lørdag, januar 23, 2010

Børn skal da arbejde!

Det var titlen på en bog om børneopdragelse, som jeg havde ønsket mig i julegave med henblik på gode vaner inden for oprydning, hjælpen til i køkkenet osv – vores 4-årige er skam en stor pige, som kan og vil mange ting! Og bogen, den virker! Ikke fordi vi som sådan har fulgt dens anbefalinger eller bare talt med Ea om den. Men jeg fortalte vores gæster om den i eftermiddags, og så gik Ea i gang med at kigge billeder. Med det resultat, at hun under aftensmaden sagde: ”Mor, jeg vil hjælpe med at vaske op i dag.”  Vi har godt nok opvaskemaskine nu hvor vi er flyttet, men hun tog af bordet, satte i maskinen og tørrede af (selvfølgelig under skarp overvågning ;) ), hvorefter hun spurgte ”Er der mere, jeg kan gøre?”!!!

Det var måske første og sidste gang, men det skal da nydes! Og det glade budskab viderebringes, så hvis jeg engang, når hun er teenager, siger, at hun aldrig gider at hjælpe til derhjemme, så mind mig om denne dag!

Ingen kommentarer: