Tiden flyver afsted

Sådan føles det i hvert fald - og fornemmelsen gælder vist det meste af familien. Med far på næsten fuldtidsarbejde i skole og SFO og mor på fuldtidsarbejde i hjemmet, så er der i hvert fald ingen problemer med at få tiden til at gå. Og i det lille hjem - hvor brændeovnen ellers spreder hygge og varme - er det ligeledes en tidskræver i form af en 3-årig, der er travlt beskæftiget med at blive en meget selvstændig og til tider noget grænsesøgende. Det udmønter sig for tiden i lidt anstrengende diskussioner angående, hvor mange gange man må høre Karius og Baktus på CD-afspilleren i stuen, samt diskussioner om hvem der egentlig bestemmer. En diskussion der vist endnu ikke er helt afgjort. Derudover kan man bruge en betragtelig mængde tid på at få samme 3-årige dame i tøjet, få børstet tænder osv. osv.
Men, ind imellem (oftest) er der da en fornøjelig stemning i huset, hvor den sproglige udvikling hos begge piger brager frem. Den ene selvfølgelig på et andet niveau end den anden, men selv den yngste er mere og mere "snakkesalig".
Katinkas højde er også et fænomen, vi betragter med nogen forundring. Hun synes at vokse med lynets hast. Den ene pose af tøj i større størrelser bliver hentet ind efter den anden. Det er ganske imponerende.

Efter en lang legedag....

Mmm...med vilje!

Far og Ea bager kage, for vi skal have gæster idag. Og der skal en med vilje-stang i, så det skal nok blive lækkert... I mellemtiden for mor bevist sine uimponerende evner som fotograf: det er endnu ikke lykkedes at knipse, når Katinka smiler. Det gør hun ellers meget. Og helst så sløret er luften i sommerhuset normalt heller ikke!

Far, du almægtige....

Vi ved godt, at vores børns tiltro til os er stor. Vi kan se det hver dag i Katinkas ansigt, når hun ligger og kigger sig omkring, og pludselig lyser op i et forklaret smil, når man træder ind i synsfeltet (dvs. ind foran hendes ansigt i ca 1 ms afstandJ ), men Ea for mår at sætte ord på:

I morgen er det AKs fødselsdag. Vi har naturligvis lagt mange hemmelige planer, og talt om, at det var på torsdag. Og i går var spændingen pludselig blevet for stor, for da spurgte hun sin far, da han var inde og sige godnat , om det var torsdag i morgen? Nej, først i overmorgen, var svaret. Og Ea: ’Far, det SKAL være torsdag i morgen!’ –efterfulgt af hysterisk gråd, som tydeligvis skulle overbevise ham. At det ikke virkede, gjorde åbenbart ingen indtryk, for scenen gentog sig imorges. Men måske skyldes det faderens forsøg på at dæmpe gemytterne med et ’vi kan jo altid håbe på, at det bliver torsdag i morgen…’

Storesøstertrods?!

Måske var det alligevel lidt hårdt at blive storesøster?
I hvert fald er Eas hyppigste svar på enhver opfordring/anmodning et meget højt NEJ, direkte krav mødes med 'det er ikke dig, der bestemmer!', og kalder man på hende, løber hun væk. Forældrene kan godt blive ret trætte :(
Men heldigvis glemmer hun af og til, at verden er ond og uretfærdig, og så kan vi hygge os som vi plejer! Så i formiddags blev indkøbsturen i Horsens for mor og to børn til en rigtig hyggelig oplevelse, hvor vi ovenikøbet nåede det meste af, hvad vi havde planlagt! Totalt supermom, hvis jeg selv skal sige det....

Vi hygger os... Nyder det gode vejr, får besøg af venner og leger! Katinka er især interesseret i at kigge på alle bøgerne, men vil nu også godt ligge idt med uroer og legetøj. Og hvis Ea kommer, kan man også være heldig at se et STORT smil!

Jomfruen og brandhanen

Torsdag efter legestuen var vi på tøseshopping. Altså Ea, Katinka og mor. Med barnevognen. I Horsens. Så det blev ikke til så meget glamour, men fik da købt både en babyhue, strømpebukser og tykmælk, som planen gik ud på. Og Ea var i højt humør og Katinka sov hele vejen i barnevognen, så det var en stor succes. Og underholdningen havde jeg jo medbragt hjemmefra, for Ea snakkede uafbrudt, hvilket må have været til moro også for de forbipasserende, særlig hver gang hun højt udbrød: se mor, en jomfru!
I den anledning gjorde jeg mig flere tanker:

1. hvorfor .... siger hun dog det?!
2. hvor mange 3-årige børn har egentligt 'jomfru' i deres aktive ordforråd?
3. får jeg hende mon nogensinde overbevist om, at en brandhane hedder 'en brandhane', og ikke 'en jomfru'?

Skylden skyder jeg naturligvis på Eas pt yndlingsbog, den socialrealistiske 'Bobo i den gamle by'. For deri findes der en jerndims, som åbenbart hedder 'en jomfru', og vel i virkeligheden nærmest ligner en mellemting mellem et trykluftsbor og en brandhane...

I bar røv og højt humør...

Efter sit bad her i eftermiddags ville Ea ikke have tøj på. Derfor rendte hun rundt i forklæde og underbukser og proklamerede, at hun ville rejse ned til faster Stinne i Tjekkiet. Da mor indvendte, at man nok ikke fik lov at flyve i den mundering, digtede hun straks en lejlighedssang med titlen 'Man må gerne flyve i flyvemaskine i bar numse', som blev fremført med megen hoftevrik og vakte stor begejstring....

Søsterlig omsorg

Katinka kan høre!

Ikke fordi, vi havde været i tvivl, eftersom hendes lure i dagens løb hyppigt afbrydes af storesøsters højlydte aktiviteter, men i dag blev det officielt bekræftet, da hun blev hørescreenet. Senere på dagen kunne vi så konstatere, at hun også er musikglad som sin søster - da Ea skruede op for ghettoblasteren med 'atu atu mungusar', som er tidens store hit, lå Katinka og lyttede med store øjne og glemte pludselig alt om sin sult, som indtil da ellers havde været MEGET påtrængende :)