lørdag, oktober 11, 2008
Mmm...med vilje!
onsdag, oktober 08, 2008
Far, du almægtige....
Vi ved godt, at vores børns tiltro til os er stor. Vi kan se det hver dag i Katinkas ansigt, når hun ligger og kigger sig omkring, og pludselig lyser op i et forklaret smil, når man træder ind i synsfeltet (dvs. ind foran hendes ansigt i ca 1 ms afstandJ ), men Ea for mår at sætte ord på:
I morgen er det AKs fødselsdag. Vi har naturligvis lagt mange hemmelige planer, og talt om, at det var på torsdag. Og i går var spændingen pludselig blevet for stor, for da spurgte hun sin far, da han var inde og sige godnat , om det var torsdag i morgen? Nej, først i overmorgen, var svaret. Og Ea: ’Far, det SKAL være torsdag i morgen!’ –efterfulgt af hysterisk gråd, som tydeligvis skulle overbevise ham. At det ikke virkede, gjorde åbenbart ingen indtryk, for scenen gentog sig imorges. Men måske skyldes det faderens forsøg på at dæmpe gemytterne med et ’vi kan jo altid håbe på, at det bliver torsdag i morgen…’
onsdag, oktober 01, 2008
Storesøstertrods?!
I hvert fald er Eas hyppigste svar på enhver opfordring/anmodning et meget højt NEJ, direkte krav mødes med 'det er ikke dig, der bestemmer!', og kalder man på hende, løber hun væk. Forældrene kan godt blive ret trætte :(
Men heldigvis glemmer hun af og til, at verden er ond og uretfærdig, og så kan vi hygge os som vi plejer! Så i formiddags blev indkøbsturen i Horsens for mor og to børn til en rigtig hyggelig oplevelse, hvor vi ovenikøbet nåede det meste af, hvad vi havde planlagt! Totalt supermom, hvis jeg selv skal sige det....
fredag, september 26, 2008
lørdag, september 13, 2008
Jomfruen og brandhanen
I den anledning gjorde jeg mig flere tanker:
- hvorfor .... siger hun dog det?!
- hvor mange 3-årige børn har egentligt 'jomfru' i deres aktive ordforråd?
- får jeg hende mon nogensinde overbevist om, at en brandhane hedder 'en brandhane', og ikke 'en jomfru'?
søndag, september 07, 2008
I bar røv og højt humør...
fredag, september 05, 2008
torsdag, august 28, 2008
Katinka kan høre!
mandag, august 18, 2008
Citater fra storesøster og billeder af lillesøster...

Efter en weekend uden Ea (som har været på kanotur med mormor og morfar og resten af Sol og Vind), er der igen fart over feltet! Som altid lærer hun nye ord og udtryk, så snart man vender ryggen til, men det mest uforglemmelige er nok i virkeligheden hendes drevent århusianske udtale. Som fx når hun i leg med sin nyeste legoanskaffelse begejstret siger: "iæårn ska sky:jn" (jægeren skal skyde den). Svært at illustrere på skrift uden brug af fonetiske tegn!
Hun taler nu ellers flot og varieret (bortset fra en overdreven brug af 'du skal...', 'jeg vil ikke...' og 'Ea bestemmer, du skal ikke bestemme!', hvis moren selv skal sige det. Udtalen levner naturligvis stadig plads til fortolkning (syg-sød, selv-salt, små-så osv.), og så har hun jo sine små særheder som de lettere fransk-inspirerede h'er (som ikke lyder som franske h'er, men derimod som et forsøg på h med kraftig fransk accent!) og den totale umulighed af kombinationen sm-, som altså betyder, at det hedder 'så, sør, sage' osv. Og ikke mindst ham-sæk. Som man jo i øvrigt er for stor til at bruge, når man er blevet storesøster.
Lillesøster, derimod, er bare dejlig på almindelig babymaner. Men hun ytrer sig nu også, primært i form af en masse højst uprinsesseagtige grynt!
onsdag, august 13, 2008
Katinka, 9 dage gammel
Vi hygger os. Og er hun ikke bare skøn?
Katinka bruger dagene som spædbørn gør: amme, sove, fylde bleen og blive puslet - og så en gang i mellem bedårer hun os alle med åbne øjne, men hun betragter verden omkring sig med en blanding af skepsis og nysgerrighed.
Ea, derimod, er blevet Storesøster med tryk på STOR. Så stor, at hun efter egen overbevisning hverken skal bruge det lille bræt på toilettet, ble om natten eller hagesmæk ved måltiderne. Det sidste er nu ikke til forældrenes udelte begejstring...
