torsdag, april 15, 2010

Hvad laver du her?

Det kunne Katinka lige så godt have sagt, da det for en gangs skyld var mor, der hentede hende fra vuggestuen idag. I hvert fald sagde hun hverken 'hej!' eller 'mor!' men derimod 'far-far? Ea?' og så meget uforstående ud. Hun har sin helt egen måde at stille spørgsmål på; rynker brynene, så de næsten dækker øjnene og kommer så med et udsagn med spørgende intonation. Sprog er ikke kun ord!

søndag, april 11, 2010

Anemoner i skoven, der ikke var blå



ikke så blå skov...

Ligesom sidste år ville vi lige ud og se den blå skov, men kom så for
tidligt derud. Der var endnu ikke det store fantastiske blomsterdække,
så det blev til en lille gåtur, med Katinkas motorcykel på nakken, da
hun absolut ikke ville benytte sig af andre transportmidler en mor - og
til nød far...

onsdag, marts 31, 2010

frankodansk

Ea har besøg af sin ven Mathias, som taler mere fransk end dansk, men også er tosproget. Han ville gerne have den lyserøde skål, hvortil Ea svarer: 'la rose est dans la opvaskemaskine'!

søndag, marts 28, 2010

weekend!



En skøn weekend tilbragt i vores egen lille have samt den zoologiske i Antwerpen. Desværre er Ea nu sløj m. feber og ondt i halsen. Det forår, det forår!

torsdag, marts 25, 2010

vandmænd i øjnene

Mor har fået kontaktlinser og de skal ligge i vand, for ikke at tørre ud. Ea: det er ligesom små babyvandmænder!

tirsdag, marts 23, 2010

Encore!

Jeg kunne ikke fortå, at Katinka pludselig var begyndt at kalde både æble (blll), banan (nan) og kiwi for 'rrrr', når hun nu allerede kan 'sige' det. Indtil igår, da det blev til 'orrr' og pludselig til 'encore'!!!
Så nu kan hun sige både bravo og encore; klar til en tur i cirkus!

onsdag, marts 17, 2010

[abala:j]

Katinkas mest hyppigt brugte ord p.t. Desværre ved vi ikke, hvad det betyder, hvilket godt kan være lidt frustrerende, når hun råber det mere og mere utålmodigt under hele godnatlæsningen... Nogen gode bud? Vi har selv overvejet både 'ballade' og 'op at lege', men ingen af delene giver rigtig mening, mens man peger ivrigt i et Anders And-blad!

søndag, marts 14, 2010

Nye rekorder...

Så er en dejlig uge i Pøt desværre nået til vejs ende. Der blev tid til at se både familie og venner - ude og hjemme, og så fik vi også lige tid til at nyde sommerhuset og haven, hvor der så småt var ved at dukke lidt forårsblomster op. Vi fik da i hvert fald set vores første vintergæk.
Derudover medførte turen nye rekorder mht. transporttid. På turen til Pøt fra Bruxelles måtte vi således strække det over ufattelige 14 timer pga. sne. Men, så kunne vi da heldigvis slå rekorden og ankomme til Bruxelles her i eftermiddag efter kun lige 10 timer. Det var fantastisk dejligt og så var der også her i haven små grønne spirer, så vi forventer fuldt udbytte af haven her i foråret.

søndag, februar 28, 2010

qaswdzcdxfrewyteasofie

I dag har vi været på besøg hos en af Eas klassekammerater - en tysk dreng, så det var hårdt arbejde for farmand at opretholde sin sædvanlige snakkesalighed - og børnene morede sig vældigt, hvilket gav os voksne lejlighed til både at drikke kaffe og snakke med hinanden -og høre, hvordan tyske og danske børn kommunikerer helt ubesværet - på fransk!

waaa


esffgrtw
eree
easofie