Med fare for, at denne blog omdømmes til ”den belgiske vejrblog”, kan jeg da ikke lade være med at reklamere for, at det har sneet! Hele formiddagen og også lidt i går aftes, så nu ligger der et fint lag på et par centimeter, og Bruxelles er noget så sjældent og skønt som ren og stille…. Fantastisk! Men det varer jo nok også højst et par timer til det hele er gråt og sjappet i stedet. Måske kan man lige nå et smut med Ea i parken, så hun kan se det og trampe lidt rundt, før det bliver alt for vådt. Når man nu allerede har tidlig weekend her torsdag morgen! Det er ikke at kimse af. Men før I bliver alt for misundelige, må jeg nok hellere tilføje, at min lørdag til gengæld kommer til at byde på 6 times hollandskundervisning. Er meget spændt.
torsdag, februar 08, 2007
vejrlig igenigen
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar