Seje tøser

Ea har efterhånden fået så god en cykelteknik/så gode benkræfter, at hun kan cykle ”op ad bakke”. Dvs. at hun ikke går i stå, så snart der er en hældning i den forkerte retning. Og Katinka slægter sin stærke søster på: hun kravler nu en gang i mellem på alle fire (selvom maven stadig er det mest effektive), og så forsøger hun at komme op at stå. Hiver sig op med armene og står halvvejs i en meget usikker, men sejrsbevidst positur med et greb om sofaen, en stol, et bordben, eller allerhelst mors bukseben…. Er  det nu klogt, når man kun er 8 mdr?

Ingen arme, ingen kage!

Aftenens godnathistorie foregik i Hundredemeterskoven, omgivet af Peter Plys og alle de andre venner. Men lige da Ninka Ninus havde serveret lækre grøntsager fra haven, fik Ea øje på årsagen til Æslets evindelige depressioner: Han har jo ingen hænder!

 

Hvor, Hvorfor, Hvad, Hvem?

Ja, det burde jo ikke komme som en overraskelse for forældrene, da vel sagtens alle forældre oplever det på et tidspunkt, og da man derfor har hørt om fænomenet, men vores ældste datter har alligevel overrasket os en smule med en fuldstændig ustoppelig spørgetrang. Det strækker sig fra helt almindelige "hvad snakker I om?", når mor og far snakker sammen til de aldeles - for flowet i sangen - ødelæggende spørgsmål til hver eneste strofe af f.eks. "Skorstenesfejeren gik en tur". Hvorfor gik han en tur? Hvorfor siger faderen nej til datteren? Hvorfor sprang hun ud af vinduet? Hvad er Afrika? Hvad er tvillinger? Og så afrundes det hele med en ganske klar udmelding om, at der ikke findes abekatte! Som sådan er det jo underholdende, men alligevel kan det til tider blive lige i overkanten. Især når nu lillesøster har haft en periode med dårlige søvnvaner, der udmønter sig i forældre på ca. 30 % af det normale energiniveau. Det giver ikke ligefrem grobund for fornuftige, velovervejede svar på de mange spørgsmål.
Trods begrænset overskud i hverdagen - noget af det opvejes af, at Parlamentet er gået ind i valgåret med meget reduceret arbejdsbyrde for tolke til følge - er det lykkedes at komme et godt stykke på huske-listen til den store dag (30. maj). Der er derfor nu mad, vin (næsten), musik og ikke mindst tøj til værterne. Så det tegner til at blive en rigtig fest.

Fastelavnsfest

Trods en vis mathed i sokkeholderne, skal I lige have lov at se gårsdagens Snehvide og den lille samurai til fastelavnsfest i den danske kirke igår. Der var 80 børn med tilhørende voksne, og ANders Kristian havde sagt ja til at underholde dem med sanglege! Han lød noget hæs til sidst, men Ea fik både slået til tønden, spist fastelavnsbolle og slik og begge pigerne havde øjne så store som tekopper og fik en ordentlig en på opleveren. Mor fik vist snarere granatchok eller tinitus...

Krybe-kilde-land

Katinka kommer nu vidt omkring. I løbet af de sidste par uger har hun både lært at sidde selv og krybe. Hun fosrøger naturligvis stadig at komme op på knæene med deraf følgende frustration, fordi hun så ikke kan komme fremad, men bliver hun liggend på maven, kan hun sagtens komme frem. Særligt når storesøster lokker med et raslende nøglebundt eller lignende!

kender du fornemmelsen af at være rigtig træt?

Så træt, at man ikke rigtig ved, hvad man skal tude over…. Så træt, at man forklarer sin gråd med tårerne rindende ned ad kinderne:

”Mor har sat min tandbørste på plads. Mor har ikke børstet mine tænder ordentligt!”

Om 12 år hedder det PMS.

Eas guldkorn

Så er det søndag aften. Men selvom vi har haft en hyggelig weekend med bl.a. en tur på naturhistorisk museum, er søndagsstemningen ikke 100% over os -i morgen skal Ea godt nok i skole og Line til finsk, men mere hverdag bliver det så heller ikke. De næste 3 uger!
Weekenden kort kommenteret af Ea:

-jeg vil ikke ind og se dinosaurer, for de er farlige...

(senere, overbevist om skeletternes ufarlighed:)
-dengang, de var levende, da var de rigtige!
-dengang, de var rigtige, var der så glas rundt om dem?

(efter 20 minutters pædagogiske forklaringer og afskridtning af hvalskeletter:)
-skal vi så ikke ind og se hvalerne nu?

(efter at have set udstoppede koalaer og flyveegern, ved synet af et udbredt ræveskind:)
-se, et stort flyvende egern!

(på badeværelset med mor og Katinka:)
-mor, hvad er det for nogle streger, du har i panden?
-hvad bruger man bumser til?

Jo jo, så sandelig en weekend med påmindelser om kødets skrøbelighed!

Stor pige!

Katinka har jo fået mos og grød (og vælling) hver dag, siden vi ankom til Bruxelles, og nu er der faktisk sket det, at hun for første gang har tømt sin tallerken for 1/2 dl grød! Så begynder det at kunne erstatte noget af amningen snart, hvilket jo også er planen, for mor starter jo på job igen den 15. februar...

Men hun vokser bare så hurtigt og er nu også begyndt at sidde selv på gulvet -hun har kunnet holde sig oprejst i en uges tid, men nu tør man næsten vende ryggen til, hvis der bare er et godt faldunderlag. Før eller siden tilder hun i en vilkårlig retning!

På det sociale område er mor og far med et blevet overhalet indenom af storesøster, som følges med tilbedende blikke, særlig når hun smasker og laver uappetitlige lyde med mad i munden. Heldigvis er interessen gensidig, for Ea er hurtig til at samle alt det legetøj op, som Katinka smider på gulvet, eller bare stikke hende noget andet, hvis hun er utilfreds. Og ligger hun og brokker på gulvet, er Ea nu gået fra at råbe "mor, Katinka skriger!" til at sige sjove lyde og trykke på alt det lydlegetøj, der er i nærheden.... Måske er 2 børn ikke altid lig med dobbelt så travlt?!

Tilbage i snedækkede Bruxelles

Så er vi tilbage i det belgiske, hvor den første uges tid har været præget af snevejr, skolestart og indkøb af ny seng til Ea. Her lige et par billeder fra parken og så kommer der nu nok lige lidt flere opdateringer i de kommende dage.

Glædelig bagjul og godt nytår!

Tak for nogle skønne juledage, for alle julegaverne og hyggen. Nu er vi en tur i Pøt, hvor vi leger med julegaver og slapper af (og prøver at ortrænge, at vi snart skal have pakket så vi kan tage til Bruxelles)....