Arbejde og ferie....

Nu er hverdagen saa smaat ved at vende tilbage efter 3 uger i Bruxelles (eller rettere, for mit vedkommende, 2 i Bruxelles og en i Strasbourg), masser af arbejde og ellers bare hjemmehygge i weekenderne... Sidder pt. i Regionsudvalgets bygning, hvor der ogsaa har vist sig at vaere et lillebitte computerrum til tolke. En dejlig ting. Det er Regionsudvalget i oevrigt ogsaa: de snakker om ting, man kan forstaa (borgernes holdninger til EU, forholdet til kandidatlande og potentielle saadanne) -ovenikoebet paa deres modersmaal! Det er en fordel af flere aarsager: det er saa kedeligt, naar ungarerne ikke snakker ungarsk(!) og saa er det altsaa noget nemmere at tolke simultant fra et accentfrit ungarsk, italiensk eller hvad mine kolleger ellers kan, end fra gebrokkent engelsk!
Saa var det bare en skam, at de inviterede en serbisk borgmester til at komme og fortaelle om lokalforvaltning i Serbien, for han kunne jo naturligvis ikke bare snakke sit modersmaal... (der er normalt kun tolkning mellem de anvendte EU-sprog, en 10-12 stykker i denne omgang.) Men lidt skoenhedspletter er der vel plads til. Saerlig naar man har sin sidste arbejdsdag foer den haardt tiltraengte skiferie ;)
Det skal blive dejligt at komme til Valmorel med sne og sol, selvom vi knap har faaet fordoejet julemaden og sidste ferie endnu!

Blæsevejr

Så har vi fået endnu en prøve på den belgiske vintervejr. Det minder på sin vis om det danske bare noget mere vådt og klamt. Og så fik vi lige et voldsomt stormvejr i den sidste uge. Det betød, at Line måtte fornøje sig et par ekstra timer i toget fra Strasbourg torsdag aften. Som loko-føreren forklarede det, måtte toget holde stille af "klimatiske årsager". Mere præcist betød det et træ på skinnerne, men sådan kan man jo vælge at formulere tingene så forskelligt.
På vuggetstue-fronten har det været en lidt hård uge, da Ea to gange er kommet hjem med skrammer i ansigtet - så vidt vides forårsaget af kradsende unger. Det må være hårdt at være på den alder. Det er ikke kun skarpe albuer, man kan støde på i kampen om at være forrest i køen til legetøjet. Ellers går det aldeles glimrende med Ea. Vi arbejder ihærdigt på at få nogle stabile søvnrytmer og på at lære hende at falde i søvn selv. Og for en gang skyld synes det at bære frugt. Nu kan vi faktisk lægge hende, og så går tingene nogenlunde af sig selv. Så bliver det spændende at se, om vi kan holde stilen, når vi nu i næste uge skal til Frankrig. Her ser det foreløbigt ud til, at vi måske godt kan håbe på fornuftigt sneføre, men det er absolut ikke imponerende med snedybden endnu. Men der er så også en uge endnu.