Glædelig bagjul og godt nytår!

Tak for nogle skønne juledage, for alle julegaverne og hyggen. Nu er vi en tur i Pøt, hvor vi leger med julegaver og slapper af (og prøver at ortrænge, at vi snart skal have pakket så vi kan tage til Bruxelles)....

træthed, kuling og julenisser

Sikke en dejlig fest vi var til igår... Katinka blev godt nok lidt kulret af de mange mennesker og ville ikke helt være med til løjerne, og Ea er tilsyneladende blevet småsløj her op til jul ( det var jo ellers lillesøster, der blev vaccineret i går), men det var nu hyggeligt at komme ud og vifte lidt med ørerne i gode venners lag. Så julestemningen er kommet endegyldigt til Pøt! Nu mangler vi bare, at farmand får juleferie/barsel og kommer sig over snuen! Glædelig forjul!

rullemarie

Ikke nok med, at Katinka ruller fra ryg til mave og bliver sur. Nu ruller hun om på ryggen igen og lander som en naturlig konsekvens heraf uden for sit legetæppe, gerne klemt ind under sofabordet, et stoleben eller andet… SÅ vi må vist snart få skaffet lidt ekstea rulleplads!

Rullemarie AKA Katinka Krogager Andersen

Så er Katinka blevet døbt i Glud kirke og farmors fine hæklede dåbskjole. Ea var noget misundelig over al hendes stads! Vi havde en dejlig dag med familien; tusind tak for alle gaver og hilsner....
Ellers har ugen budt på rok og rul fra Katinkas side: hun startede i søndags på at rulle fra ryg til mave mere en en gang i træk, og pludselig var det nærmest en refleks, hver gang man lagde hende på ryggen, at hun rullede rundt, hvorefter hun lå og gryntede med hovedet begravet i tæppet og armene fastklemt under kroppen, så man straks måtte vende hende om. Og 30 sekunder efter startede hun så forfra :) Men hun lærer naturligvis hurtigt og nu ligger hun så fint på maven med hovedet højt løftet, når hun er drejet rundt. Ja, hun er endda faldet i søvn på maven en enkelt gang.

Når far morer sig...

Ja, så kommer der af og til lidt nye detaljer her på bloggen. Nu er det f.eks. ikke nogen hemmelighed, at vi er blevet fire i familien for lidt over 3 måneder siden, og der har allerede været mange skriblerier om sidst ankomne. Dermed var det sandelig også på tide at tilføje Katinka i bloggens titel. Og for så at fejre den detalje har jeg indføjet en lille afstemning. Jeg forventer selvfølgelig, at det bliver en 100 %s afstemning. Andet vil udløse skumlen i krogene - og hvem vil dog risikere faderens vrede...

Rulningens kunst

Der er visse ting, der er sværere, end de synes. Katinka arbejder jo meget på at blive selvhjulpen, og forsøger sig med forskellige tiltage, når hun ligger på sit legetæppe. Når hun gerne vil op, løfter hun hovedet og strammer mavemusklerne -tilsyneladende i forvisning om, at det på et tidspunkt vil lykkes hende at løfte sig op i stående position kun vha. mavemusklerne...
Det andet store projekt er at rulle fra mave til ryg, hvilket NÆSTEN lykkes. Hun kommer i hvert fald 3/4 rundt, men også her mangler der lidt konsekvensanalyse, når hun forsøger at rulle om på maven, samtidig med, at hun holder fast i legedyrene over sig! Ikke at man skal grine ad sine børn, men altså... det er da ret nuttet.

Den lille fulderik

Denne weekend er gået med skiftevis at modtage og være på besøg. En rigtig dejlig weekend, selvom familiens medlemmer måske har været lidt trætte idag, mandag. Ea sover i hvert fald allerede (kl 19.25), det samme gælder lillesøster, men det er nok bare aftenluren -hvis ikke, risikerer vi i hvert fald, at hun mener, det er morgen kl 2! Imorges stod hun også op kl 6, og det er vi faktisk ikke vant til, så mor var noget træt....
Men Ea kom sent i seng igår. På trods af, at klokken var blevet langt over sengetid, holdt hun sig vågen hele vejen hjem fra Beder og underholdt sine forældre med sin sangkunst, som vist bedst kan beskrives som fuldemandsbraldren: en fusion mellem abc-sangen, papegøjen fra Amerika og diverse andre børnesange, fremført med så høj volumen, at Katinka blev helt tavs. Men hun gjorde så gengæld ved senere på turen at skrige endnu højere, fordi hun ikke gad køre mere :(
Da vi kom hjem, var der 14 grader i sommerhuset, så vi måtte pakke ungerne og os selv godt ind i nat. Idag er der heldigvis blevet lækkert lunt. Og solen har skinnet....

Tiden flyver afsted

Sådan føles det i hvert fald - og fornemmelsen gælder vist det meste af familien. Med far på næsten fuldtidsarbejde i skole og SFO og mor på fuldtidsarbejde i hjemmet, så er der i hvert fald ingen problemer med at få tiden til at gå. Og i det lille hjem - hvor brændeovnen ellers spreder hygge og varme - er det ligeledes en tidskræver i form af en 3-årig, der er travlt beskæftiget med at blive en meget selvstændig og til tider noget grænsesøgende. Det udmønter sig for tiden i lidt anstrengende diskussioner angående, hvor mange gange man må høre Karius og Baktus på CD-afspilleren i stuen, samt diskussioner om hvem der egentlig bestemmer. En diskussion der vist endnu ikke er helt afgjort. Derudover kan man bruge en betragtelig mængde tid på at få samme 3-årige dame i tøjet, få børstet tænder osv. osv.
Men, ind imellem (oftest) er der da en fornøjelig stemning i huset, hvor den sproglige udvikling hos begge piger brager frem. Den ene selvfølgelig på et andet niveau end den anden, men selv den yngste er mere og mere "snakkesalig".
Katinkas højde er også et fænomen, vi betragter med nogen forundring. Hun synes at vokse med lynets hast. Den ene pose af tøj i større størrelser bliver hentet ind efter den anden. Det er ganske imponerende.

Efter en lang legedag....

Mmm...med vilje!

Far og Ea bager kage, for vi skal have gæster idag. Og der skal en med vilje-stang i, så det skal nok blive lækkert... I mellemtiden for mor bevist sine uimponerende evner som fotograf: det er endnu ikke lykkedes at knipse, når Katinka smiler. Det gør hun ellers meget. Og helst så sløret er luften i sommerhuset normalt heller ikke!

Far, du almægtige....

Vi ved godt, at vores børns tiltro til os er stor. Vi kan se det hver dag i Katinkas ansigt, når hun ligger og kigger sig omkring, og pludselig lyser op i et forklaret smil, når man træder ind i synsfeltet (dvs. ind foran hendes ansigt i ca 1 ms afstandJ ), men Ea for mår at sætte ord på:

I morgen er det AKs fødselsdag. Vi har naturligvis lagt mange hemmelige planer, og talt om, at det var på torsdag. Og i går var spændingen pludselig blevet for stor, for da spurgte hun sin far, da han var inde og sige godnat , om det var torsdag i morgen? Nej, først i overmorgen, var svaret. Og Ea: ’Far, det SKAL være torsdag i morgen!’ –efterfulgt af hysterisk gråd, som tydeligvis skulle overbevise ham. At det ikke virkede, gjorde åbenbart ingen indtryk, for scenen gentog sig imorges. Men måske skyldes det faderens forsøg på at dæmpe gemytterne med et ’vi kan jo altid håbe på, at det bliver torsdag i morgen…’

Storesøstertrods?!

Måske var det alligevel lidt hårdt at blive storesøster?
I hvert fald er Eas hyppigste svar på enhver opfordring/anmodning et meget højt NEJ, direkte krav mødes med 'det er ikke dig, der bestemmer!', og kalder man på hende, løber hun væk. Forældrene kan godt blive ret trætte :(
Men heldigvis glemmer hun af og til, at verden er ond og uretfærdig, og så kan vi hygge os som vi plejer! Så i formiddags blev indkøbsturen i Horsens for mor og to børn til en rigtig hyggelig oplevelse, hvor vi ovenikøbet nåede det meste af, hvad vi havde planlagt! Totalt supermom, hvis jeg selv skal sige det....

Vi hygger os... Nyder det gode vejr, får besøg af venner og leger! Katinka er især interesseret i at kigge på alle bøgerne, men vil nu også godt ligge idt med uroer og legetøj. Og hvis Ea kommer, kan man også være heldig at se et STORT smil!

Jomfruen og brandhanen

Torsdag efter legestuen var vi på tøseshopping. Altså Ea, Katinka og mor. Med barnevognen. I Horsens. Så det blev ikke til så meget glamour, men fik da købt både en babyhue, strømpebukser og tykmælk, som planen gik ud på. Og Ea var i højt humør og Katinka sov hele vejen i barnevognen, så det var en stor succes. Og underholdningen havde jeg jo medbragt hjemmefra, for Ea snakkede uafbrudt, hvilket må have været til moro også for de forbipasserende, særlig hver gang hun højt udbrød: se mor, en jomfru!
I den anledning gjorde jeg mig flere tanker:

1. hvorfor .... siger hun dog det?!
2. hvor mange 3-årige børn har egentligt 'jomfru' i deres aktive ordforråd?
3. får jeg hende mon nogensinde overbevist om, at en brandhane hedder 'en brandhane', og ikke 'en jomfru'?

Skylden skyder jeg naturligvis på Eas pt yndlingsbog, den socialrealistiske 'Bobo i den gamle by'. For deri findes der en jerndims, som åbenbart hedder 'en jomfru', og vel i virkeligheden nærmest ligner en mellemting mellem et trykluftsbor og en brandhane...

I bar røv og højt humør...

Efter sit bad her i eftermiddags ville Ea ikke have tøj på. Derfor rendte hun rundt i forklæde og underbukser og proklamerede, at hun ville rejse ned til faster Stinne i Tjekkiet. Da mor indvendte, at man nok ikke fik lov at flyve i den mundering, digtede hun straks en lejlighedssang med titlen 'Man må gerne flyve i flyvemaskine i bar numse', som blev fremført med megen hoftevrik og vakte stor begejstring....

Søsterlig omsorg

Katinka kan høre!

Ikke fordi, vi havde været i tvivl, eftersom hendes lure i dagens løb hyppigt afbrydes af storesøsters højlydte aktiviteter, men i dag blev det officielt bekræftet, da hun blev hørescreenet. Senere på dagen kunne vi så konstatere, at hun også er musikglad som sin søster - da Ea skruede op for ghettoblasteren med 'atu atu mungusar', som er tidens store hit, lå Katinka og lyttede med store øjne og glemte pludselig alt om sin sult, som indtil da ellers havde været MEGET påtrængende :)

Citater fra storesøster og billeder af lillesøster...

Efter en weekend uden Ea (som har været på kanotur med mormor og morfar og resten af Sol og Vind), er der igen fart over feltet! Som altid lærer hun nye ord og udtryk, så snart man vender ryggen til, men det mest uforglemmelige er nok i virkeligheden hendes drevent århusianske udtale. Som fx når hun i leg med sin nyeste legoanskaffelse begejstret siger: "iæårn ska sky:jn" (jægeren skal skyde den). Svært at illustrere på skrift uden brug af fonetiske tegn!
Hun taler nu ellers flot og varieret (bortset fra en overdreven brug af 'du skal...', 'jeg vil ikke...' og 'Ea bestemmer, du skal ikke bestemme!', hvis moren selv skal sige det. Udtalen levner naturligvis stadig plads til fortolkning (syg-sød, selv-salt, små-så osv.), og så har hun jo sine små særheder som de lettere fransk-inspirerede h'er (som ikke lyder som franske h'er, men derimod som et forsøg på h med kraftig fransk accent!) og den totale umulighed af kombinationen sm-, som altså betyder, at det hedder 'så, sør, sage' osv. Og ikke mindst ham-sæk. Som man jo i øvrigt er for stor til at bruge, når man er blevet storesøster.
Lillesøster, derimod, er bare dejlig på almindelig babymaner. Men hun ytrer sig nu også, primært i form af en masse højst uprinsesseagtige grynt!

Katinka, 9 dage gammel

Vi hygger os. Og er hun ikke bare skøn?
Katinka bruger dagene som spædbørn gør: amme, sove, fylde bleen og blive puslet - og så en gang i mellem bedårer hun os alle med åbne øjne, men hun betragter verden omkring sig med en blanding af skepsis og nysgerrighed.
Ea, derimod, er blevet Storesøster med tryk på STOR. Så stor, at hun efter egen overbevisning hverken skal bruge det lille bræt på toilettet, ble om natten eller hagesmæk ved måltiderne. Det sidste er nu ikke til forældrenes udelte begejstring...

Ekstra info

Lillesøster vejede v. fødslen 3650 g og har nu tabt sig 180 g men spiser flittigt.... Hun er 53 cm, og fylder en str. 50 noget bedre ud, end hendes søster gjorde i sin tid.
Og så har hun fået et navn: Katinka!

Endelig storesøster!

Mandag d. 4.8.2008, på terminsdagen, kom hun endelig, den længe ventede lillesøster! Mor havde brugt det meste af dagen på ukonstruktive småveer, så det var ret nedslående, da vi kom ind på hospitalet og fik at vide, at fødslen slet ikke var igang endnu... Men vi blev heldigvis ikke sendt hjem med det samme, og det var godt, for som den stolte fader siden proklamerede, gik det fra 1 til 10 (cm) på en time og 10 minutter! Så lige pludselig fik de travlt med at få os ind på en fødestue og forsøge at nå at fylde et badekar, hvilket dog ikke lykkedes i tide - kl 20.05, ca 1,5 time efter ankomst til hospitalet, var hun ude. Og skreg straks og var vældig fin og livlig, og var klar til at amme, før mor overhovedet var blevet syet!
Vi havde jo selv valgt at føde i Danmark, men det betød jo så også, at fødslen skulle foregå ambulant, så vi blev sendt hjem ved midnatstid -mor og barn fik dog tilbudt overnatning, men vi ville helst blive sammen. Og dagen efter kom den stolte storesøster så hjem fra sit ophold hos mormor og morfar!

Verdens kedeligste uge

Mor er blevet sygemeldt og hviler sig den halve dag og kan i det hele taget ikke andet sjovt end at læse pixibøger.... Og far er forkølet og uoplagt! Det kan man jo godt blive lidt rastløs af. Så Ea så meget frem til lørdag, hvor farmor og farfar skulle lægge vejen forbi på vej til Sydfrankrig. Stod op kl. 8 (hvorimod mor og far vågnede kl 7, typisk, når man nu faktisk ville have kunnet sove længe...) og begyndte at synge 'farmor-farfar'-sangen og kigge ud af vinduet og døren. Selvom de først skulle komme til frokosttid. Så det blev en lang formiddag, særlig da gæsterne blev forsinkede undervejs, men heldigvis kom de til sidst, og glæden var stor, selvom besøget blev lidt kort og hun i dag igen måtte klare sig med de kedelige forældre. Som dog trods alt fik stablet energi på benene til at komme ned på det loppemarked, gaden har været indtaget af hele dagen, og et smut på legepladsen. Men det er vist godt, at der er skole igen imorgen! Det er så sidste skoledag, og så vender vi forhåbentlig snuden mod DK - Line skal lige have rejsetilladelse fra sin læge, men mon ikke det går?!

Sidste skoledag

Ea har ikke helt fået sommerferie endnu, men næsten! Mandag var der klasseafslutning med overrækkelse af gaver til lærerinden og præmier til børnene. Heldigvis var der præmier til alle -Ea fik en for udholdenhed! - til de ellers lidt eliteskoleforskækkede forældres lettelse... Og præmien var en bog, som blev overrakt af skoleinspektøren, så nu har hun hele to børnebøger på fransk. En udfordring til forældrenes sprogkundskaber, for der skal jo læses højt, helst mange gange om dagen! Så vi læser både den lette om la pomme og den lidt lange og komplicerede om, når der kommer en ny baby i familien. For man skal vel forberedes en smule på at blive storesøster!
Mandag var det jo også Skt. Hans og hernede var vejret for en gangs skyld godt -vi har lige haft 3 dage med det flotteste sol-og-sommervejr! Nu er det så gråt igen, men eftersom jeg er beordret ro og hvile er det nok fint nok, det er jo svært at sidde stille, når udendørslivet bare lokker. Men der var selvfølgelig et stort Skt. Hans-arrangement i den danske klub, som vi jo måtte til -AK forberedte bogudsalget hele dagen og stod i boden det meste af aftenen, men vi andre kom mest for at se heksen og bålet. Og Ea var da også behørigt imponeret og snakker stadig om det:
'Da vi var til fest, gik vi om i haven, og der var heksen. Og så tændte de den og så brændte den og så fløj den væk. Men Ea blev lidt forskrækket...' De havde altså osse puttet heksehyl i den, så det var nok lidt skræmmende.
Og efter bålet fik hun snobrød og pølser og kom alt for sent i seng, så det var noget af en oplevelse. Desværre på en hverdagsaften; det var lidt svært at komme op igår morges!

Klimaændringer

Hvis der er nogen tilbage, der ikke tror på det der med klimaændringerne, så kom til Bruxelles og oplev belgisk regntid. Har en vag fornemmelse af, at den ikke burde ligge fra marts til juni.... Nej, ok solen titter da frem fra tid til anden, og så drøner vi straks på legepladsen eller bare ud i verden! I lørdags var vi fx på udflugt i Ardennerne. Ikke at solen skinnede, men det regnede da i det mindste ikke, så det var skønt, selvom det der med de flotte udsiger måske ikke altid siger en 2 ½-årig så meget; når vi så noget, hun syntes om, var reaktionen: jeg vil derhen -NU!
Vi voksne nåede snarere frem til den konklusion, at det faktisk er et ret smukt land, vi bor i, og at området og udsigterne nok ville være værd at vende tilbage til på en klar dag :)
Ellers fører det kedelige vejr jo en del inde-tid med sig, men heldigvis kan nogle af familiens medlemmer da sagtens spile badminton indendørs, selvom andre efterhånden får sværere og sværere ved at hæve sig op på sofaen. Er ellers ikke så tung som med Ea, men det betyder åbenbart ikke noget for balancepunktet; det er så dårligt, at mor falder på halen fra hugsiddende stilling, bare man skubber til hende....

Nær ved og næsten...

Ea annoncerede i morges, at lampen ikke virkede ’fordi der ikke er nogen lotterier i’…

Den store strateg

Enten er vi som forældre utroligt lidt konsekvente, eller også er vores datter usædvanligt udspekuleret. I hvert fald er den faste respons på et nej (til TV, is mm., hun er virkelig kommet i plagealderen....) nu : "jeg går lige hen og spørger far/mor"! Det er vist ikke så godt, og stiller nye krav til forældrekoordinering...

Skolefest

I lørdags var hele familien til skolefest. Vores store pige skulle lave "spectacle", og det var et værre spektakel, med så høj musik, at hun blev helt overvældet og bare stod og kiggede i hulaskørt og solbriller.... På trods af, at hun både før og efter med stor iver fremviste sine dansetrin ;) Naturligvis blev det hele foreviget på video, som det desværre ikke er lykkedes os at oploade, men her får I et billede som en slags smagsprøve! (2. række i midten)
Efter opvisningen var der leg og boder i skolegården, og eftersom der var ca 20 grader og solskin, var det jo vældigt, og Ea fik både hoppet i hoppeborg, vist os alle sine livsfarlige kunster på legepladsen, og fisket plasticænder nok til at vinde en lille præmie i gaveboden :)
Og så sluttede vi af med paella og øl til de voksne, men på det tidspunkt, var Ea helt skeløjet af træthed og kunne ikke rigtig spise noget (og nej, det var faktisk ikke fordi, hun havde forspist sig i kageboden).
En dag med fuldt knald på, så der var ikke noget at sige til, at hun ikke kunne holde sig vågen hele vejen hjem...

stor pige -nu uden sut!

Der er selvfølgelig sket en mio. ting, siden denne blog sidst blev opdateret… Bl.a. har vi været på påskeferie i snestormen i Danmark, hvor Ea var ude og kælke en masse, og rigtig blev forkælet med påskeæg og råhygge med hele familien. Og vi andre var på sommerhusjagt i Østjylland. Og det ser faktisk ud til at bære frugt, meget spændende! Mens vi var i Danmark, aftalte vi med Ea, at når vi kom tilbage til Bruxelles, så var det slut med sutten. Og vi var meget spændte på, hvordan hun ville tage det, for hun var i hvert fald ikke suttefri i ferien! Men da vi var kommet hjem, måtte vi jo så forsøge os, og selvom det stadig kræver lidt ekstra puttetid og måske en ekstra sang eller historie, så går det faktisk utroligt godt. Og sutterne blev pakket i en fin pakke, som skulle sendes til mormor. Det var dog måske alligevel lidt grænseoverskridende, for hun vil ikke være med til at sende dem, hun vil kun give pakken personligt til mormor, næste gang vi kommer på besøg. Men pakket og tapet ind er de i hvert fald, og så må vi se, om hun glemmer alt om det i mellemtiden, eller om de faktisk skal med til Danmark, når vi skal hjem til konfirmation store Bededag.

Hun er virkelig ved at blive en stor pige på flere måder, så mon ikke hun også er klar til at blive storesøster til sommer…. Hun har i hvert fald lugtet lunten, for da jeg fortalte om en af de gravide, vi kender, at hun var tyk, fordi hun skulle have en baby, så kiggede hun lidt på mig og sagde: ’mor oss tyk, oss fordi mor ha baby?’ (Verdens klogeste barn, selvfølgelig!)

Men det der med, at babyen er i maven, det er vi ikke kommet til endnu. Til gengæld ved hun, at babyen kommer, når Ea er 3 år (termin stort set på hendes fødselsdag), så det kan godt få hende til at snakke ret meget om fødselsdag. Heldigvis er der da andre, der har fødselsdag i mellemtiden, og så kan vi jo fejre dem ;)

Punktum, punktum, komma, streg...

De sidste uger har projektet vaeret helt klart, naar tegneblokken blev fundet frem: der skulle tegnes en "Nikolaj". Og da der er "lidt svaert" (et yndet udtryk for tiden), saa var det gerne mor eller far, der skulle tegne. Saa kunne den lille kunstner selv traede til med tegning af knapper og tekstning af billedet.... Men nu er der sket en vending i udviklingen, og hun tegner pludselig selv smaa taendstikmaend - ganske vist paa den picasso´ske maade, men dog med baade oejne, mund og naese i ansigtet frem for tilfaeldigt rundt omkring paa papiret :) Foraeldrene er vaeldig stolte!

(U)regelmæssigheder

Udover alle Eas andre bedrifter i den seneste tid (de tæller bl.a. første besøg i zoologisk have, at tælle til tre på fransk og desværre vist også en forstuvet ankel), præsterer hun virkelig noget på det grammatiske område! Hun har tilsyneladende fået fat i diverse regelmæssige bøjninger – flertal og genitiv fx, så der kommer mange små perler. Fx sagt til mor og far: ’Hej to mænder!’ – det var vist en lille vits at kalde os for mænd, men bøjningen var helt alvorlig. Og så, netop som vi troede, hun næsten havde forstået det med min og din, er hun gået over til at sige ’det er digs’. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at ’dig’ refererer til hende selv…

Mht. verbaltider bruger hun til gengæld primært de uregelmæssige, men det er endnu meget rodet. Det fungerer til gengæld fint, for når datidsaspektet er vigtigt, bruger hun bare førnutid, og så er man jo ikke i tvivl. Fx når Ea har børstet tænder/tisset/sovet til middag ;)

  

Skolestart

Vi har haft travlt siden sidst; skiferie, besøg og ikke mindst skolestarten i mandags er vel de største højdepunkter i den forgangne måned! Når man starter i skolen som 2 1/2-årig, er det en lidt anden type skolestart, end vi kender den fra Danmark. Den inkluderer bl.a. obligatoriske toiletbesøg og middagslur.... Men derudover er dagens højdepunkter maden, legepladsen og at få lov at tegne med tuscher. Ugens højdepunkt var gymnastiktimen i onsdags, som hun har snakket om lige siden. Derudover var der skolebiblioteket, hvor hun har lavet sit eget laminerede lånerkort og lånt sin første franske bog. Og så kan forældrene jo prøve kræfter med højtlæsningen... Alt i alt kan skolestarten vist siges at være en stor succes, selvom den bringende og hentende far godt kan blive lidt frustreret over systemerne og disses uigennemskuelighed for den uindviede (ved hvilken dør skal man stå om morgenen, hvor og hvornår må man hente barnet osv.).
Den store skolepige er stadig i en rivende sprogudvikling, nu med ledsætninger og konjunktioner og det hele: mens, så og bagefter er favoritter. Det fører til mange sjove udtalelser som fx: Ea lige gå -mor vente her mens!
Sammenligninger er der også: leb-postej -det' lissom leb-pomade....

Gips og genvordigheder

Sådan et brækket ben gør jo hverdagen noget besværlig og ejermanden lidt utålmodig, men hun er heldigvis begyndt at vænne sig til det. Et enkelt sygebesøg hjalp også på humøret og motiverede til at bevæge sig lidt rundt, selvomdet må foregå i en slags trebenet kravleposition... Hun gør mange forsøg på at gå, men det kan altså ikke lade sig gøre!

Så der bliver læst bøger, leget med computer og set en del fjernsyn i stedet. Og snakket. Om lys, der pustes op, Bjørnen Bjørn, og manden, som lagde gips på: 'Først lægen kiggede på benet. Så kom anden læge. Så lagde gips på. Så snakkede med far.'

Og ikke mindst skiferien, som vi alle glæder os til, og hvor Ea stadig, trods mange forsøg på at overbevise hende om det modsatte, tror, at hun skal ud og køre på ski!

Brækket ben!

Den slags kommer selvfølgelig altid uventet og på det mest uheldige tidspunkt. Altså brækkede ben. Ea faldt temmelig uheldigt mandag aften - det lignede egentlig ikke noget fald men blot at hun satte sig ned lidt hurtigt. Men, det må have været lige ovenpå skinnebennet, for efter en 1½ times nedkøling af anklen (far troede det var anklen), så var det eneste varme og lidt hævede sted midt på skinnebennet. Det er jo som bekendt svært at forstuve skinnebennet, så efter lidt overvejelse trissede vi på skadestuen - det skal da lige nævnes, at Line er i Strasbourg i denne uge, så heraf bemærkningen om det uheldige tidspunkt. Nå, men den første læge mente nu heller ikke, der var noget brækket, men sendte os dog op til røngtenafdelingen, hvor de hurtigt fandt et meget pænt og rent brud, der heldigvis bare var faldet tilbage på plads. Det betød, at vi kunne nøjes med lidt gips. Lidt er måske en underdrivelse jf. billedet her, men skidtet skal jo holdes sammen. Nu nyder datteren så at blive passet og plejet, båret rundt og forkælet med fjernsyn osv. mens faderen forsøger at arbejde lidt i ny og næ.

Za za cykeltur!

Utroligt nok er vi her stadig, og vi kom gevaldigt ind i 2008 - to af Eas yndlingsord for tiden er freberi (fyrværkeri) og rombom (bordbombe)!!!!  Hun har rigtig nydt ferien, og sprogudviklingen overvælder os endnu engang. Hun har pludselig både styr på hen, på, i, inden i, inden for, over og en masse andre småord, som hun bruger flittigt og næste korrekt –dog med enkelte svipsere, som fx at hun konsekvent siger ’skære i stykker over’.  Hun har stadig sin mærkværdige j > z talefejl, så hun siger za, zeg, zem og Arizel (Ariel fra Disneys version af den lille havfrue). Det grunder lingvistmoren noget over, er det mon en følge af det franske? Men det synes jeg kun ville give mening, hvis hun kunne læse, og nok er det et klogt barn, vi har, men der er dog grænser. Selvom hun både ’læser’ og ’skriver’ flittigt. Som regel en kassebon eller andet tilfældigt, som med stor alvor læses op: ”mor… Caroline (yndlingspædagogen)… Maj….Thomas” osv. Og når hun så sidder og laver kruseduller, fortsætter temaet: ” far…. Matthias…Strasbourg…”

Ellers er ugens begivenhed, at vi endelig har fået købt et barnesæde til Aks cykel, så han kan fragte Ea rundt, og det glædede hun sig så meget til, at han knap kunne få lov at installere det, før hun kravlede op. Så i dag var de første ord: cykeltur, Ea sidde på stor fars cykel, za! Begejstringen ville ingen ende tage, ikke engang da vi faktisk kom af sted hen i parken, som om søndagen er lukket for bilister, så cyklerne rigtig kan boltre sig. Skønt.