der er nu gået

lang tid siden sidste indlæg. Det skyldes blandt andet, at vi har været et par ture i Danmark (først til Laura og Kristoffers bryllup, siden til Farfars fødselsdag), og Line en enkelt i Strasbourg, men NU er hverdagen så småt ved at vende tilbage igen. Faktisk kombineret med nogle ekstra fridage; herligt!
Ea er naturligvis blevet en endnu større pige, der kan endnu flere nye ting, og faktisk er sjovere og sjovere og gladere og gladere -når man går sammen med hende på gaden, klovner hun og gemmer sig bag hver en busk eller lygtepæl for at råbe kuk-kuk (nu efterhånden meget klart artikuleret!), og det er vældig underholdende. Medmindre altså, at man har lidt travlt og bliver nødt til at putte hende i klapvognen. Så tager trodsalderen fat!
Hun er desværre blevet meget glad for at se fjernsyn, og snakker derfor konstant om Nula, Baj og Kuku (Luna, Bamse og Kylling). Når det altså ikke lige er Kaj-Kaj, som hun dog kun kender fra Fars ønskekoncerter. Og Nina, som efter lang tids undren på forældresiden har vist sig at være Snemand Frost. Hvad kan jeg sige? Barnet snakker jo næsten rent!

Ordspurt

Ea har i dag lært at sige is. Og pære og blæksprutte. (Som i blæksprutten Olsen eller den lille fingerdukke, man kan lege med på puslebordet og synge sange om.) Og sådan er det hver dag: der kommer hele tiden nye ord til. Persongalleriet er efterhånden oppe på: Momo (som nævnes mere end mor eller far, men det tager i så ikke personligt…), Fff (Farmor), Moba, Baba, Gro, Bia (Gry og Peter), Sss (Stinne) og Maa. Og selvfølgelig mor/maman og far. Og Melie. Som vi ikke ved, om er Amalie eller Emilie. Men hun siger det ligeså tit, mens hun peger på billedet af Tobias J

Derudover siger hun rigtig meget tog, bog og babu, som er gamle ord, men det begynder at gå op for os, hvor tit, man egentlig kan høre ambulancer her omkring (Vi bor jo 200 m fra et sygehus), og hvor mange bøger, der ligger spredt rundt omrking i vores hjem!

bureaukrati, mere bureaukrati....eurokrati!

Nu skal man jo ikke være negativ, når man sådan er blevet mere permanent ansat, men som det måske er blevet nævnt før på samme sted, så er det godt nok utroligt, hvad man kan blive udsat for af bureaukratiske omveje her på stedet. Og det seneste nye tilfælde var faktisk ved at få mig til at gå ud af mit gode skind! Via min arbejdsemail bliver jeg adspurgt, hvad min interne adresse er (kontor og bygning). Det har man jo som tolk ikke så meget af, men vi har dog et dueslag. Som ligger i et lokale i Bruxelles, som jeg ikke lige kan huske nummeret på, mne det er jo det samme lokale, som alle tolkes dueslag er i. Men det er sørme ikke præcist nok, så jeg må researche efter lokalenr, hvilket er lettere sagt end gjort, da jeg er i Strasbourg, så jeg ikke bare kan vælge den nemme løsning, nemlig at rende hen og se efter. Eller den næstnemmeste: at finde hende den søde sekretær, som ved alt. For hun er naturligvis gemt langt bort i labyrinten. Prøver derfor intranettet. Ingen succes. Men støder så heldigvis alligevel ind i den alvidende sekretær, som uden et øjebliks tøven siger ASP 3G310. (Til en anden god gang. Hvis du lige vil sende mig et officielt brev.) Nå, jeg ringer straks til Luxemborg med de gode nyheder. Men damen er ikke tilfreds, for vi må jo have det ind i systemet. Men det kan man ikke bare gøre. Jeg skal have fat i en bestemt formular, som skal sendes til rette vedkommende, hvorpå der så skal stå, at mit dueslag så i øvrigt befinder sig det samme sted som de øvrige par hundrede tolkes…. Og det ville jeg da så hjertens gerne gøre, men damen ved hverken, hvem rette vedkommende er, eller hvor det skal sendes hen. Og her er det så, at det begynder at blive mig en tand for broget, og jeg foreslår, at hun bare får adressen og så nix weiter. Men det går sandelig ikke, for så kan jeg jo ikke modtage post (for de har kun 2 emailadresser og 2 postadresser til mig og sender mig gennemsnitligt 2 breve om ugen i forvejen)! Og så risikerer jeg jo, at jeg lige pludselig ikke kan få mine tillæg eller noget, fordi de ikke kan komme i kontakt med mig!!! grrrrr

(to be continued)

Farfars fødselsdag

Her en lidt anderledes post. Imorgen den 18. april er det farfars 60 års fødselsdag, så Ea var straks med på en sang... Tillykke med fødselsdagen, farfar!

Sol og varme, tur til Danmark

Så er vi hjemme igen efter en dejlig tur til Danmark. Den bød på weekend i sommerhus, Påskefrokoster og et enkelt bryllup, så der skete noget hele tiden. Ea fik leget og sludret med bedsteforældrene i et væk, så vi håber, alle parter lige kan klare sig i den næste måneds tid, indtil vi påny skal en smut hjem til DK (til flere bryllupper).
Der sker utroligt meget nyt lige i disse uger. Både for Line og AK, men så sandelig også for Ea. Vi mener, hun er begyndt at sige au revoir i stedet for hej hej. Det lyder ganske vist mest som avar, men det tæller vel også. Derudover udvikler hun sin gavtyve-natur med lidt grænsesøgende opførsel. Det er som sådan sjovt nok, men desværre får man af og til indtryk af, at man ikke siger andet en "nej". Særligt, når hun er på vej ned ad trappen på egen hånd, kan ens tryk på "nej" blive lidt voldsomt, men det er jo for hendes egen skyld. Iøvrigt går hun fint både op og ned ad trapper, men det kan jo blive hårdt og dermed usikkert, så helt på egen hånd skal hun helst ikke endnu.
Mht. Line, så har hun haft sidste arbejdsdag som freelancetolk og begynder på mandag sit nye liv som fastansat. Arbejdsmæssigt bliver det ikke den store omvæltning, men på andre områder skulle det gerne betyde mere ordnede forhold end hidtil. Vi var ellers lige kommet ind i sygekassen og havde fået de mange regninger fra de sidste måneder refunderet, men nu skulle det efter sigende blive ordnet permanent via Lines arbejde.
AK synes også at være på vej i arbejde om end kontrakt og den slags lader vente på sig. Så foreligger store og sandsynligvis besværlige møder på kommunen, da det belgiske skattesystem sandsynligvis bliver AK's skattesystem fremover. Uha, det bliver ikke sjovt...
Nå, alt i alt tilfredshed og glæde her i det belgiske. Solen skinner og det er varmt. Livet synes også generelt at tilsmile os, så vi klager ikke.

Idag: ikke om Ea!

idag skal det handle om os voksne, som bare stormer derudaf på karrierefronten! AK har netop fået bekræftiget, and han igen skal være redaktør, og skal vist til København og underskrive kontrakt, når vi nu er i DK i påsken! Og Line har netop afsendt de ca 35 dokumenter, enkeltvis afstemplet på det dertil anviste kontor, som skulle gøre det muligt at tiltræde som fuldtidsansat medio april. Det tyder alting da på, særlig efter jeg også bestod lægeundersøgelsen (Hvor de undersøger, om den kommende ansatte (tolk!)) kan høre (OK, relevant nok), se (tjah, jo...), har forhøjet blodtryk, tuberkulose (?!), eller andet, som kan afsløres af blod eller urin... Det virker en smule overvældende. Men sådan er det åbenbart her i firmaet; jeg er også blevet advaret om, at jeg nok hellere må anskaffe mig en certificeret kopi af mine forældres sidste elregning! Og her gik jeg og troede, at det ikke var en efterretningstjeneste, jeg havde søgt om optagelse i. Men sådan bliver man så meget klogere, og det kan være, bloggen snart får en ende, når jeg bliver pålagt total mundkurv?!
Og mht hovedpersonen er det sidste nye trick: elefantsnabel - den er ikke helt, som vi andre laver den, men tydelig nok, og dermed er antallet af ord og fakter for dyr vel oppe på... kat (nogle gange, mjavlyd), ko (muh) hund (vov), sommerfugl (flagrer rundt og sætter sig på hovedet) abe (meget overbevisende abelyd), ugle (uh-uh)og altså elefant (snabel) - wow, sikket ordforråd!

Den lille husalf

fransk forår og forkølelse

Endnu en uge er gået, denne gang i Strasbourg med blomstrende krokus, tulipantræer og udendørs frokost, men desværre også med et halvsløjt barn, der ikke fik tilstrækkelig udfoldelsesmuligheder på hotelværelset, og derfor var lidt pylret. Det er hun nu stadigvæk idag, selvom vi er hjemme igen -hun er vist så forkølet og har ondt i halsen, at det bare ikke er helt så sjovt at være Ea, som det plejer at være.
Vi håber på bedring i weekenden, og så er hun vel klar til vuggestuen igen på mandag. De savner hende nok efter en hel uges fravær! Imorgen må vi så håbe, at hun kan underholdes med farmand alene, for mor skal til hollandsk... Lørdag morgen kl 9, et tidspunkt for masochister og fanatikere, men hva' fa'n.

fest og hverdag i vuggestuen

Ea er så glad så glad for sin vuggestue. Det ved vi, fordi hun altid er begejstret for at komme derhen, og knap nok tager sig tid til at tage afsked med den afleverende forælder. Men præcis hvad der egentlig foregår derhenne, har vi lidt svært ved at finde ud af - vi har markeret vores holdning til parfumerede vaskeservietter og også talt om sukkerindtaget med de søde pædagoger, som har forsikret os om, at maden skam er lødig... Hvorefter vi så har kunnet overraske Ea midt i både vafler og honningmadder om eftermiddagen :)

Men lillepigen hygger sig, det kan der ikke være tvivl om, og nu har vi også fået billeddokumentation fra fastelavnsfesten for kort tid siden... billederne taler vist for sig selv! ;)

IKEA

Line havde som sædvanlig fri fra arbejde mandag formiddag, men Ea skulle i vuggestue, så vi voksne besluttede at bruge den grå og regnfulde dag fornuftigt: med en tur ud til vores blå-gule venner i Anderlecht. Det er osse flere måneder, siden vi har været der sidst! Formålet med turen var at få orden i vores hjem. Det skulle så opnås vha. indkøb af et styks legetøjs-opbevarings-møbel, som nu er installeret så fint ovre i hjørnet (AK og Ea har rigtig hygget sig med at samle og ordne....), og som er blevet godt og grundigt indviet også i klatrestativsfunktionen. Så er spørgsmålet bare, om det højere formål blev nået? Er her orden? Og her var det så jeg burde indsætte et billede af tingenes tilstand og lade jer bedømme selv, men det tror jeg næsten, jeg vil spare jer for. Lad mig bare sige: det kan jo være, det kommer....