onsdag, november 18, 2009
søndag, november 15, 2009
Ingen internet
Det var vel i slutningen af september vi for alvor begyndte at overveje
flytningen og derfra gik det stærkt. Desværre er det vist gået lidt for
hurtigt, for vores internet- og tv-udbyder VOO har ikke kunne følge med,
så vi er stadig på lånt internet fra diverse usikrede netværk blandt
naboerne. Derfor sker der heller ikke så meget mht. kommunikation ud ad
til. Men, fra på torsdag skulle vi igen være herre over de trådløse
forbindelser til verden udenfor.
søndag, oktober 11, 2009
Regning for nybegyndere
Er sikker på, at Ea kommer til at overgå sine sproglige forældre i hovedregning. Hun retter i hvert fald på sin mor, hvis jeg forsøger at synge ”Ti små cyklister” efter hukommelsen, så hermed den RIGTIGE tekst:
Tre små cyklister kom til en cykelsti
En kørte udenfor og så var der ti!
mandag, oktober 05, 2009
Fik vi nævnt, at vi flytter?
Nu mangler vi bare at få nøglerne, så rykker vi ind i en 100 kvm stor lejlighed med have, opvaskemaskine og værelser til Ea. Det kan vist ikke blive bedre.
søndag, oktober 04, 2009
Pusteteknisk vidunder
På mange måder er Katinka jo Eas uendeligt beundrende og efterabende fan, men hun kan en ting, som storesøster ikke kan! (Ikke at nogen af pigerne har opdaget det, men vi andre betragter dem overrasket…) Hun kan puste, sådan relativt kontrolleret, fx puster hun på sin mad, og når man pudser hendes næse, puster hun ud i stedet for at snøfte…. Et helt lille vidunder!
onsdag, september 02, 2009
La rentréé
tirsdag, juli 21, 2009
Et kort smut i Belgien
Nu er vi så lige 8 dage Bruxelles, hvorefter turen igen går til Danmark, hvor vi vil opholde os det meste af august. Der er lidt sommerhus-projekter på programmet og så skal vi forhåbentlig se familie og venner! Lad det være en opfordring...
tirsdag, juni 30, 2009
Katinka går!
I hvert fald en 2-3 skridt ad gangen! Hun er meget ivrig, og så snart hendes forældre få overskud til det, kan I se den kommende blockbuster i denne biograf!
søndag, juni 28, 2009
Multikunstner
Katinka er jo blevet rigtig god til at stå selv. Både på græs, sand og alle mulige andre former underlag. Så stiller hun sig i en bredstående position, slipper med hænderne, og strækker og bøjer knæene lidt. Og KLAPPER. Men det er jo også lige til at klappe ad!!!
lørdag, juni 27, 2009
Paillet-udslæt
Katinka havde en mærkelig rund plet i lysken, da jeg tog bleen af hende for at putte hende i bad. Nåede lige at tænke ’skoldkopper-børnesår-myggestik?’, før jeg opdagede en fin, grøn paillet…