torsdag, januar 25, 2007
Arbejde og ferie....
Saa var det bare en skam, at de inviterede en serbisk borgmester til at komme og fortaelle om lokalforvaltning i Serbien, for han kunne jo naturligvis ikke bare snakke sit modersmaal... (der er normalt kun tolkning mellem de anvendte EU-sprog, en 10-12 stykker i denne omgang.) Men lidt skoenhedspletter er der vel plads til. Saerlig naar man har sin sidste arbejdsdag foer den haardt tiltraengte skiferie ;)
Det skal blive dejligt at komme til Valmorel med sne og sol, selvom vi knap har faaet fordoejet julemaden og sidste ferie endnu!
søndag, januar 21, 2007
Blæsevejr
På vuggetstue-fronten har det været en lidt hård uge, da Ea to gange er kommet hjem med skrammer i ansigtet - så vidt vides forårsaget af kradsende unger. Det må være hårdt at være på den alder. Det er ikke kun skarpe albuer, man kan støde på i kampen om at være forrest i køen til legetøjet. Ellers går det aldeles glimrende med Ea. Vi arbejder ihærdigt på at få nogle stabile søvnrytmer og på at lære hende at falde i søvn selv. Og for en gang skyld synes det at bære frugt. Nu kan vi faktisk lægge hende, og så går tingene nogenlunde af sig selv. Så bliver det spændende at se, om vi kan holde stilen, når vi nu i næste uge skal til Frankrig. Her ser det foreløbigt ud til, at vi måske godt kan håbe på fornuftigt sneføre, men det er absolut ikke imponerende med snedybden endnu. Men der er så også en uge endnu.
tirsdag, januar 09, 2007
år 2007
Så blev det januar, med hvad dertil hører af returneren til Bruxelles, arbejdsmarkedet og ståen-op-kl-7 efter en dejlig lang jule- og nytårsferie i Danmark…. Ea var heldigvis glad for at komme hjem igen –hun løb begejstret rundt i lejligheden og har næsten kunne underholde sig selv med alt sit genfundne legetøj, for slet ikke at tale om julegaverne! Og vuggestuen er hun vist osse glad for, og nu er hun kommet op til de stores gruppe, så vidt vi har forstået.
Vi voksne er også vent tilbage til hverdagen, eller rettere, for Line den velkendte hverdag, men for AK en lidt anderledes rutine med nye arbejdsopgaver. Spændende!
mandag, december 25, 2006
jul/xmas/karácsony
fredag, december 15, 2006
post-Strasbourg...
Sikken en omgang! Nej, vi har faktisk haft et par gode dage i Strasbourg, inklusive arbejde og julemarked og hvad der nu ellers skal til…. Men turen derned blev noget kaotisk. Mandag aften skulle vi med toget, og troppede op i god tid på stationen med pakkenellikker til tre, klapvogn, madpakke, voksipose osv. Kun for at opdage, at der stod noget med rødt ved siden af vores afgang. Nemlig ”aflyst”. I billetlugen kunne man afsløre, at der var strejke i Frankrig, så vi kunne højst komme til grænsen. Og nok er Strasbourg en grænseby, men det var ligesom den forkerte grænse....
Så vi var lidt rådvilde, indtil vi blev flere og flere rådvilde parlamentsansatte ved billetlugen og en foreslog at leje en bil og køre. Som sagt, så gjort, så vi fandt sammen med to tyske journalister og fik lejet en bil med barnesæde og kom afsted.... Men de af jer, der har prøvet at køre langdistance med Ea i bil vil vide, at det kan være lidt hektisk! Det gik nu, og frem kom vi, selvom klokken var blevet over midnat og alt hvad der hed soverytme mv således var gået fløjten.
mandag, december 11, 2006
på vej til Strasbourg
Det er en mørk og våd mandag morgen i december, Ea er afleveret i vuggestuen –iført fuld mundering (flyverdragt, støvler og vanter), så hun kan sagtens J Farmand er på vej til franskundervisning og forsøger lige at lave sine opgaver på falderebet, og jeg selv har fri i dag, men skal arbejde i Strasbourg i morgen, så der tager vi hen i aften alle tre. Det bliver hyggeligt, og så skal vi rigtig jule, for Strasbourg er ifølge rygterne en af de byer med smuk julepynt og masser af julestemning på denne tid! Nå ja, og så skal der selfølgelig arbejdes lidt –faktisk skal jeg arbejde på plenum onsdag aften 21-12, så det er lidt spændende….
tirsdag, december 05, 2006
søndag, december 03, 2006
Og så fik vi juletræ
Det har været en rigtig dejlig og rolig weekend, hvor julestemningen har holdt sit indtog. Julekalender, CWC på dvd, adventslys, pakkekalender og så sidst med absolut ikke mindst har vi været ude og hente et juletræ. Lejligheden er blevet rigtig hyggelig med alt det pynt. Til gengæld er Ea meget skeptisk overfor et par af nisserne, men forhåbentlig kommer hun sig snart. Hun skal jo nødig rende rundt hele december måned og føle sig forfulgt af nisser. Hvem sagde noget om Nå'så'er.Lidt er der om snakken, men måske kan det bruges til noget fornuftigt -vagtnisser rundt omkring i lejligheden på alle de forbudte steder...
fredag, december 01, 2006
1. december
Så blev det endelig 1. december. Julesokken er kommet op, og Ea fik sin første julekalender i morges. Fars kreation og måske var det også ham, fandt den mest interessant. Men der er jo en masse låger på, som man kan åbne eller måske endda rive af, så den skal nok sprede glæde i hele familien. Samtidig har julekalendere jo en nedtællingsfunktion her frem mod højtiden, og måske var det også derfor, der lå en i posten til os voksne idag? Så vi kan gå og glæde os endnu mere til vores lange juleferie i Danmark.... Jeg synes nu også efterhånden, jeg trænger til ferie, for jeg har godt nok arbejdet meget i november! Men idag har jeg haft fri, og vi har gået og pyntet op i fællesskab :)For at gøre decemberstemningen komplet er det planen at se et enkelt afsnit af CWC (Canal Wild Card). Til denne slags udlandsophold er sørme godt den slags findes på dvd.
onsdag, november 29, 2006
And now in English too...
Anyway, as this is the first post in English I'll just mention that you are all very welcome to leave a comment. For instance if there is questions to the posts in Danish and Hungarian.