fredag, januar 15, 2010

Bam!

Katinkas yndlingsudtryk i disse dage er "Bam!" Så hver gang, noget ryger på gulvet, en dør smækkes et sted i bygningen, eller man bare hører en fjern lyd, siger hun det begejstret. Man bliver pludselig opmærksom på, hvor mange lyder der egentlig er i vores ellers velisolerede lejlighed....
Andre gode udtryk er stadig "hej!" - også med stor begejstring, så snart hun hører døren gå. Selv, hvis det bare er badeværelsesdøren! Desværre siger hun også "nej" så tydeligt, at det ikke længere kan misforstås.

onsdag, december 23, 2009

torsdag, december 10, 2009

'A det?

Katinka er ved at få 4 kindtænder. Samtidig. Så vi håber, at det er årsagen til hendes pylren og piven i døgndrift. Hvis det er en blivende tilstand, glæder vi os til at aflevere hende lidt til bedsteforældrene i julen og tage en lur eller gå en tur....
Men når hun ikke piver, så sker der noget med kommunikationen: hun forstå utrolig meget, løber ud på badeværelset når hun skal have skiftet ble eller i nattøjet og putter ting i skraldespanden, skuffen osv. når ´man beder om det. Og så siger hun også selv lidt mere; først og fremmest: " 'A det?" og det er jo et godt skridt på vejen til at udvide sit ordforråd...

tirsdag, december 08, 2009

Julekalendere

Det er jo blevet den måned - altså december - og i år er der fuld
bevidsthed om, hvad det går ud på. I hvert fald fra Eas side. Så det er
ikke noget problem at komme op om morgenen, for der skal man jo med det
samme undersøge om nissen har været der med noget til sokken. Og så skal
man have åbnet sin lego-kalender, hvilket godt nok er gået lidt galt
allerede, idet den 9. blev åbnet den 6. (det er jo svært med de tal) og
så blev den 6. åbnet den 7. i stedet. Men, det skal vi nok få styr på.
Katinka fik rosiner af nissen i går, og det udviklede sig til et rent
ædegilde, mens mor og far kiggede den anden vej. Samtidig er der stor
fornøjelse ved den lille muse-kalender, hvor Katinka får en lille bog
hver dag. Godt nok har hun også fundet ud af at snuppe en ekstra fra tid
til anden, men de kan jo heldigvis lægges tilbage i kalenderen. Så der
er mange fornøjelser.

onsdag, december 02, 2009

Forældrekonsultation

Så fik vi endelig lov at få et lille indblik i, hvad der egentlig
foregår på Eas skole. Normalt er vores eneste indgang til den slags Eas
egne beretninger, der oftest er korte resuméer i form af: vi har spist
og leget og været to gange ude i skolegården. Men, tirsdag var der så
endelig 10 minutters sludder med lærerinden, der til vores store
lettelse kunne fortælle, at Ea klarer sig godt og er er godt integreret
i klassen. Der kommer endda små korte formuleringer på fransk fra tid
til anden, så det må jo siges at være glimrende. Og hendes tegninger
blev rost, så alt i alt stolte forældre, der kunne komme fra skolen.

lørdag, november 28, 2009

Hilsen fra Ea

Ea har lige løst sin første kryds-og-tværs. Mener hendes far, som SLET ikke pacer hende! Her følger en hilsen fra hende:

gdsdgdgefthasertuyti54tyrer7ty58yt757yt56223yerfweyds
111111111111
22222222222222222222
eeeeeeeeeeeeeeeee444444444444444444444444

søndag, november 22, 2009

Korthåret Katinka

Nu er Katinka klippet for første gang! Det var ikke så meget, bare de værste totter over øjne, ører og nakke, men hun skreg nu alligevel. Mener at huske, at Ea tog sin første klipning noget pænere. Men hun var selvfølgelig også et år yngre, da det blev nødvendigt!

onsdag, november 18, 2009

Katinka har fået en kindtand. Og en elektrisk tandbørste med Pluto på, men det er ikke helt nok til at overbevise hende om tandbørstningens fortræffeligheder...

søndag, november 15, 2009

Ingen internet

Så er vi flyttet, og det er sørme gået hurtigt fra tanke til handling.
Det var vel i slutningen af september vi for alvor begyndte at overveje
flytningen og derfra gik det stærkt. Desværre er det vist gået lidt for
hurtigt, for vores internet- og tv-udbyder VOO har ikke kunne følge med,
så vi er stadig på lånt internet fra diverse usikrede netværk blandt
naboerne. Derfor sker der heller ikke så meget mht. kommunikation ud ad
til. Men, fra på torsdag skulle vi igen være herre over de trådløse
forbindelser til verden udenfor.

søndag, oktober 11, 2009

Regning for nybegyndere

Er sikker på, at Ea kommer til at overgå sine sproglige forældre i hovedregning. Hun retter i hvert fald på sin mor, hvis jeg forsøger at synge ”Ti små cyklister” efter hukommelsen, så hermed den RIGTIGE tekst:

Tre små cyklister kom til en cykelsti

En kørte udenfor og så var der ti!