fredag, december 15, 2006

post-Strasbourg...

Sikken en omgang! Nej, vi har faktisk haft et par gode dage i Strasbourg, inklusive arbejde og julemarked og hvad der nu ellers skal til…. Men turen derned blev noget kaotisk. Mandag aften skulle vi med toget, og troppede op i god tid på stationen med pakkenellikker til tre, klapvogn, madpakke, voksipose osv. Kun for at opdage, at der stod noget med rødt ved siden af vores afgang. Nemlig ”aflyst”. I billetlugen kunne man afsløre, at der var strejke i Frankrig, så vi kunne højst komme til grænsen. Og nok er Strasbourg en grænseby, men det var ligesom den forkerte grænse....
Så vi var lidt rådvilde, indtil vi blev flere og flere rådvilde parlamentsansatte ved billetlugen og en foreslog at leje en bil og køre. Som sagt, så gjort, så vi fandt sammen med to tyske journalister og fik lejet en bil med barnesæde og kom afsted.... Men de af jer, der har prøvet at køre langdistance med Ea i bil vil vide, at det kan være lidt hektisk! Det gik nu, og frem kom vi, selvom klokken var blevet over midnat og alt hvad der hed soverytme mv således var gået fløjten.

De næste par dage gik med at lege på hotellet og kigge på julestads i alle tænkelige former spredt ud over et uoverskueligt antal julemarkeder i hele byen. Noget utrolig flot, andet imponerende kitschet og så var der selvfølgelig de almindeligt grimme og kedelige oppustelige plastikjulemænd!?! (hvem køber dem, og HVORFOR?) Alt i alt en succes. Og mor her fik ovenkøbet tid til at arbejde :)

mandag, december 11, 2006

på vej til Strasbourg

Det er en mørk og våd mandag morgen i december, Ea er afleveret i vuggestuen –iført fuld mundering (flyverdragt, støvler og vanter), så hun kan sagtens J Farmand er på vej til franskundervisning og forsøger lige at lave sine opgaver på falderebet, og jeg selv har fri i dag, men skal arbejde i Strasbourg i morgen, så der tager vi hen i aften alle tre. Det bliver hyggeligt, og så skal vi rigtig jule, for Strasbourg er ifølge rygterne en af de byer med smuk julepynt og masser af julestemning på denne tid! Nå ja, og så skal der selfølgelig arbejdes lidt –faktisk skal jeg arbejde på plenum onsdag aften 21-12, så det er lidt spændende….

tirsdag, december 05, 2006

søndag, december 03, 2006

Og så fik vi juletræ

Det har været en rigtig dejlig og rolig weekend, hvor julestemningen har holdt sit indtog. Julekalender, CWC på dvd, adventslys, pakkekalender og så sidst med absolut ikke mindst har vi været ude og hente et juletræ. Lejligheden er blevet rigtig hyggelig med alt det pynt. Til gengæld er Ea meget skeptisk overfor et par af nisserne, men forhåbentlig kommer hun sig snart. Hun skal jo nødig rende rundt hele december måned og føle sig forfulgt af nisser. Hvem sagde noget om Nå'så'er.
Lidt er der om snakken, men måske kan det bruges til noget fornuftigt -vagtnisser rundt omkring i lejligheden på alle de forbudte steder...

fredag, december 01, 2006

1. december

Så blev det endelig 1. december. Julesokken er kommet op, og Ea fik sin første julekalender i morges. Fars kreation og måske var det også ham, fandt den mest interessant. Men der er jo en masse låger på, som man kan åbne eller måske endda rive af, så den skal nok sprede glæde i hele familien. Samtidig har julekalendere jo en nedtællingsfunktion her frem mod højtiden, og måske var det også derfor, der lå en i posten til os voksne idag? Så vi kan gå og glæde os endnu mere til vores lange juleferie i Danmark.... Jeg synes nu også efterhånden, jeg trænger til ferie, for jeg har godt nok arbejdet meget i november! Men idag har jeg haft fri, og vi har gået og pyntet op i fællesskab :)
For at gøre decemberstemningen komplet er det planen at se et enkelt afsnit af CWC (Canal Wild Card). Til denne slags udlandsophold er sørme godt den slags findes på dvd.

onsdag, november 29, 2006

And now in English too...

Well, this is going to be the most international blog ever. Line takes care of the Hungarian and then I will try to keep all our english speaking friends up to date with our doings in Brussels and in life in general. One or two post down you will find one of the latest pictures of our little beauty, Ea. This post is in Hungarian but I'll translate the question: Isn't she lovely? And we certainly think she is. Well, the past couple of days she has had a reaction to a vaccination so she has pink dots all over. Fortunately no fever so it'll pass without further worries. Apart from that things are moving along pretty well here in Brussels. Line has plenty of work and AK is trying to work out a plan for the future. That's very interesting but the result is yet to come.
Anyway, as this is the first post in English I'll just mention that you are all very welcome to leave a comment. For instance if there is questions to the posts in Danish and Hungarian.

tirsdag, november 28, 2006

sygesikring og budgetkontrol... og julefrokost!

Efter gaarsdagens julefrokost blandt de danske tolke, var stemningen lidt flad, da der skulle tolkes budgetprocedurer her til formiddag. Vi tog ellers tidligt hjem, af samme aarsag, men ogsaa fordi AK og Ea tilsyneladende lider af hver deres mystiske sygdom! Nej, helt saa galt staar det nok ikke til, men lillepigen er godt nok slemt plettet efter sidste uges MFR-vaccine. Hun virker dog heldigvis ikke syg. Men det foerte dog til endnu et laegebesoeg, og efterhaanden som laegeregningerne hober sig op, bliver det mere og mere presserende at faa styr paa sygesikringen. Af hvilken aarsag jeg regner med at vie de næste dages frokostpauser til en utrættelig renden på dørene af diverse skrankepaver – før eller siden er der vel nogen, der bliver tilstrækkelig trætte af mig og indvilliger i at skrive under på, at jeg vitterlig har en eller anden form for tilhørsforhold til parlamentet!

lørdag, november 25, 2006

Ugye milyen gyönyörü?


Igaz, ez a kép már pár hónapja készült, de csak most kaptuk meg apámtól, ai készítette, és nekem nagyon tetszik. Akkor készült, amikor a szüleim meglátogattak minket itt Brüsszelben. Persze, küldtek Dániából ajándékot; ezt nézi annyira. (Nem is csoda, felfújható madarat kapott, amivel mi sem tudtunk igazán mit kezdeni! :) )

fredag, november 24, 2006

endelig weekend!

Puha, sikken en uge på arbejdet! Rundet af med et møde, som belyste (eller fra min synsvinkel snarere forplumrede) forskellen på tilbagesendelse, udsendelse og udvisning… Det holdt hårdt, men så er det jo skønt at komme hjem og sidde og kigge på et badende barn, der lader til primært at være optaget af, hvordan bægeret skal vende, for at vandet bliver i det, når man tager det op! Med den konsekvens, at man jo kan drikke sit eget badevand. Der er ellers lagt op til en lækker weekend med dansk julemarked (! Vi er jo en del af en eksilkoloni) og en klassisk koncert i morgen aften, hvor Ea skal passes af en af mors kolleger J

torsdag, november 23, 2006

Dagens note fra AK

Ja, vi har jo ikke helt koordineret opdateringen af denne blog. Både Line og jeg kan jo sidde og skrive til den på samme tid, men det betyder så også, at der hele tiden kommer nye vinkler på og situationsrapporter fra vores store udlandseventyr. Ikke at det lige idag er det store eventyr. Mor er på arbejde, far skal til fransk og Ea er i vuggestuen en hel dag - ja, altså jeg regner da med at hente hende inden kl. 18.30, men i teorien kunne hun blive der hele dagen. Hun er ved at være rigtig glad for det. Dog ved jeg ikke, hvad der foregik igår, hvor hun sov, da jeg hentede hende kl. 15. Hun havde da sovet siden kl. 12, så det må tage hårdt på energien at have en hel masse rollinger at lege med. Det er nok knap så anstrengende at lege med far derhjemme selv om han gør sit bedste.
I weekenden skal vi muligvis på det store danske julemarked. Efter sigende stedet/begivenheden hvor man kommer for at blive set, så det må vi jo hellere. Samme kilde oplyser, at salget og overskuddet fra markedet går til at holde præstegården kørende, så hvis man trænger kan man købe jordens dyreste remoulade her. Jeg tror bare, at jeg venter til jul i DK med den slags.