(Bliver det dog aldrig tørvejr?)

Sikke en uge, først havde vi besøg af alle mostrene og onklerne, som Ea nu også kan sige navnene på -bortset fra Thomas, som gik fra at være Åmaj til Åma i løbet af de tre dages besøg. Til gengæld synges der stadig sange om ham, ja faktisk om det meste af familien, og enhver lejlighed gribes til at ringe til Maj, Gry eller Mormor vha ipodetuier, vejrstationer, en pakke lommetørklæder -kort sagt, alt, hvad der er rektangulært og nogenlunde i mobilstørrelse! Men det bedste er, at hun trykker nummeret ind med tommeltotten (Thomastotten? i hvert fald associeres der direkte fra Tommelfinger, tommelfinger, hvor er du? til maj og Thomas...) før hun begynder at snakke... Alloo...Byebye! (den lille kosmopolit)