tirsdag, juli 03, 2007

Aberlaber og Lululaten

Ea har alle dage været god til fagter, også dem, der hører til sange, som fx Lille Peter Edderkop. Men på det seneste er hun begyndt at bruge både ord og fagter, når hun synger - en yderligere grund til at væres frustreret, når mor ikke forstår, hvilken sang der skal synges med på! Men favoritter, som vi andre godt kan forstå og får trænet mange gange om dagen for tiden, er Lululaten ('Den lille undulat'), som hun kan alle fagter til - ikke altid helt i tempo med sangen, og hvor hun synger med på lululat og selvfølgelig sidste ord: IS! (mmm, og vi ved godt, hvordan en isbil ser ud.)
Aberlaber er 'I en skov en hytte lå', og det synges til den linje med 'haren kom på lette tå', samtidig med, at kaninørene demonstreres tydeligt. Derudover synger hun 'nej:' på 'nej, hr Jæger, har jeg ej'. Jamen er det ikke fantastisk?!

søndag, juli 01, 2007

Mlom-mlomhallen

Igår var Ea med mor henne og svømme i den lokale svømmehal, som heldigvis ligger lige i nærheden -et kvarters gang gennem skoven, hvis føret er til det. Og svømning er dejligt, Ea kan næsten ikke vente med at komme fra onklædningsrummet og ind i bassinnet. Så hun var glad, og blev ved med at juble: mlom-mlom! Både da vi snakkede om, hvor vi skulle hen, da hun så svømmehallen, og da mor efter ca 10 baner i babybassinnet prøvede at få hende op: mere mlom-mlom! Så her er det, min forespørgsel går til alle medlæsende lingvister: er der nogen, der til forskel fra barnets mor kan gennemskue, hvordan 'svømme' bliver til 'mlom-mlom'??!
Ellers er dagens yndlingsord hurra! Morfar har nemlig fødselsdag, hvilket naturligvis er blevet afstandsfejret. Og det griber om sig; AK forsøgte at forklare hende, hvad en firkløver er: 'den bringer lykke', hvortil Eas svar er ganske klart: 'hurra, hurra, hurra!

søndag, juni 24, 2007

Gummistøvler, oh làlà!

Sproglige guldkorn er der efterhånden nok af, hvis man kan få dem decifreret! Og efter denne uge med Mormor og Mor i Strasbourg, er Mormor blevet ekspert i Ea-talk: ved, at bu-bi er puslespil, men bu-ba rutschebane....

søndag, juni 17, 2007

Elvis/Lis

Helt klart et af de navne, man skal lære at sige, når man nu kan hele familien samt Bamse, Kylling, Luna, Aske og Kaj. Persongalleriet vokser støt!

lørdag, juni 16, 2007

del 3

BILEN har nu fået plader og parkeringstilladelse og er blevet prøvekørt og efter AKs udsagn også parallelparkeret på ægte belgisk vis (m. ca. 10 cm plads ved hver ende)! Og nu står den for sin endelige afprøvning, når den skal med Line, Ea og Mormor til Strasbourg på mandag. For Mormor kommer igen imorgen, det er den rene luksus, og det kan man vist hurtigt få lidt nykker af...
Ellers nyder vi den belgiske regntid - Ea især, i gummestøvler og hele udstyret, men håber dog på et højtryk syd for Ardennerne i næste uge, så tøseudflugten kan kombineres med en badetur og lidt sol.
Og Line er blevet filmstjerne som statist i en reklamefilm for Europa-Parlamentet - når den nu kommer i biograferne, så kan I lige så godt være opmærksomme på, at alle actionscenerne er skudt med stuntmænd!

onsdag, juni 06, 2007

De stolte bilejere - anden del

Ja, bilen står der da endnu, men det er sørme ikke meget, den får rørt sig. Forsikringsballaden fortsætter ufortrødent med stadigt flere små belgiske fornøjelser til følge. F.eks. er det besværligt hvis ikke umuligt at forsikre bilen mod tyveri. Den er jo ældgammel i belgiernes øjne. Vi synes nu ellers, at en fin Maur-blå Citroën fra 2000 er en næsten helt ny bil, som da burde forsikres mod alt, men det er der egentlig kun smil til overs for hernede. Desuden er det også en veteranbil i forbindelse med kasko, så nu går overvejelserne i alle mulige retninger. Men, med lidt held kan vi da køre en tur i nyanskaffelsen en gang i næste uge.
Og det kunne være fantastisk at komme lidt ud på landevejene. Vi var en smuttur i Gent i søndags. Flot by med en middelalderfæstning (nå ja, fars fortid fornægter sig ikke) og mange hyggelige gader og kanaler. Den slags vil vi jo gerne se lidt mere af, så man kan få en fornemmelse af, hvad landet egentlig har at byde på. Det synes at være mere end forventet.
Ea's seneste favoritsang er i øvrigt gible gible gable (krible-krable-kravle-krybe-kilde-land) en gammel Poul Kjøller-perle.

lørdag, juni 02, 2007

De stolte bilejere

Et nyt kapitel i familiens belgiske integrationshistorie: vi er nu blevet bilejere! Eller rettere, vi har købt og betalt en bil, som vi er meget glade for, men som pga af det belgiske system (eller et hul i det, fra mit synspunkt...) nu står uden plader eller forsikring nede på gaden. Så det håber vi at få udbedret så snart det bliver hverdag!
På det familiemæssige plan har Ea fået besøg af sine morforældre - det er i hvert fald hendes syn på den sag, så hun kræver deres fulde opmærksomhed uden unødvendige voksenafbrydelser! Til det formål har hun fået et nyt redskab: hun har lært at kalde klart og tydeligt på den, hun vil have fat i. Og hvem kan modstå mo-a, mo-a med den blideste englerøst? For slet ikke at nævne mo-mooo, mo-moo ;)
Ea nyder altså at have besøg, og det gør vi andre så sandelig også. Selvom stemningen er lidt mat pga. sene sengetider og tidlig morgenvækning, og lige pt også lidt mut pga en tilsyneladende ganske katastrofal landskamp...

fredag, maj 25, 2007

der er nu gået

lang tid siden sidste indlæg. Det skyldes blandt andet, at vi har været et par ture i Danmark (først til Laura og Kristoffers bryllup, siden til Farfars fødselsdag), og Line en enkelt i Strasbourg, men NU er hverdagen så småt ved at vende tilbage igen. Faktisk kombineret med nogle ekstra fridage; herligt!
Ea er naturligvis blevet en endnu større pige, der kan endnu flere nye ting, og faktisk er sjovere og sjovere og gladere og gladere -når man går sammen med hende på gaden, klovner hun og gemmer sig bag hver en busk eller lygtepæl for at råbe kuk-kuk (nu efterhånden meget klart artikuleret!), og det er vældig underholdende. Medmindre altså, at man har lidt travlt og bliver nødt til at putte hende i klapvognen. Så tager trodsalderen fat!
Hun er desværre blevet meget glad for at se fjernsyn, og snakker derfor konstant om Nula, Baj og Kuku (Luna, Bamse og Kylling). Når det altså ikke lige er Kaj-Kaj, som hun dog kun kender fra Fars ønskekoncerter. Og Nina, som efter lang tids undren på forældresiden har vist sig at være Snemand Frost. Hvad kan jeg sige? Barnet snakker jo næsten rent!

tirsdag, maj 01, 2007

Ordspurt

Ea har i dag lært at sige is. Og pære og blæksprutte. (Som i blæksprutten Olsen eller den lille fingerdukke, man kan lege med på puslebordet og synge sange om.) Og sådan er det hver dag: der kommer hele tiden nye ord til. Persongalleriet er efterhånden oppe på: Momo (som nævnes mere end mor eller far, men det tager i så ikke personligt…), Fff (Farmor), Moba, Baba, Gro, Bia (Gry og Peter), Sss (Stinne) og Maa. Og selvfølgelig mor/maman og far. Og Melie. Som vi ikke ved, om er Amalie eller Emilie. Men hun siger det ligeså tit, mens hun peger på billedet af Tobias J

Derudover siger hun rigtig meget tog, bog og babu, som er gamle ord, men det begynder at gå op for os, hvor tit, man egentlig kan høre ambulancer her omkring (Vi bor jo 200 m fra et sygehus), og hvor mange bøger, der ligger spredt rundt omrking i vores hjem!

onsdag, april 25, 2007

bureaukrati, mere bureaukrati....eurokrati!

Nu skal man jo ikke være negativ, når man sådan er blevet mere permanent ansat, men som det måske er blevet nævnt før på samme sted, så er det godt nok utroligt, hvad man kan blive udsat for af bureaukratiske omveje her på stedet. Og det seneste nye tilfælde var faktisk ved at få mig til at gå ud af mit gode skind! Via min arbejdsemail bliver jeg adspurgt, hvad min interne adresse er (kontor og bygning). Det har man jo som tolk ikke så meget af, men vi har dog et dueslag. Som ligger i et lokale i Bruxelles, som jeg ikke lige kan huske nummeret på, mne det er jo det samme lokale, som alle tolkes dueslag er i. Men det er sørme ikke præcist nok, så jeg må researche efter lokalenr, hvilket er lettere sagt end gjort, da jeg er i Strasbourg, så jeg ikke bare kan vælge den nemme løsning, nemlig at rende hen og se efter. Eller den næstnemmeste: at finde hende den søde sekretær, som ved alt. For hun er naturligvis gemt langt bort i labyrinten. Prøver derfor intranettet. Ingen succes. Men støder så heldigvis alligevel ind i den alvidende sekretær, som uden et øjebliks tøven siger ASP 3G310. (Til en anden god gang. Hvis du lige vil sende mig et officielt brev.) Nå, jeg ringer straks til Luxemborg med de gode nyheder. Men damen er ikke tilfreds, for vi må jo have det ind i systemet. Men det kan man ikke bare gøre. Jeg skal have fat i en bestemt formular, som skal sendes til rette vedkommende, hvorpå der så skal stå, at mit dueslag så i øvrigt befinder sig det samme sted som de øvrige par hundrede tolkes…. Og det ville jeg da så hjertens gerne gøre, men damen ved hverken, hvem rette vedkommende er, eller hvor det skal sendes hen. Og her er det så, at det begynder at blive mig en tand for broget, og jeg foreslår, at hun bare får adressen og så nix weiter. Men det går sandelig ikke, for så kan jeg jo ikke modtage post (for de har kun 2 emailadresser og 2 postadresser til mig og sender mig gennemsnitligt 2 breve om ugen i forvejen)! Og så risikerer jeg jo, at jeg lige pludselig ikke kan få mine tillæg eller noget, fordi de ikke kan komme i kontakt med mig!!! grrrrr

(to be continued)