torsdag, marts 06, 2008
Punktum, punktum, komma, streg...
mandag, februar 25, 2008
(U)regelmæssigheder
Udover alle Eas andre bedrifter i den seneste tid (de tæller bl.a. første besøg i zoologisk have, at tælle til tre på fransk og desværre vist også en forstuvet ankel), præsterer hun virkelig noget på det grammatiske område! Hun har tilsyneladende fået fat i diverse regelmæssige bøjninger – flertal og genitiv fx, så der kommer mange små perler. Fx sagt til mor og far: ’Hej to mænder!’ – det var vist en lille vits at kalde os for mænd, men bøjningen var helt alvorlig. Og så, netop som vi troede, hun næsten havde forstået det med min og din, er hun gået over til at sige ’det er digs’. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at ’dig’ refererer til hende selv…
Mht. verbaltider bruger hun til gengæld primært de uregelmæssige, men det er endnu meget rodet. Det fungerer til gengæld fint, for når datidsaspektet er vigtigt, bruger hun bare førnutid, og så er man jo ikke i tvivl. Fx når Ea har børstet tænder/tisset/sovet til middag ;)
fredag, februar 15, 2008
Skolestart
Den store skolepige er stadig i en rivende sprogudvikling, nu med ledsætninger og konjunktioner og det hele: mens, så og bagefter er favoritter. Det fører til mange sjove udtalelser som fx: Ea lige gå -mor vente her mens!
Sammenligninger er der også: leb-postej -det' lissom leb-pomade....
søndag, januar 20, 2008
Gips og genvordigheder
onsdag, januar 16, 2008
Brækket ben!
søndag, januar 13, 2008
Za za cykeltur!
Utroligt nok er vi her stadig, og vi kom gevaldigt ind i 2008 - to af Eas yndlingsord for tiden er freberi (fyrværkeri) og rombom (bordbombe)!!!! Hun har rigtig nydt ferien, og sprogudviklingen overvælder os endnu engang. Hun har pludselig både styr på hen, på, i, inden i, inden for, over og en masse andre småord, som hun bruger flittigt og næste korrekt –dog med enkelte svipsere, som fx at hun konsekvent siger ’skære i stykker over’. Hun har stadig sin mærkværdige j > z talefejl, så hun siger za, zeg, zem og Arizel (Ariel fra Disneys version af den lille havfrue). Det grunder lingvistmoren noget over, er det mon en følge af det franske? Men det synes jeg kun ville give mening, hvis hun kunne læse, og nok er det et klogt barn, vi har, men der er dog grænser. Selvom hun både ’læser’ og ’skriver’ flittigt. Som regel en kassebon eller andet tilfældigt, som med stor alvor læses op: ”mor… Caroline (yndlingspædagogen)… Maj….Thomas” osv. Og når hun så sidder og laver kruseduller, fortsætter temaet: ” far…. Matthias…Strasbourg…”
Ellers er ugens begivenhed, at vi endelig har fået købt et barnesæde til Aks cykel, så han kan fragte Ea rundt, og det glædede hun sig så meget til, at han knap kunne få lov at installere det, før hun kravlede op. Så i dag var de første ord: cykeltur, Ea sidde på stor fars cykel, za! Begejstringen ville ingen ende tage, ikke engang da vi faktisk kom af sted hen i parken, som om søndagen er lukket for bilister, så cyklerne rigtig kan boltre sig. Skønt.
torsdag, december 27, 2007
En julehilsen
Både før og efter jul har vi været travlt optaget med at besøge familien rundt i det midtjyske. Først var der lige det store æbleskivetraktement i Randers hos Oldemor Frida (Molle Frida) og 2. juledag var der stor komsammen i Beder. Farmor blev fejret 1. juledag (dog ganske stille og roligt) og nu synes der at være ro over feltet, så vi kan samle op på alle indtrykkene.
Til alle jer vi endnu ikke har set, vil vi her benytte muligheden og sige rigtig glædelig jul! Håber den har været så dejlig og hyggelig som vores.
lørdag, december 08, 2007
Sut, prut, male!
torsdag, december 06, 2007
Naermest renlig!
mandag, december 03, 2007
finsk julemarked
I dag var vi en tur i Antwerpen i silende regnvejr, til det finske julemarked med rensdyr- og elgkød, marimekko, gløgg og det hele. Og ikke mindst en rundhåndet julemand, så man kan vist roligt sige, at Eas uskyld på slikfronten er endegyldigt tabt. Han var nu ellers lidt farlig, ham julemanden, men hun havde fuldstændig styr på, hvor mange stykker slik, der skulle ligge i lommen bagefter, så da moren forsøgte begrænse indtaget vha. simpelt lommetyveri, blev hun noget forvirret.
Herhjemme hyggede vi os med julelys og julekalender (det ville være sjovest at åbne alle gaverne på en gang, selvfølgelig), og så ugens højdepunkt: videoen med Belle (Skønheden og Udyret), som kom på, men mor og far fladede ud med hver sin bog. Og lyttede til deres datters skønsang til alle forfilmene, som hun åbenbart har lært udenad. For slet ikke at nævne Belle, Uhyr, Klok-swå, Lyviær og Medea…. (ja altså Kloksworth, Udyret, Lumière og Madam Potts, som de åbenbart hedder alle sammen. Og hesten hedder Philippe. ”Åh nej! Pas på, Philippe!” Hvem sagde, at TV var en passiv beskæftigelse?)