvorfor, Hvad, Hvem?
Ja, det burde jo ikke komme som en overraskelse for forældrene, da vel sagtens alle forældre oplever det på et tidspunkt, og da man derfor har hørt om fænomenet, men vores ældste datter har alligevel overrasket os en smule med en fuldstændig ustoppelig spørgetrang. Det strækker sig fra helt almindelige "hvad snakker I om?", når mor og far snakker sammen til de aldeles - for flowet i sangen - ødelæggende spørgsmål til hver eneste strofe af f.eks. "Skorstenesfejeren gik en tur". Hvorfor gik han en tur? Hvorfor siger faderen nej til datteren? Hvorfor sprang hun ud af vinduet? Hvad er Afrika? Hvad er tvillinger? Og så afrundes det hele med en ganske klar udmelding om, at der ikke findes abekatte! Som sådan er det jo underholdende, men alligevel kan det til tider blive lige i overkanten. Især når nu lillesøster har haft en periode med dårlige søvnvaner, der udmønter sig i forældre på ca. 30 % af det normale energiniveau. Det giver ikke ligefrem grobund for fornuftige, velovervejede svar på de mange spørgsmål.
Trods begrænset overskud i hverdagen - noget af det opvejes af, at Parlamentet er gået ind i valgåret med meget reduceret arbejdsbyrde for tolke til følge - er det lykkedes at komme et godt stykke på huske-listen til den store dag (30. maj). Der er derfor nu mad, vin (næsten), musik og ikke mindst tøj til værterne. Så det tegner til at blive en rigtig fest.

Abonner på:
Opslag (Atom)