Brylluppet

Det er da næsten for dårligt, at vi endnu ikke har skrevet lidt her om brylluppet. Det vil sige den mest fantastiske og dejlige dag, vi overhovedet kunne have drømt om. Solen skinnede, Emmy - vores præst - holdt en dejlig tale og i det hele taget velsignelse, der var smilende og glade gæster hele dagen og natten med, kagen var lykkedes (den var jo hjemmelavet), maden var fantastisk, champagnen kold, talerne var rørende, gaverne overvældende og man kunne blive ved. Alt i alt en helt perfekt dag, som vi vil mindes med smil på læben mange år frem i tiden.
Lige nu ligger der billeder på hjemmesiden www.anderskristian.dk (kig også under "Beder Kirke" og "Festen") men der skal da også lige et enkelt med her.

Første ord?!

Selvfølgelig har Katinka længe vinket og sagt 'hahh', og sagt 'mamamama' og 'bawawawawa' til hhv. mor og far, men idag kom jeg hjem fra arbejde, og så rejste hun sig og råbte højt 'MAMAMAMAMAAA'!!! Det er jo lige til at blive blød i knæene over...
Derudover er hun jo fuldstændig ustyrlig, så netop som vi var begyndt at trække vejret lidt mere roligt efter at have anskaffet en babylåge til køkkenet i weekenden, viste hun os, at hun da bare kan kravle op i lænestolen uden hjælp! Ingen grund til at forældrene falder hen i ugidelighed...

Sol i weekenden, regn i hverdagene

Selvom vi gerne ville have haft rigtig sommer snart, er regn og sol i det mindste fornuftigt fordelt - det betød, at vi havde fint vejr i weekenden, hvor Mormor og Morfar var på besøg, vi besøgte de kongelige drivhuse og ikke mindst den årlige skolefest! Løjerne tog ikke helt så hårdt på Ea som sidste år, og hun havde rigtig nået at glæde sig til både optræden og hoppeborg, så begejstringen var stor. Omend hun gerne ville optræde igen, og allerede er begyndt at spørge til næste års skolefest....
Dejlig weekend, med andre ord -vi nåede endda en tur i parken i søndags!
Og nu er det grå hverdag, selvom vi er begyndt nedtællingen til bryllup med hvad dertil hører af sidste forberedelser, kjoleprøvning osv.

Strasbourg

SÅ er hele familien i Strasbourg. Det er noget med karruseller, is, børnemenuer på restaurant og hygge med Dorthe-Dorthe-tit-tit, som vi deler lejlighed med. Og så skal mor jo arbejde lidt af og til, men det gør ikke noget, for parlamentet byder både på en spændende gangbro og af og til optrædende folkemusikanter til Eas store glæde -og i dag var der faktisk også en vinsmagning, der vist hjalp far til at få fordrevet ventetiden...

Katinka har fået en tand!

Ja, den er godt nok ikke rigtig at se endnu, men en af de underste fortænder er godt på vej op; den brød igennem igår. Måske var det derfor, vi fik lov til at sove uforstyrret til kl 6?!

Blå skov

Ja, vi troede ikke det var helt så overvældende, men det var det. De blå skove i Belgien. Ikke blot farverne men også duftende var helt fantastiske.

Intellektuelle kraftpræstationer

Formiddagssysler ved tegnebordet:

Ea har lært at skrive sit navn (Ea er ret tydeligt, Sofie fremgår med lidt god vilje!), stærkt inspireret af sin veninde Fis (Sif), som vi havde på besøg i påsken, og som altså sagtens kunne skrive sit navn J

Katinka forsøger derimod at anvende sit meget fine pincetgreb til at samle ærter og frikadeller op fra billederne i kogebogen, til stor moro for storesøster…. Nå ja, og mor!

Seje tøser

Ea har efterhånden fået så god en cykelteknik/så gode benkræfter, at hun kan cykle ”op ad bakke”. Dvs. at hun ikke går i stå, så snart der er en hældning i den forkerte retning. Og Katinka slægter sin stærke søster på: hun kravler nu en gang i mellem på alle fire (selvom maven stadig er det mest effektive), og så forsøger hun at komme op at stå. Hiver sig op med armene og står halvvejs i en meget usikker, men sejrsbevidst positur med et greb om sofaen, en stol, et bordben, eller allerhelst mors bukseben…. Er  det nu klogt, når man kun er 8 mdr?

Ingen arme, ingen kage!

Aftenens godnathistorie foregik i Hundredemeterskoven, omgivet af Peter Plys og alle de andre venner. Men lige da Ninka Ninus havde serveret lækre grøntsager fra haven, fik Ea øje på årsagen til Æslets evindelige depressioner: Han har jo ingen hænder!

 

Hvor, Hvorfor, Hvad, Hvem?

Ja, det burde jo ikke komme som en overraskelse for forældrene, da vel sagtens alle forældre oplever det på et tidspunkt, og da man derfor har hørt om fænomenet, men vores ældste datter har alligevel overrasket os en smule med en fuldstændig ustoppelig spørgetrang. Det strækker sig fra helt almindelige "hvad snakker I om?", når mor og far snakker sammen til de aldeles - for flowet i sangen - ødelæggende spørgsmål til hver eneste strofe af f.eks. "Skorstenesfejeren gik en tur". Hvorfor gik han en tur? Hvorfor siger faderen nej til datteren? Hvorfor sprang hun ud af vinduet? Hvad er Afrika? Hvad er tvillinger? Og så afrundes det hele med en ganske klar udmelding om, at der ikke findes abekatte! Som sådan er det jo underholdende, men alligevel kan det til tider blive lige i overkanten. Især når nu lillesøster har haft en periode med dårlige søvnvaner, der udmønter sig i forældre på ca. 30 % af det normale energiniveau. Det giver ikke ligefrem grobund for fornuftige, velovervejede svar på de mange spørgsmål.
Trods begrænset overskud i hverdagen - noget af det opvejes af, at Parlamentet er gået ind i valgåret med meget reduceret arbejdsbyrde for tolke til følge - er det lykkedes at komme et godt stykke på huske-listen til den store dag (30. maj). Der er derfor nu mad, vin (næsten), musik og ikke mindst tøj til værterne. Så det tegner til at blive en rigtig fest.