mandag, marts 26, 2007
Idag: ikke om Ea!
idag skal det handle om os voksne, som bare stormer derudaf på karrierefronten! AK har netop fået bekræftiget, and han igen skal være redaktør, og skal vist til København og underskrive kontrakt, når vi nu er i DK i påsken! Og Line har netop afsendt de ca 35 dokumenter, enkeltvis afstemplet på det dertil anviste kontor, som skulle gøre det muligt at tiltræde som fuldtidsansat medio april. Det tyder alting da på, særlig efter jeg også bestod lægeundersøgelsen (Hvor de undersøger, om den kommende ansatte (tolk!)) kan høre (OK, relevant nok), se (tjah, jo...), har forhøjet blodtryk, tuberkulose (?!), eller andet, som kan afsløres af blod eller urin... Det virker en smule overvældende. Men sådan er det åbenbart her i firmaet; jeg er også blevet advaret om, at jeg nok hellere må anskaffe mig en certificeret kopi af mine forældres sidste elregning! Og her gik jeg og troede, at det ikke var en efterretningstjeneste, jeg havde søgt om optagelse i. Men sådan bliver man så meget klogere, og det kan være, bloggen snart får en ende, når jeg bliver pålagt total mundkurv?!
Og mht hovedpersonen er det sidste nye trick: elefantsnabel - den er ikke helt, som vi andre laver den, men tydelig nok, og dermed er antallet af ord og fakter for dyr vel oppe på... kat (nogle gange, mjavlyd), ko (muh) hund (vov), sommerfugl (flagrer rundt og sætter sig på hovedet) abe (meget overbevisende abelyd), ugle (uh-uh)og altså elefant (snabel) - wow, sikket ordforråd!

torsdag, marts 22, 2007
fredag, marts 16, 2007
fransk forår og forkølelse
Endnu en uge er gået, denne gang i Strasbourg med blomstrende krokus, tulipantræer og udendørs frokost, men desværre også med et halvsløjt barn, der ikke fik tilstrækkelig udfoldelsesmuligheder på hotelværelset, og derfor var lidt pylret. Det er hun nu stadigvæk idag, selvom vi er hjemme igen -hun er vist så forkølet og har ondt i halsen, at det bare ikke er helt så sjovt at være Ea, som det plejer at være.
Vi håber på bedring i weekenden, og så er hun vel klar til vuggestuen igen på mandag. De savner hende nok efter en hel uges fravær! Imorgen må vi så håbe, at hun kan underholdes med farmand alene, for mor skal til hollandsk... Lørdag morgen kl 9, et tidspunkt for masochister og fanatikere, men hva' fa'n.

tirsdag, marts 06, 2007
fest og hverdag i vuggestuen

Ea er så glad så glad for sin vuggestue. Det ved vi, fordi hun altid er begejstret for at komme derhen, og knap nok tager sig tid til at tage afsked med den afleverende forælder. Men præcis hvad der egentlig foregår derhenne, har vi lidt svært ved at finde ud af - vi har markeret vores holdning til parfumerede vaskeservietter og også talt om sukkerindtaget med de søde pædagoger, som har forsikret os om, at maden skam er lødig... Hvorefter vi så har kunnet overraske Ea midt i både vafler og honningmadder om eftermiddagen :)
.jpg)
Men lillepigen hygger sig, det kan der ikke være tvivl om, og nu har vi også fået billeddokumentation fra fastelavnsfesten for kort tid siden... billederne taler vist for sig selv! ;)
mandag, februar 26, 2007
IKEA
Line havde som sædvanlig fri fra arbejde mandag formiddag, men Ea skulle i vuggestue, så vi voksne besluttede at bruge den grå og regnfulde dag fornuftigt: med en tur ud til vores blå-gule venner i Anderlecht. Det er osse flere måneder, siden vi har været der sidst! Formålet med turen var at få orden i vores hjem. Det skulle så opnås vha. indkøb af et styks legetøjs-opbevarings-møbel, som nu er installeret så fint ovre i hjørnet (AK og Ea har rigtig hygget sig med at samle og ordne....), og som er blevet godt og grundigt indviet også i klatrestativsfunktionen. Så er spørgsmålet bare, om det højere formål blev nået? Er her orden? Og her var det så jeg burde indsætte et billede af tingenes tilstand og lade jer bedømme selv, men det tror jeg næsten, jeg vil spare jer for. Lad mig bare sige: det kan jo være, det kommer....
søndag, februar 18, 2007
Masser af dramatik...
Ja, så kom vi gennem uge 7. Grunden til det lige bliver formuleret sådan er, at da ugen begyndte var hverken Line eller jeg helt sikker på, vi ville komme gennem ugen i live. Søndag aften fik vi begge kvalme og så gik natten ellers med at besøge toilettet på skift. Og Line skulle på arbejde mandag morgen og videre til Strasbourg om aftenen, så det så ikke for godt ud. Arbejdet mandag måtte hun melde fra til, og da det så med hiv og sving og sved på panden lykkedes AK at aflevere Ea i vuggestuen, så blev resten af mandagen brugt til at komme sig i. Det lykkedes for Line at komme til Strasbourg og AK slæbte sig gennem tirsdagen, der ellers skulle være så glædelig, da farmor og farfar og faster Stinne kom på besøg. Til alt held var der lige lidt gullash med fra Kølsen, så den ynkelige vært kunne koncentrere sig om at være en lille smule vært. Resten af ugen gik nogenlunde stille og roligt. Nå ja, vi vågnede godt nok op onsdag morgen for at opdage, at der var nogen, der havde smadret en rude i farmor og farfars bil, så der skulle lige spildes tid på værkstedsbesøg mm. Men det endte ganske godt, så de ikke skulle køre 1000 km med en smadret rude. Det ville vist have været for anstrengende.
Dagene med besøg var helt fantastiske. Fra morgenstunden af var Ea i godt humor og fuld sving med at lege med farmor, farfar og faster. Nu betaler vi andre så en lille smule af prisen, idet vi tilsyneladende ikke helt kan gøre det ud for de tre legekammerater. Så der bliver prøvet grænser af...
Weekenden har - ugens begivenheder taget i betragtning - været lidt kedelig, men det skal der nu også være plads til. Den kommende uge ser desuden rolig ud, da Line foreløbigt kun har én arbejdsdag, så der skulle blive tid til alt muligt herhjemme eller besøg i IKEA eller den slags fornøjelser. Vi skal jo også skynde os at nyde uger som den kommende, for hvis Line får en fast kontrakt bliver det jo arbejdsdage hver dag.
Ikke mere her fra. Jeg sætter lige et billede ind. Der skal jo også være lidt til øjet. Ea er begyndt at "hjælpe" til i køkkenet, så den svenske kok fra Muppet Show kan godt gå hjem og pakke...

torsdag, februar 08, 2007
vejrlig igenigen
Med fare for, at denne blog omdømmes til ”den belgiske vejrblog”, kan jeg da ikke lade være med at reklamere for, at det har sneet! Hele formiddagen og også lidt i går aftes, så nu ligger der et fint lag på et par centimeter, og Bruxelles er noget så sjældent og skønt som ren og stille…. Fantastisk! Men det varer jo nok også højst et par timer til det hele er gråt og sjappet i stedet. Måske kan man lige nå et smut med Ea i parken, så hun kan se det og trampe lidt rundt, før det bliver alt for vådt. Når man nu allerede har tidlig weekend her torsdag morgen! Det er ikke at kimse af. Men før I bliver alt for misundelige, må jeg nok hellere tilføje, at min lørdag til gengæld kommer til at byde på 6 times hollandskundervisning. Er meget spændt.
søndag, februar 04, 2007
....sne og sol....

mmm, det er nu dejligt med sådan en tur ned i solen! og sneen! selvom der ikke var så meget sne, som vi er blevet vant til i Grand Domaine , var vi vist heldige, den varme vinter taget i betragtning. Der var mange pister lukkede, men eftersom vi boede et andet sted, end vi plejer, mærkede vi ikke så meget til det. Sidst på ugen begyndte det dog at blive lidt ensformigt, da vi havde nået et par ture på alle pister. Men så var det jo dejligt, at man kunne tage sig en slapper i solen....
torsdag, januar 25, 2007
Arbejde og ferie....
Nu er hverdagen saa smaat ved at vende tilbage efter 3 uger i Bruxelles (eller rettere, for mit vedkommende, 2 i Bruxelles og en i Strasbourg), masser af arbejde og ellers bare hjemmehygge i weekenderne... Sidder pt. i Regionsudvalgets bygning, hvor der ogsaa har vist sig at vaere et lillebitte computerrum til tolke. En dejlig ting. Det er Regionsudvalget i oevrigt ogsaa: de snakker om ting, man kan forstaa (borgernes holdninger til EU, forholdet til kandidatlande og potentielle saadanne) -ovenikoebet paa deres modersmaal! Det er en fordel af flere aarsager: det er saa kedeligt, naar ungarerne ikke snakker ungarsk(!) og saa er det altsaa noget nemmere at tolke simultant fra et accentfrit ungarsk, italiensk eller hvad mine kolleger ellers kan, end fra gebrokkent engelsk!
Saa var det bare en skam, at de inviterede en serbisk borgmester til at komme og fortaelle om lokalforvaltning i Serbien, for han kunne jo naturligvis ikke bare snakke sit modersmaal... (der er normalt kun tolkning mellem de anvendte EU-sprog, en 10-12 stykker i denne omgang.) Men lidt skoenhedspletter er der vel plads til. Saerlig naar man har sin sidste arbejdsdag foer den haardt tiltraengte skiferie ;)
Det skal blive dejligt at komme til Valmorel med sne og sol, selvom vi knap har faaet fordoejet julemaden og sidste ferie endnu!

søndag, januar 21, 2007
Blæsevejr
Så har vi fået endnu en prøve på den belgiske vintervejr. Det minder på sin vis om det danske bare noget mere vådt og klamt. Og så fik vi lige et voldsomt stormvejr i den sidste uge. Det betød, at Line måtte fornøje sig et par ekstra timer i toget fra Strasbourg torsdag aften. Som loko-føreren forklarede det, måtte toget holde stille af "klimatiske årsager". Mere præcist betød det et træ på skinnerne, men sådan kan man jo vælge at formulere tingene så forskelligt.
På vuggetstue-fronten har det været en lidt hård uge, da Ea to gange er kommet hjem med skrammer i ansigtet - så vidt vides forårsaget af kradsende unger. Det må være hårdt at være på den alder. Det er ikke kun skarpe albuer, man kan støde på i kampen om at være forrest i køen til legetøjet. Ellers går det aldeles glimrende med Ea. Vi arbejder ihærdigt på at få nogle stabile søvnrytmer og på at lære hende at falde i søvn selv. Og for en gang skyld synes det at bære frugt. Nu kan vi faktisk lægge hende, og så går tingene nogenlunde af sig selv. Så bliver det spændende at se, om vi kan holde stilen, når vi nu i næste uge skal til Frankrig. Her ser det foreløbigt ud til, at vi måske godt kan håbe på fornuftigt sneføre, men det er absolut ikke imponerende med snedybden endnu. Men der er så også en uge endnu.

Abonner på:
Opslag (Atom)