lang tid siden sidste indlæg. Det skyldes blandt andet, at vi har været et par ture i Danmark (først til Laura og Kristoffers bryllup, siden til Farfars fødselsdag), og Line en enkelt i Strasbourg, men NU er hverdagen så småt ved at vende tilbage igen. Faktisk kombineret med nogle ekstra fridage; herligt!
Ea er naturligvis blevet en endnu større pige, der kan endnu flere nye ting, og faktisk er sjovere og sjovere og gladere og gladere -når man går sammen med hende på gaden, klovner hun og gemmer sig bag hver en busk eller lygtepæl for at råbe kuk-kuk (nu efterhånden meget klart artikuleret!), og det er vældig underholdende. Medmindre altså, at man har lidt travlt og bliver nødt til at putte hende i klapvognen. Så tager trodsalderen fat!
Hun er desværre blevet meget glad for at se fjernsyn, og snakker derfor konstant om Nula, Baj og Kuku (Luna, Bamse og Kylling). Når det altså ikke lige er Kaj-Kaj, som hun dog kun kender fra Fars ønskekoncerter. Og Nina, som efter lang tids undren på forældresiden har vist sig at være Snemand Frost. Hvad kan jeg sige? Barnet snakker jo næsten rent!