torsdag, august 23, 2007

Cykelmyggen Ea

Ea har fået en tohjulet med støttehjul, til mor og fars udelte begejstring. I hvert fald den første halve time. Så gik det op for os, at det er temmelig hårdt at skubbe et barn, der ikke kender forskel på at træde fremad og bremse, og som i øvrigt har for vane at stige af, når man er allerlængst hjemmefra og insistere på SELV at trække sin cykel hjem, hvilket naturligvis giver endnu en anledning til et hysterisk flip. Dem er der nogle stykker af; vi håber, det bare er post-ferie-kuller, men frygter, at det er den ægte trodsalder, der slår ind, når hun kræver: en anden, en ANDEN!, ligegyldigt, om det er hendes jakke, sko, sut, eller noget spiseligt, der er tale om...
Heldigvis kan dette nye yndlingsudtryk 'en anden' også bruges i forbindelsen 'en anden gang/dag', hvilket betyder, at det kan være ok ikke at få is eller komme på legepladsen (pej-lassen) eller i svømmehallen i det øjeblik, man kommer i tanke om det.

Ingen kommentarer: