Den store dag...

Efter måneders pottetræning er vi nu nået så langt, at vi har aftalt, at Katinka kan begynde i skolen i morgen. Betingelsen herfor var jo netop, at hun skulle være renlig. Det er hun så til dels. Hun siger i hvert fald til, når hun skal tisse, men det er så godt nok på dansk, så der er stadig en vis bekymring for projektet. Men, nu kaster vi os alligevel ud i det.
En stor begivenhed bliver det med andre ord. Det er jo ikke hver dag man sender sin 2½ år gamle datter i skole. Nå ja, det er jo også en slags - 3. klasse hun skal begynde i så egentlig skole er det selvfølgelig ikke. Alligevel lugter det jo lidt deraf, når nu det foregår på en skole og der kun er én lærerinde til at passe de små hoveder. Vi er vældig spændte...

Kan selv! HELT selv!

Katinka er blevet en stor pige, og hun har længe kunnet og villet mange ting selv - løfter man hende op på puslebordet, får man et ordentligt fur, som først stopper, når man løfter hende ned, så hun selv kan kravle op, osv. Og nu er hun så ved at lære at gå på potte, for i princippet skal hun jo starte på Eas skole om en måneds tid! Det bliver dog kun, hvis hun når at blive renlig inden da, hvilket vi er lidt i tvivl om. Og dog. Idag præsterede hun - mens mor var på arbejde, og far havde travlt - selv at gå ud og tisse på potten og derefter bære potten ud og tømme den i toilettet! Var der nogen, der sagde "selvhjulpen"?

November

Tiden stryger hastigt afsted, vi hygger os, selvom AK har temmelig travlt for tiden og Europaparlamentet truer med at inddrage min juleferie pga. de nedbrudte forhandlinger om EU's budget... Pigerne vokser med lynets hast og Ea tegner, regner og skriver løs - første forsøg med perspektivtegning ligner noget, der kunne hænge på et moderne kunstmuseum!
Katinka tegner osse - med tusch på spisebordet, når man kigger væk et øjeblik - klatrer og kravler og går på tæer og KAN og VIL alt selv. Og så snakker hun som et vandfald, og nu er det faktisk blevet til flotte, lange sætninger og moren er meget imponeret! Alligevel er en del af det sjov, vi har, nu fuldstændig uafhængigt af de sproglige evner....

Halloween og græskar

Så blev det jo den 30. oktober, hvilket medfører hekse, spøgelser, skeletter og ikke mindst græskar. Ja, denne lettere amerikanske tradition har til fulde indtaget Belgien. Derfor var vi til Halloween-fest i vuggestuen i går aftes. Ganske hyggeligt og vi havde medbragt et styk spøgelse og et styk samurai. Sidstnævnte faldt ikke ligefrem uden for, da vuggestuen var fyldt med prinsesser, sørøvere og græskar. Altså ikke den store uhygge i udklædningen.
I dag har vi så lavet vores egne græskar-lygter. Ea har selv udskåret en helt fantastisk én af slagsen. Den har meget spidse tænder og farlige øjne. Og så er den tilsyneladende syg med skolkopper eller røde hunde. I hvert fald skulle den have en masse små huller i ansigtet, da den efter hendes udsagn netop var syg.
Som et nyt lille forsøg har jeg lagt billeder af græskar-lygterne ind på flickr. De burde således kunne ses her

havesaksmassakren

Man skulle jo ikke have troet, at der var så mange grene at skære af i vores lille have...

Matematik

Måske er der alligevel håb for at to sprogmennesker kan få en lille matematiker! I hvert fald kan Katinka tælle, mindst til 4, og måske også til 5! OK, måske skal man være barnets mor for at se noget ekstraordinært i den præstation, men jeg var nu imponeret... Ikke mindre, da Ea proklamerede: nu har jeg lært at regne: 3+3 er 6, 1+1 er 2, 2+3 er 5, og sådan fortsatte det ellers derudad... De lærer så meget så hurtigt, og lige på den front kan de nok hurtigt vokse begge forældre over hovedet!

boblemælk

Her i huset drikker vi letmælk. Det er det, der fås frisk og økologisk i vores lokale Delhaize (brugs) – nå ja, kærnemælk og sødmælk har de også, men altså hverken skummet- eller mini- eller nogen af de andre smrte, man kan få i Danmark efterhånden! Skummetmælk fås til gengæld UHT-behandlet og ikke-økologisk, men alligevel var jeg blevet inspireret til at købe det en dag, og Ea ville selvfølgelig prøve den nye mælk i ny indpakning. Og bad derfor om boblemælk. Det kunne vi ikke hel forstå, men hun kunne bare ikke helt huske navnet, og mente, at skum = bobler. Hvilket vi grinede lidt af og forviklede os ud i en længere forklaring om gammeldags mejerimetoder…. En tankevækkende start på dagen!

Pølse, pølse...

Katinka kommer løbende og siger "pølse, pølse". Mor spørge dumt: "har du lavet pølser i bleen?" "nej, pølse, pølse!" "pusle?!..." "nej, pølse, pølse!!!" "nåh, et spøgelse! er der et spøgelse?" "Zjaa!" (selvfølgelig, en spøgelsesleg. Det ku du da ha regnet ud. Ikke mindst fordi pølser konsekvent hedder "pøller", også et populært samtaleemne, som i "mor, ny ble. Tinka tisser. Ikk lave pøller. Kun tisse. Nogle gange pøller!" Alt sammen med store øjne og stor alvor....)

(Næsten) hverdag igen...

Nu er vi jo mere eller mindre tilbage i Bruxelles, (kom den 31., startede skole og arbejde den 1., Line i Strasbourg 6.-9. og vi tager alle 4 en lille tur til DK imorgen, men i princippet...) så derfor er intentionerne om at skrive jævnligt her nu genoplivet!
Vi har jo haft en skøn og travl sommer i Danmark og Finland og pigerne vokser hurtigere end man kan forestille sig!
Ea er startet i 3. maternelle; sidste børnehaveklasseår... Og vi tror, hun har fået en rokketand! Er det ikke lidt tidligt?
Katinka snakker som et vandfald; om Peter, Thomas og Johanne, mumitrolde og blåbærsuppe - sommeren har gjort stort indtryk! Hun er vokset meget rent mentalt og kan også forklare lidt af, hvad der foregår inde i det lille hovede... fx:
Katinka: "dessert?" (meget håbefuldt og med stort smil)
mor:"nej, ikke idag."
K: "dessert bagefter?"
M:"nej, måske imorgen..."
K:"dessert, butik, købe dessert. købe blåbær. købe kage. betale!" (nikker ivrigt)
"købe kage. spise. puste, av av, lidt varm. skære over, spise kage..."
Hun levede sig ret meget ind i de fremtidige fornøjelser, syntes jeg!

perfektionisme og kreativitet

Ea er meget perfektionistisk, og det går hende på, at hun hverken kan skrive formskrift, som ligner mors eller tegne præcise kopier af billederne i malebogen... Faktisk går hun fra entusiasme til gråd og tænders gnidsel på 0,5, hvis det ikke lige ligner. Men her til aften skiftede hun pludselig stil: efter at have visket ud en del gange, tegnede hun pludselig løs, og da fuglen, hun tegnede, pludselig kom til at se meget afmagret ud (maven var vel på tykkelse med halsen) og mor ikke kunne dy sig for at spørge, om den ikke skulle være lidt tykkere, så den ikke døde af sult, svarede hun bare: "nej, mor, det gør ikke noget. Se, nu tegner jeg bare nogle boller nede i dens hals, så dør den ikke af sult!"