Familiebesøg

Vi har fået besøg af farmor og farfar, så der hygges med kaffe, croissanter og masser af historier.

Skiprinsessen

Ja, hun vil godt nok ikke kaldes en prinsesse - Ea - men hun er nu vores prinsesse og i den forgangne uge har hun rigtig udfoldet sig på pisterne i Alperne. Med daglige skiskole-lektioner og ture på de rigtige pister med mor og far om eftermiddagene gik det hurtigt fremad, så ved ugens udgang bestod Ea den lille bjørne-prøve (Ourson) og fik en medalje. Det betød, at hun havde vist at hun kunne (frit oversat fra Carnet de Capacités en ski Alpin) tage skiene af og på uden hjælp, kontrollere sin fart og køre i store sving, køre med parallelle ski og på ujævne overflader. Jo jo. Det er meget stolte forældre. Og Ea har allerede haft medaljen med i skole for at vise den til les copains.

Så smutter vi...

Den forgange uges frustrationer mht. belgiske cykeltyve osv. skal nu
helst vaskes bort, så vi sætter nu kursen mod Alperne hvor en uges
skiture - skiskole for Eas vedkommende - venter. Det bliver så dejligt,
og så kan tyvene hoppe og rende. Basta!

Et sår med et lille plaster på

Jeg har haft en ny cykel! I en hel uge; så jeg nåede først at få afprøvet den her i weekenden efter Strasbourgugen. Den virkede ret god, og var meget ny og flot, men tilsyneladende alt for ny og flot, for en time efter at jeg havde parkeret den ved den videoovervågede cykelparkering - låst med 2 forskellige låse, heraf en på ca 2,5 cm i diameter- da kom tre mænd med en ordentlig tang og snuppede den. Foran et vidne, ovenikøbet. Så det var slut på den fornøjelse, og forsikringen dækker ikke.
Til gengæld er jeg da blevet positivt overrasket over politiets venlighed og forståelse; de optog en udførlig rapport og havde al mulig sympati for min situation. (Jeg var jo lidt bange for, at de bare skulle synes, at jeg var en tåbe, når jeg troede, at man kunne efterlade en ny cýkel på den måde her i byen....) Men altså, chancen for at de finder den, er jo nok minimal og når nu forsikringen kun vil dække retsforfølgelse af cykeltyven, så må jeg jo overveje andre muligheder. Har lidt lyst til bare at bestille den samme igen, men så ville jeg jo næppe turde gå fra den, og det underminerer lidt charmen ved en cykel, hvis man skal have den med både i seng, i biffen og ind i kabinen på jobbet.
Heldigvis arbejder min søde mand på at få den gamle gjort farbar igen...

Børn skal da arbejde!

Det var titlen på en bog om børneopdragelse, som jeg havde ønsket mig i julegave med henblik på gode vaner inden for oprydning, hjælpen til i køkkenet osv – vores 4-årige er skam en stor pige, som kan og vil mange ting! Og bogen, den virker! Ikke fordi vi som sådan har fulgt dens anbefalinger eller bare talt med Ea om den. Men jeg fortalte vores gæster om den i eftermiddags, og så gik Ea i gang med at kigge billeder. Med det resultat, at hun under aftensmaden sagde: ”Mor, jeg vil hjælpe med at vaske op i dag.”  Vi har godt nok opvaskemaskine nu hvor vi er flyttet, men hun tog af bordet, satte i maskinen og tørrede af (selvfølgelig under skarp overvågning ;) ), hvorefter hun spurgte ”Er der mere, jeg kan gøre?”!!!

Det var måske første og sidste gang, men det skal da nydes! Og det glade budskab viderebringes, så hvis jeg engang, når hun er teenager, siger, at hun aldrig gider at hjælpe til derhjemme, så mind mig om denne dag!

Bam!

Katinkas yndlingsudtryk i disse dage er "Bam!" Så hver gang, noget ryger på gulvet, en dør smækkes et sted i bygningen, eller man bare hører en fjern lyd, siger hun det begejstret. Man bliver pludselig opmærksom på, hvor mange lyder der egentlig er i vores ellers velisolerede lejlighed....
Andre gode udtryk er stadig "hej!" - også med stor begejstring, så snart hun hører døren gå. Selv, hvis det bare er badeværelsesdøren! Desværre siger hun også "nej" så tydeligt, at det ikke længere kan misforstås.

Fra alle os til alle jer

Glædelig jul!

'A det?

Katinka er ved at få 4 kindtænder. Samtidig. Så vi håber, at det er årsagen til hendes pylren og piven i døgndrift. Hvis det er en blivende tilstand, glæder vi os til at aflevere hende lidt til bedsteforældrene i julen og tage en lur eller gå en tur....
Men når hun ikke piver, så sker der noget med kommunikationen: hun forstå utrolig meget, løber ud på badeværelset når hun skal have skiftet ble eller i nattøjet og putter ting i skraldespanden, skuffen osv. når ´man beder om det. Og så siger hun også selv lidt mere; først og fremmest: " 'A det?" og det er jo et godt skridt på vejen til at udvide sit ordforråd...

Julekalendere

Det er jo blevet den måned - altså december - og i år er der fuld
bevidsthed om, hvad det går ud på. I hvert fald fra Eas side. Så det er
ikke noget problem at komme op om morgenen, for der skal man jo med det
samme undersøge om nissen har været der med noget til sokken. Og så skal
man have åbnet sin lego-kalender, hvilket godt nok er gået lidt galt
allerede, idet den 9. blev åbnet den 6. (det er jo svært med de tal) og
så blev den 6. åbnet den 7. i stedet. Men, det skal vi nok få styr på.
Katinka fik rosiner af nissen i går, og det udviklede sig til et rent
ædegilde, mens mor og far kiggede den anden vej. Samtidig er der stor
fornøjelse ved den lille muse-kalender, hvor Katinka får en lille bog
hver dag. Godt nok har hun også fundet ud af at snuppe en ekstra fra tid
til anden, men de kan jo heldigvis lægges tilbage i kalenderen. Så der
er mange fornøjelser.

Forældrekonsultation

Så fik vi endelig lov at få et lille indblik i, hvad der egentlig
foregår på Eas skole. Normalt er vores eneste indgang til den slags Eas
egne beretninger, der oftest er korte resuméer i form af: vi har spist
og leget og været to gange ude i skolegården. Men, tirsdag var der så
endelig 10 minutters sludder med lærerinden, der til vores store
lettelse kunne fortælle, at Ea klarer sig godt og er er godt integreret
i klassen. Der kommer endda små korte formuleringer på fransk fra tid
til anden, så det må jo siges at være glimrende. Og hendes tegninger
blev rost, så alt i alt stolte forældre, der kunne komme fra skolen.