Torsdag efter legestuen var vi på tøseshopping. Altså Ea, Katinka og mor. Med barnevognen. I Horsens. Så det blev ikke til så meget glamour, men fik da købt både en babyhue, strømpebukser og tykmælk, som planen gik ud på. Og Ea var i højt humør og Katinka sov hele vejen i barnevognen, så det var en stor succes. Og underholdningen havde jeg jo medbragt hjemmefra, for Ea snakkede uafbrudt, hvilket må have været til moro også for de forbipasserende, særlig hver gang hun højt udbrød: se mor, en jomfru!
I den anledning gjorde jeg mig flere tanker:
- hvorfor .... siger hun dog det?!
- hvor mange 3-årige børn har egentligt 'jomfru' i deres aktive ordforråd?
- får jeg hende mon nogensinde overbevist om, at en brandhane hedder 'en brandhane', og ikke 'en jomfru'?
Skylden skyder jeg naturligvis på Eas pt yndlingsbog, den socialrealistiske 'Bobo i den gamle by'. For deri findes der en jerndims, som åbenbart hedder 'en jomfru', og vel i virkeligheden nærmest ligner en mellemting mellem et trykluftsbor og en brandhane...
1 kommentar:
Der er nok tale om det velkendte(!)redskab, en brolæggerjomfru, som bruges til at stampe brostenene helt på plads, efter udlægningen.
Kærlig hilsen fra en røst fra fortiden, morfar.
Send en kommentar