Denne weekend er gået med skiftevis at modtage og være på besøg. En rigtig dejlig weekend, selvom familiens medlemmer måske har været lidt trætte idag, mandag. Ea sover i hvert fald allerede (kl 19.25), det samme gælder lillesøster, men det er nok bare aftenluren -hvis ikke, risikerer vi i hvert fald, at hun mener, det er morgen kl 2! Imorges stod hun også op kl 6, og det er vi faktisk ikke vant til, så mor var noget træt....
Men Ea kom sent i seng igår. På trods af, at klokken var blevet langt over sengetid, holdt hun sig vågen hele vejen hjem fra Beder og underholdt sine forældre med sin sangkunst, som vist bedst kan beskrives som fuldemandsbraldren: en fusion mellem abc-sangen, papegøjen fra Amerika og diverse andre børnesange, fremført med så høj volumen, at Katinka blev helt tavs. Men hun gjorde så gengæld ved senere på turen at skrige endnu højere, fordi hun ikke gad køre mere :(
Da vi kom hjem, var der 14 grader i sommerhuset, så vi måtte pakke ungerne og os selv godt ind i nat. Idag er der heldigvis blevet lækkert lunt. Og solen har skinnet....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar