I dag var vi en tur i Antwerpen i silende regnvejr, til det finske julemarked med rensdyr- og elgkød, marimekko, gløgg og det hele. Og ikke mindst en rundhåndet julemand, så man kan vist roligt sige, at Eas uskyld på slikfronten er endegyldigt tabt. Han var nu ellers lidt farlig, ham julemanden, men hun havde fuldstændig styr på, hvor mange stykker slik, der skulle ligge i lommen bagefter, så da moren forsøgte begrænse indtaget vha. simpelt lommetyveri, blev hun noget forvirret.
Herhjemme hyggede vi os med julelys og julekalender (det ville være sjovest at åbne alle gaverne på en gang, selvfølgelig), og så ugens højdepunkt: videoen med Belle (Skønheden og Udyret), som kom på, men mor og far fladede ud med hver sin bog. Og lyttede til deres datters skønsang til alle forfilmene, som hun åbenbart har lært udenad. For slet ikke at nævne Belle, Uhyr, Klok-swå, Lyviær og Medea…. (ja altså Kloksworth, Udyret, Lumière og Madam Potts, som de åbenbart hedder alle sammen. Og hesten hedder Philippe. ”Åh nej! Pas på, Philippe!” Hvem sagde, at TV var en passiv beskæftigelse?)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar