Så er det søndag aften. Men selvom vi har haft en hyggelig weekend med bl.a. en tur på naturhistorisk museum, er søndagsstemningen ikke 100% over os -i morgen skal Ea godt nok i skole og Line til finsk, men mere hverdag bliver det så heller ikke. De næste 3 uger!
Weekenden kort kommenteret af Ea:
-jeg vil ikke ind og se dinosaurer, for de er farlige...
(senere, overbevist om skeletternes ufarlighed:)
-dengang, de var levende, da var de rigtige!
-dengang, de var rigtige, var der så glas rundt om dem?
(efter 20 minutters pædagogiske forklaringer og afskridtning af hvalskeletter:)
-skal vi så ikke ind og se hvalerne nu?
(efter at have set udstoppede koalaer og flyveegern, ved synet af et udbredt ræveskind:)
-se, et stort flyvende egern!
(på badeværelset med mor og Katinka:)
-mor, hvad er det for nogle streger, du har i panden?
-hvad bruger man bumser til?
Jo jo, så sandelig en weekend med påmindelser om kødets skrøbelighed!
søndag, januar 25, 2009
søndag, januar 18, 2009
Stor pige!
Katinka har jo fået mos og grød (og vælling) hver dag, siden vi ankom til Bruxelles, og nu er der faktisk sket det, at hun for første gang har tømt sin tallerken for 1/2 dl grød! Så begynder det at kunne erstatte noget af amningen snart, hvilket jo også er planen, for mor starter jo på job igen den 15. februar...
Men hun vokser bare så hurtigt og er nu også begyndt at sidde selv på gulvet -hun har kunnet holde sig oprejst i en uges tid, men nu tør man næsten vende ryggen til, hvis der bare er et godt faldunderlag. Før eller siden tilder hun i en vilkårlig retning!
På det sociale område er mor og far med et blevet overhalet indenom af storesøster, som følges med tilbedende blikke, særlig når hun smasker og laver uappetitlige lyde med mad i munden. Heldigvis er interessen gensidig, for Ea er hurtig til at samle alt det legetøj op, som Katinka smider på gulvet, eller bare stikke hende noget andet, hvis hun er utilfreds. Og ligger hun og brokker på gulvet, er Ea nu gået fra at råbe "mor, Katinka skriger!" til at sige sjove lyde og trykke på alt det lydlegetøj, der er i nærheden.... Måske er 2 børn ikke altid lig med dobbelt så travlt?!
lørdag, januar 10, 2009
Tilbage i snedækkede Bruxelles
søndag, december 28, 2008
Glædelig bagjul og godt nytår!
lørdag, december 20, 2008
træthed, kuling og julenisser

Sikke en dejlig fest vi var til igår... Katinka blev godt nok lidt kulret af de mange mennesker og ville ikke helt være med til løjerne, og Ea er tilsyneladende blevet småsløj her op til jul ( det var jo ellers lillesøster, der blev vaccineret i går), men det var nu hyggeligt at komme ud og vifte lidt med ørerne i gode venners lag. Så julestemningen er kommet endegyldigt til Pøt! Nu mangler vi bare, at farmand får juleferie/barsel og kommer sig over snuen! Glædelig forjul!
onsdag, december 17, 2008
rullemarie
Ikke nok med, at Katinka ruller fra ryg til mave og bliver sur. Nu ruller hun om på ryggen igen og lander som en naturlig konsekvens heraf uden for sit legetæppe, gerne klemt ind under sofabordet, et stoleben eller andet… SÅ vi må vist snart få skaffet lidt ekstea rulleplads!
mandag, december 01, 2008
Rullemarie AKA Katinka Krogager Andersen
Så er Katinka blevet døbt i Glud kirke og farmors fine hæklede dåbskjole. Ea var noget misundelig over al hendes stads! Vi havde en dejlig dag med familien; tusind tak for alle gaver og hilsner....
Ellers har ugen budt på rok og rul fra Katinkas side: hun startede i søndags på at rulle fra ryg til mave mere en en gang i træk, og pludselig var det nærmest en refleks, hver gang man lagde hende på ryggen, at hun rullede rundt, hvorefter hun lå og gryntede med hovedet begravet i tæppet og armene fastklemt under kroppen, så man straks måtte vende hende om. Og 30 sekunder efter startede hun så forfra :) Men hun lærer naturligvis hurtigt og nu ligger hun så fint på maven med hovedet højt løftet, når hun er drejet rundt. Ja, hun er endda faldet i søvn på maven en enkelt gang.

søndag, november 23, 2008
Når far morer sig...
Ja, så kommer der af og til lidt nye detaljer her på bloggen. Nu er det f.eks. ikke nogen hemmelighed, at vi er blevet fire i familien for lidt over 3 måneder siden, og der har allerede været mange skriblerier om sidst ankomne. Dermed var det sandelig også på tide at tilføje Katinka i bloggens titel. Og for så at fejre den detalje har jeg indføjet en lille afstemning. Jeg forventer selvfølgelig, at det bliver en 100 %s afstemning. Andet vil udløse skumlen i krogene - og hvem vil dog risikere faderens vrede...
torsdag, november 20, 2008
Rulningens kunst
Der er visse ting, der er sværere, end de synes. Katinka arbejder jo meget på at blive selvhjulpen, og forsøger sig med forskellige tiltage, når hun ligger på sit legetæppe. Når hun gerne vil op, løfter hun hovedet og strammer mavemusklerne -tilsyneladende i forvisning om, at det på et tidspunkt vil lykkes hende at løfte sig op i stående position kun vha. mavemusklerne...
Det andet store projekt er at rulle fra mave til ryg, hvilket NÆSTEN lykkes. Hun kommer i hvert fald 3/4 rundt, men også her mangler der lidt konsekvensanalyse, når hun forsøger at rulle om på maven, samtidig med, at hun holder fast i legedyrene over sig! Ikke at man skal grine ad sine børn, men altså... det er da ret nuttet.

mandag, november 17, 2008
Den lille fulderik
Denne weekend er gået med skiftevis at modtage og være på besøg. En rigtig dejlig weekend, selvom familiens medlemmer måske har været lidt trætte idag, mandag. Ea sover i hvert fald allerede (kl 19.25), det samme gælder lillesøster, men det er nok bare aftenluren -hvis ikke, risikerer vi i hvert fald, at hun mener, det er morgen kl 2! Imorges stod hun også op kl 6, og det er vi faktisk ikke vant til, så mor var noget træt....
Men Ea kom sent i seng igår. På trods af, at klokken var blevet langt over sengetid, holdt hun sig vågen hele vejen hjem fra Beder og underholdt sine forældre med sin sangkunst, som vist bedst kan beskrives som fuldemandsbraldren: en fusion mellem abc-sangen, papegøjen fra Amerika og diverse andre børnesange, fremført med så høj volumen, at Katinka blev helt tavs. Men hun gjorde så gengæld ved senere på turen at skrige endnu højere, fordi hun ikke gad køre mere :(
Da vi kom hjem, var der 14 grader i sommerhuset, så vi måtte pakke ungerne og os selv godt ind i nat. Idag er der heldigvis blevet lækkert lunt. Og solen har skinnet....

Abonner på:
Opslag (Atom)