Siden vi kom hjem fra Strasbourg for en uge siden, har Ea været ked af at blive afleveret i vuggestuen. Hårdt for farmand, som står for afleveringen, de fleste dage, og nok også lidt hårdt for hende selv. Men så er det jo godt, man har sin lille ven Dimitri, som kommer og kysser en på hånden, når man er ked af det… For Ea ved godt, hvad der skal til, når nogen er kede af det: ”mor ked –kram!” Og er der noget bedre end sådan et par skønne barnearme om halsen? Således også ”Mitri trøst” og når de andre er kede af det: ”Xana faldt græd- Ea pust”….
Ingen kommentarer:
Send en kommentar