søndag, september 16, 2007
Trolde, drager og andre uhyggelige væsner
mandag, september 10, 2007
Au revoir, fjernsyn - godmorgen, kaka
I går var vi på besøg hos Matthias og hans 4 søskende – og mor og far. Og både børn og voksne hyggede sig, dog blev Ea som forstenet, da der kom en video på med Bamse. Fuldstændig hypnotiseret, indtil der blev slukket igen. Så da vi gik, gav hun fint kindkys til Matthias, som hun dog havde nået at drøne noget rundt sammen med, og gik hen og tog høfligt afsked med fjernsynet: au revoir, fjernsyn…
Mindre formfuldendt er hendes morgenhilsen dog: som svar på morens ’godmorgen, lille skat’, kom det prompte: ’Pølse. Kaka’! Men det hører dog med til historien, at hun er i gang med pottetræningen, og at det foregår som dagens første punkt, når hun er vågnet om morgenen….
torsdag, september 06, 2007
Telefonsamtaler
Til gengæld skønt at komme hjem til 'Moaaar! danse musik far mor....' efterfulgt af ivrig dans og en lang smøre om mor på arbejde og i flyvemaskinen ;) Så er man glad for at være hjemme igen!
søndag, september 02, 2007
Fødselsdag og modellervoks
Søndag blev til en rigtig søndag uden meget andet end et par slag Bohnanza og så skulle der selvfølgelig leges med modellervoks. Det har været en yndet beskæftigelse for hele familien siden Ea's fødselsdag, og efterhånden har kreativiteten ingen begrænsninger. Der bliver lavet smykker (ja, de holder selvfølgelig ikke så længe) og ansigter, biler, huse og meget andet. Ganske fornøjeligt.
tirsdag, august 28, 2007
den lille veninde
Der er en lille pige henne i vuggestuen, som kan måle sig med Ea, hvad stædighed angår. Og størrelse, hvilket er usædvanligt, for som cykelhandlersken også sagde til os: hun er jo enorm! Nå, men hende her er måske nok indfødt belgier (det må man vel gå ud fra, når en på Eas alder siger ’bonjour, Madame!’), men også sort, så det kan jo være, at det er derfor, hun er større. I hver fald stod hun i lang tid og sagde ’non!’, hver gang, vi kom med Ea, og det gjorde os lidt nervøse for, om de to måske ikke var så gode venner. Men det er de, har det vist sig, for hvis man spørger Ea, er de veninder! Og den lille veninde er nu gået fra at sige ’non’ og ’bonjour Madame’ til ’bonjour Ea Sofie’, og i øvrigt kræve, at jeg straks sætter Ea ind til de andre børn! Så i dag på vej til vuggestuen snakkede Ea også om, at hun skulle hen og lege med Sisi, som pigen hedder. (Faster er nu forfremmet til Tinne…) Men men men. Veninden var der ikke, og Ea ville ikke afleveres. Så nu håber vi bare, at hun ikke allerede er blevet forflyttet til skolen, som man jo bliver, når man er 2½ og renlig…
søndag, august 26, 2007
Fra mlommlom til hundesvømning
torsdag, august 23, 2007
Cykelmyggen Ea
Heldigvis kan dette nye yndlingsudtryk 'en anden' også bruges i forbindelsen 'en anden gang/dag', hvilket betyder, at det kan være ok ikke at få is eller komme på legepladsen (pej-lassen) eller i svømmehallen i det øjeblik, man kommer i tanke om det.
søndag, august 19, 2007
Barbeque-minder
Ea fik en flot perlehalskæde af sin grandtante (?) Nina, da vi var i Skals. Og den er hun glad for! Så glad, at da hun fik den på her for et kvarters tid siden, kom der følgende smøre:
Nina gave. Gæst. Mormor gæst. Alle sammen gæst. Allesammen med. Spise græs. Frø. Sove. Piger sove (mens der blev peget opad).
Og for dem, der ikke var tilstede, kan jeg afsløre at.
Perlekæden er en gave fra Nina, som vi var på besøg hos. Mormor var der også, vi var der alle sammen, og vi spiste på græsset. Ask fandt en frø, og Ea fik en lur i klapvognen, hvorimod de store piger sov på hemsen…
Er det ikke fantastisk sådan at få Eas vinkel på dagens vigtigste begivenheder?!
onsdag, august 15, 2007
Maria Himmelfart
Så parker og legepladser (peje-las)står den på - Ea har til forældrenes store overraskelse i dag præsteret en selvstændig kolbøtte på græsset, men hun er også helt pjattet med det græs nu; ruller rundt og hopper op og ned, så hun får rigtig taget revanche for sin tidligere græsfobi!
Sien hjemkomsten fra Danmark har hun også testet sin nye Kaj og Andrea-DVD, og vi har kunnet konstatere, at barnet selvfølgelig har god smag -hun er vild med det klassiske afsnit med vandkamp, godt nok så meget, at hun blev ved at kræve mere 'kammer vand' og fik et hysterisk flip, da aftensmaden blev sat på bordet og fjersynet slukket....
onsdag, juli 25, 2007
fanatisk fonetiker
Der sker altså virkelig noget på udtalefronten, bla. melder konsonantgrupperne deres ankomst i ord som 'gris' og 'brandbil' (ok, hun har kunnet sige gr længe pga. moster Gry, men det har været det eneste), så ordene nærmest bliver helt voksenagtige.
Og hun siger ligeså meget 'h' som pædagogerne henne i vuggestuen! Det er også nødvendigt, for der hoppes dagen lang. Således er svaret på enhver bemærkning om vuggestuen stadig 'hop!' med stor glæde i stemmen! Og i går lettede hun faktisk fra gulvet ved egen hjælp!
Nå, mor må videre, så jeg schlutter den uendelige liste her -nej, må lige huske gårsdagens citat, da vi langt om længe fik lokket Ea væk fra apotekets legetøjssamling:
'au revoir, lege!'