En julehilsen

Så blev det jul og den blev fejret i familien Andersens skød - vel at mærke familien Andersen i Kølsen. Der var højt humør og ikke mindst stødt stigende energiniveau hele aftenen fra den lille trold, der hele dagen havde snakket om gaver og julemand - juletræ og sange. Et umiddelbart højdepunkt indtraf, da Ea smed sin dukke i det nyerhvervede komfur mens hun grinede højlydt. Forældrene har siden afvist ethvert kendskab til ophavet for den slags tendenser...
Både før og efter jul har vi været travlt optaget med at besøge familien rundt i det midtjyske. Først var der lige det store æbleskivetraktement i Randers hos Oldemor Frida (Molle Frida) og 2. juledag var der stor komsammen i Beder. Farmor blev fejret 1. juledag (dog ganske stille og roligt) og nu synes der at være ro over feltet, så vi kan samle op på alle indtrykkene.
Til alle jer vi endnu ikke har set, vil vi her benytte muligheden og sige rigtig glædelig jul! Håber den har været så dejlig og hyggelig som vores.

Sut, prut, male!

Efter en lang dag med indkøb, konfekt og fars store julemiddag m. flæskesteg, er der ikke andet tilbage at sige end: sut, prut, male!

Derudover er dagens citat vist:

"Mor lille barnenumse!" Hun bliver kun frækkere og frækkere....

Naermest renlig!

Med fare for at begaa hybris vil jeg her stolt annoncere: Ea er naermest renlig! Udover, at hun nu kun sover med ble paa og om dagen med stolthed ifoerer sig "underbusker", gik hun igaar endnu et skridt i den rigtige retning: hun bad selv om at komme paa toilettet (ellers har det vaeret noget med at blive sat paa paa faste tidspunkter), OG tissede. Er det ikke fantastisk? Maaske er det nu tid til at pakke puslebordet helt vaek....

finsk julemarked

I dag var vi en tur i Antwerpen i silende regnvejr, til det finske julemarked med rensdyr- og elgkød, marimekko, gløgg og det hele. Og ikke mindst en rundhåndet julemand, så man kan vist roligt sige, at Eas uskyld på slikfronten er endegyldigt tabt. Han var nu ellers lidt farlig, ham julemanden, men hun havde fuldstændig styr på, hvor mange stykker slik, der skulle ligge i lommen bagefter, så da moren forsøgte begrænse indtaget vha. simpelt lommetyveri, blev hun noget forvirret.

Herhjemme hyggede vi os med julelys og julekalender (det ville være sjovest at åbne alle gaverne på en gang, selvfølgelig), og så ugens højdepunkt: videoen med Belle (Skønheden og Udyret), som kom på, men mor og far fladede ud med hver sin bog. Og lyttede til deres datters skønsang til alle forfilmene, som hun åbenbart har lært udenad. For slet ikke at nævne Belle, Uhyr, Klok-swå, Lyviær og Medea….  (ja altså Kloksworth, Udyret, Lumière og Madam Potts, som de åbenbart hedder alle sammen. Og hesten hedder Philippe. ”Åh nej! Pas på, Philippe!” Hvem sagde, at TV var en passiv beskæftigelse?)

Sidste nyt...

Hvad mon der sker dernede i Belgien? Ikke så meget tilsyneladende for der står jo aldrig noget nyt på bloggen...
Men, det er nu ikke helt sandt. Der sker faktisk temmelig meget, så vi har svært ved at nå at få opdateret vores faste læsere i ind- og udland. På arbejdsfronten er der travlt med tolkning, konferencer samt tidsskrifter og ved siden af det er der lige bibliotekstjans, julemarked og meget mere. Endelig har vi haft en sjov weekend med huset fyldt af gæster, så tiden flyver derudaf. Ikke at der ligger noget brok gemt i den bemærkning.
Hos den yngste del af familien sker der også store ting. Der bruges færre og færre bleer, og da der samtidig bliver længere og længere tid mellem de små uheld, så synes afvænningsprojektet at ligne en succes. Og besøg på toilettet er efterhånden en ren fornøjelse, hvor der synges "Jeg en gård mig bygge vil" m.fl. Eneste "ulempe" ved denne udvikling er, at de henne i vuggestuen oftere og oftere spørger, hvornår Ea skal begynde i skole. Det kan man nemlig når man er renlig, så den store dag nærmer sig. Men, det er nu lidt underligt at tænke i skolegang, når hun ikke engang er 2½.

Mester Jaques

Om det er sprogforvirring eller bare sprogekvilibrisme skal man nok ikke udtale sig om (far her vil nok sige det sidste), men nu begynder der at komme hele sange med tekst og melodi på Ea's repetoire. F.eks. Mester Jakob, der i vuggestuen synges på fransk og herhjemme synges på dansk hvorved Ea snupper det bedste fra alle verdener og synger Mester Jaques. Det er svært ikke at finde underholdende. Vores dygtige, musikalske datter.
Ellers stod der amerikansk besøg på programmet i weekenden. Gærly kom. Det var så Ea's version af Gary - en af fars gamle venner - og det var en rigtig hyggelig weekend. Nu er Line så i Strasbourg igen, så den store valgaften bliver holdt hver for sig. Vi har dog været omkring ambassaden for at gøre, hvad vi kunne, og så kan vi kun håbe på det bedste.

Far: Pis!

Så er Ea begyndt at bruge sit første bandeord: pis! Det var naturligvis ikke forældrenes hensigt, men pludselig kan man bare høre hende sige ’psss!’, hver gang, hun taber sit legetøj, falder eller lignende. Og da mor forsøgte sig med ’det skal du ikke sige, skat’, så var modargumenationen klar: ’Far pss!’ tjah…

Ellers må man sige, at hendes sprog udvikler sig med lynets hast, og hun er så småt begyndt at bøje ordene –ental og flertal, og nutidsformer af verberne. Og hun bruger adjektiver meget kreativt: ’kiks?’ – ’nej, ikke nu’ – ’lille kiks?’ (sagt i et bedende tonefald ;) )

Det franske går det også derudaf med, og hun begynder at skelne lidt klarere ml. fransk og dansk, selvom hun også taler lidt fransk derhjemme og synger meget om un bon canard dans l’eau – y c’est beau!, så vidt moren forstår det. Og når hun er færdig med at spise eller på toilettet, hedder det ’fini!’. Men hun ved godt nogenlunde, hvad der er dansk og fransk, og griner og siger nej, hvis mor forsøger sig med det franske… forældre er åbenbart allerede latterlige! Hun selv siger ’c’est bon’ om maden og så ’nej – smag godt! Caroline: c’est bon!’ Så det tager vi som udtryk for en klar skelnen mellem vuggestuefransk og forældredansk.

Den strasbourgske kvistidyl

Lejligheden er godt nok lidt lille til at fotografere; man kan ikke rigtig komme langt nok væk. Men her altså sovesofaen i stuen.

Alenemor

...eller maaske snarere alenefar? Mor er i Strasbourg i denne uge, og sandsynligvis nok den, der foeler sig mest alene pt. Men har til gengaeld et projekt at fordybe sig i: min kollega Dorthe og jeg er ved at flytte ind i vores nye lejlighed - saa er det slut med halvnussede hotelvaerelser, og goddag til dyner, hjemmehygge og et enkelt hjemmelavet maaltid i ny og nae! Og efter 2 x 64 plasticsoem og et ukendt antal skruer, er det faktisk ved at udvikle sig til den rene IKEA-repraesentationslejlighed. Billeder foelger snarest...

 

Dig og Tobias

Ea fik en planche af Tobias og Emilie for lang tid siden, med billeder af hele børneflokken –Ea, Tobias, Emilie, Amalie og lille Mattis. Den tager hun frem fra tid til anden og peger: Tobias – Emilie – Ea - Mor (jeg er også med som børneholder) – Amalie. Om Mattis siger hun ikke det store, hun kan nok ikke rigtig huske ham. Men i dag var teksten ændret: Tobias – Emilie – dig! – Amalie – dig! – Mor…. Så nu er hun tilsyneladende kommet over det med at omtale sig selv i tredje person og gået over til anden. Helt naturligt og efter bogen, men man skal nu alligevel slå knuder på sig selv, nogen gange, når hun siger, at noget er ’din’ og mener ’min’, og man så skal fortælle hende, at hun tager fejl. Altså, når det er min, og hun så siger det er det, og jeg så skal forklare hende, at hun tager fejl, ikke i ordvalget, men i tilhørsforholdet….  Det fik jeg vist forklaret lige så knudret, som det føles!

Ellers er hun jo den store sangstjerne, og skrålede højt efter aftensmaden: jami-jami-jami-jami-jami (….der skal tredive streger stå!) Ovenikøbet på en melodi, så mor og far kunne regne ud, hvad der var tale om! Melodien er ellers noget, hun tager lidt let på normalt, hvilket kommer til udtryk i nogle utroligt jazzede versioner af vévé (frère) Jacques. Ville gerne illustrere med en lille musikvideo, men barnet klapper i som en østers og får et hysterisk anfald, hvis hun ikke selv må kigge ind i den lille skærm, så snart videokameraet bliver fundet frem. Så det må vente lidt.

Den lille kavaler

Siden vi kom hjem fra Strasbourg for en uge siden, har Ea været ked af at blive afleveret i vuggestuen. Hårdt for farmand, som står for afleveringen, de fleste dage, og nok også lidt hårdt for hende selv. Men så er det jo godt, man har sin lille ven Dimitri, som kommer og kysser en på hånden, når man er ked af det… For Ea ved godt, hvad der skal til, når nogen er kede af det: ”mor ked –kram!” Og er der noget bedre end sådan et par skønne barnearme om halsen? Således også ”Mitri trøst” og når de andre er kede af det: ”Xana faldt græd-  Ea pust”….

 

Så er vi tilbage

Der har vist været lidt stille her på bloggen. Over fjorten dage siden sidste post - det er jo ikke lige sagen, så her en hurtig opdatering på de sidste par uger. Vi har arbejdet - både i Bruxelles og Strasbourg - og så har vi trænet hårdt med cyklen. Bl.a. sidste søndag, da det var bilfri dag i hele Bruxelles. Det betyder så, at alle finder deres cykler frem og bidrager til en form for cykelanarki, hvor færdselsregler bliver ophævet og alle bare gør, hvad der passer dem. Det er dermed svært at sige, om man på sigt vil spare miljøet eller egentlige menneskeliv med bilfrie dage.
Nå, men det med cyklen går stødt fremad, så der nu både kan drejes på styr og pedaler. Endda samtidig af og til - hvis der da ikke lige er noget, der fanger opmærksomheden. Derudover danses der på livet løs til en lang række nye børnesange, hvor der endda også synges forståelige fraser til. Det dækker således bl.a. Jubijæ i "Jeg er en glad lille cowboy" og andre i samme stil. Så der kommer vel snart en hel sang ud af det. Til trods for mange forsøg er det endnu ikke lykkedes at vende Ea til egentlige samtaler i telefonen, når der er folk i den anden ende, men til gengæld kommer der lange interessante samtaler ud af at sludre med legetøjstelefonen. Man bliver meget opmærksom på sine egne vaner, når man ser hende efterligne...

Trolde, drager og andre uhyggelige væsner

I dag har vi været på udflugt til Dinant, for vejret var smukt, og vi trængte til at komme ud at se noget andet. Det var et godt valg og en utrolig smuk køretur fra Namur i floddalen. Heldigvis havde vi lånt en helt ny stak børneCDer (Åh Abe-bokssættet!), så vi slap for at høre Hej Frede hele vejen. Vi havde en dejlig tur, og var bl.a. oppe og se byens gamle fæstning med fangehuller og det hele -inklusive en meget farligt udseende fange, som vi blev enige om måtte være en trold. Ea var begejstret: uh-uh, mere trold! Da vi efter en god frokost ved floden (samt for nogens vedkommende middagslur i klapvognen) trissede rundt i byens gader, så vi også drager af plastik.... mor: grrrr!, Ea: holde! Hun var med andre ord ikke til at skræmme. Indtil vi kom til en statue af byens mest berømte tidligere indbygger, hr Sax m. saxofonen. Han sad på en bænk og var meget stille, men da Ea så ham fra 3 meters afstand, bakkede hun flere meter og gemte sig i mors skørter! Vi prøvede naturligvis at overbevise hende om, at saxofonspillere ikke er farlige, heller ikke selvom det er statuer, men det var svært: selv da vi gik hen og bankede på ham, klyngede hun sig til fars trygge bryst og skjulte ansigtet. Så måske skal vi have fundet noget saxofonmusik frem for at vise hende, hvad sådan en i virkeligeheden skal bruges til...

Au revoir, fjernsyn - godmorgen, kaka

I går var vi på besøg hos Matthias og hans 4 søskende – og mor og far. Og både børn og voksne hyggede sig, dog blev Ea som forstenet, da der kom en video på med Bamse. Fuldstændig hypnotiseret, indtil der blev slukket igen. Så da vi gik, gav hun fint kindkys til Matthias, som hun dog havde nået at drøne noget rundt sammen med, og gik hen og tog høfligt afsked med fjernsynet: au revoir, fjernsyn…

Mindre formfuldendt er hendes morgenhilsen dog: som svar på morens ’godmorgen, lille skat’, kom det prompte: ’Pølse. Kaka’! Men det hører dog med til historien, at hun er i gang med pottetræningen, og at det foregår som dagens første punkt, når hun er vågnet om morgenen….

Telefonsamtaler

Jeg er lige kommet hjem fra Strasbourg. Det er lidt hårdt at være væk fra Ea i 4 dage, særlig efter en telefonsamtale, hvor hun glad siger 'hej!' og derefter: 'kommer?'...
Til gengæld skønt at komme hjem til 'Moaaar! danse musik far mor....' efterfulgt af ivrig dans og en lang smøre om mor på arbejde og i flyvemaskinen ;) Så er man glad for at være hjemme igen!

Fødselsdag og modellervoks

Så fik vi fejret Line på behørig vis. Om hun havde opført sig ordentligt var svært at sige, for vejret var sådan lidt op og ned. Mest op dog, så det er vist godkendt. Der var gaver og kage og hygge, så en dejlig dag.
Søndag blev til en rigtig søndag uden meget andet end et par slag Bohnanza og så skulle der selvfølgelig leges med modellervoks. Det har været en yndet beskæftigelse for hele familien siden Ea's fødselsdag, og efterhånden har kreativiteten ingen begrænsninger. Der bliver lavet smykker (ja, de holder selvfølgelig ikke så længe) og ansigter, biler, huse og meget andet. Ganske fornøjeligt.

den lille veninde

Der er en lille pige henne i vuggestuen, som kan måle sig med Ea, hvad stædighed angår. Og størrelse, hvilket er usædvanligt, for som cykelhandlersken også sagde til os: hun er jo enorm! Nå, men hende her er måske nok indfødt belgier (det må man vel gå ud fra, når en på Eas alder siger ’bonjour, Madame!’), men også sort, så det kan jo være, at det er derfor, hun er større. I hver fald stod hun i lang tid og sagde ’non!’, hver gang, vi kom med Ea, og det gjorde os lidt nervøse for, om de to måske ikke var så gode venner. Men det er de, har det vist sig, for hvis man spørger Ea, er de veninder! Og den lille veninde er nu gået fra at sige ’non’ og ’bonjour Madame’ til ’bonjour Ea Sofie’, og i øvrigt kræve, at jeg straks sætter Ea ind til de andre børn! Så i dag på vej til vuggestuen snakkede Ea også om, at hun skulle hen og lege med Sisi, som pigen hedder. (Faster er nu forfremmet til Tinne…) Men men men. Veninden var der ikke, og Ea ville ikke afleveres. Så nu håber vi bare, at hun ikke allerede er blevet forflyttet til skolen, som man jo bliver, når man er 2½ og renlig…

Fra mlommlom til hundesvømning

Nu er det sket! Jeg tør...(næsten!) svømme uden for mors og fars trygge arme! Og nu har jeg også lært at sige 'sømme', så nu er der ingen grund til pjat, jeg er klar til det dybe vand på 85 centimeter, og hvis jeg bliver presset, kan jeg godt plaske afsted alene med mine svømmevinger. Under høje hyl, som vist er udtryk for ca. 50% fryd og 50% frustration.

Cykelmyggen Ea

Ea har fået en tohjulet med støttehjul, til mor og fars udelte begejstring. I hvert fald den første halve time. Så gik det op for os, at det er temmelig hårdt at skubbe et barn, der ikke kender forskel på at træde fremad og bremse, og som i øvrigt har for vane at stige af, når man er allerlængst hjemmefra og insistere på SELV at trække sin cykel hjem, hvilket naturligvis giver endnu en anledning til et hysterisk flip. Dem er der nogle stykker af; vi håber, det bare er post-ferie-kuller, men frygter, at det er den ægte trodsalder, der slår ind, når hun kræver: en anden, en ANDEN!, ligegyldigt, om det er hendes jakke, sko, sut, eller noget spiseligt, der er tale om...
Heldigvis kan dette nye yndlingsudtryk 'en anden' også bruges i forbindelsen 'en anden gang/dag', hvilket betyder, at det kan være ok ikke at få is eller komme på legepladsen (pej-lassen) eller i svømmehallen i det øjeblik, man kommer i tanke om det.

Barbeque-minder

Ea fik en flot perlehalskæde af sin grandtante (?) Nina, da vi var i Skals. Og den er hun glad for! Så glad, at da hun fik den på her for et kvarters tid siden, kom der følgende smøre:

Nina gave. Gæst. Mormor gæst. Alle sammen gæst. Allesammen med. Spise græs. Frø. Sove. Piger sove (mens der blev peget opad).

Og for dem, der ikke var tilstede, kan jeg afsløre at.

Perlekæden er en gave fra Nina, som vi var på besøg hos. Mormor var der også, vi var der alle sammen, og vi spiste på græsset. Ask fandt en frø, og Ea fik en lur i klapvognen, hvorimod de store piger sov på hemsen…

Er det ikke fantastisk sådan at få Eas vinkel på dagens vigtigste begivenheder?!

 

Maria Himmelfart

Endnu en surprise-helligdag uden så meget som en liter mælk i huset! Hvornår lærer de der utjekkede forældre det mon? Der gik i hvert fald nogle timer, før vi opdagede det; men efter adskillige frugtesløse opringninger til lægen, frisøren og sygekassen (der var mærkeligt nok inden af dem, der tog telefonen!), ville Ea og mor i parken, og så begyndte det da at dæmre, da vi så, at alle butikker var lukkede! Selvom en del af dem nu er lukkede i forvejen, vi er tilsyneladende kommet tilbage lige tids nok til at opleve Bruxelles stort set lukket og slukket, det er åbenbart nu man holder ferie! Og vejret har da også været ok, sol og overskyet, så vi nyder de sidste 'ferie'-dage, som kun afbrydes for en kort bemærkning, når jeg bliver ringet op og bedt om at cykle ind og vise min tilstedeværelse i Parlamentet. Arbejde skal jeg først om 10 dage!
Så parker og legepladser (peje-las)står den på - Ea har til forældrenes store overraskelse i dag præsteret en selvstændig kolbøtte på græsset, men hun er også helt pjattet med det græs nu; ruller rundt og hopper op og ned, så hun får rigtig taget revanche for sin tidligere græsfobi!
Sien hjemkomsten fra Danmark har hun også testet sin nye Kaj og Andrea-DVD, og vi har kunnet konstatere, at barnet selvfølgelig har god smag -hun er vild med det klassiske afsnit med vandkamp, godt nok så meget, at hun blev ved at kræve mere 'kammer vand' og fik et hysterisk flip, da aftensmaden blev sat på bordet og fjersynet slukket....

fanatisk fonetiker

Der øves. Meget. Og meget forskelligt, til stor moro for forældrene... Fx er et af de gode ord SLUT, som jo kan bruges om mangt og meget og i høj grad kan afløse det hidtil anvendte 'mere' + hovedryst! Nå men 'slut' kan man sige på mange måder, og Ea gør sit bedste: 'lus' - 'lut' - 'schluthl' osv. Nogle lyde ER bare svære! Således bla. f, som hun er blevet rigtig god til at sige i 'far' og 'farfar', men som volder store problemer i andre ord, som fx 'farmor' og 'morfar'. Dem har hun hidtil kaldt 'Marmor' begge to! Men nu sker der noget... f'et breder sig, så hun næste kan sige 'farmor' helt rent, men at 'morfar' lyder som 'fffoffa' eller noget i den stil. Vi følger udviklingen spændt, og kan nu føje flere f-ord til listen, fx 'fifi', som betyder fisk. Som jo både er sjove at lege med i badekarret og at spise!
Der sker altså virkelig noget på udtalefronten, bla. melder konsonantgrupperne deres ankomst i ord som 'gris' og 'brandbil' (ok, hun har kunnet sige gr længe pga. moster Gry, men det har været det eneste), så ordene nærmest bliver helt voksenagtige.
Og hun siger ligeså meget 'h' som pædagogerne henne i vuggestuen! Det er også nødvendigt, for der hoppes dagen lang. Således er svaret på enhver bemærkning om vuggestuen stadig 'hop!' med stor glæde i stemmen! Og i går lettede hun faktisk fra gulvet ved egen hjælp!
Nå, mor må videre, så jeg schlutter den uendelige liste her -nej, må lige huske gårsdagens citat, da vi langt om længe fik lokket Ea væk fra apotekets legetøjssamling:
'au revoir, lege!'

(Bliver det dog aldrig tørvejr?)

Sikke en uge, først havde vi besøg af alle mostrene og onklerne, som Ea nu også kan sige navnene på -bortset fra Thomas, som gik fra at være Åmaj til Åma i løbet af de tre dages besøg. Til gengæld synges der stadig sange om ham, ja faktisk om det meste af familien, og enhver lejlighed gribes til at ringe til Maj, Gry eller Mormor vha ipodetuier, vejrstationer, en pakke lommetørklæder -kort sagt, alt, hvad der er rektangulært og nogenlunde i mobilstørrelse! Men det bedste er, at hun trykker nummeret ind med tommeltotten (Thomastotten? i hvert fald associeres der direkte fra Tommelfinger, tommelfinger, hvor er du? til maj og Thomas...) før hun begynder at snakke... Alloo...Byebye! (den lille kosmopolit)

Farfar mlom

Back in Brussels

Vi har haft en fantastisk uge i Provence med masser af sol, varme og badning! Og i løbet af sådan en uge hvor der stort set kun bliver talt dansk, blomstrer Eas sprog pludselig op - ordforrådet stiger med et tempo, så man slet ikke bliver forundret over at høre hende sige ord, man ikke vidste, at hun overhovedet forstod (sky og chokolade, fx...), og hun lærer nye navne hele tiden -ikke nok med Marmor, Sisi og Farmor, men nu snakker hun også om værtsparret Vivi og Leif, som vi boede hos (Vivin og Fejl, men altså...). Og oldemor! Og så har hun hørt mor kalde far for Anders Kristian, så underholdningen i bilen på vej hjem bestod for Eas vedkommende i på skift at råbe 'A-gra-gra' og 'aj-Frej' (Hej Frede, yndlingsbørnemusikken, som vi snart bliver vanvittige af)....
Men det mest spændende er jo selvfølgelig sætningsstrukturen, som også er i rivende vækst, udover at hun siger 'Mor hop' (i vandet), 'Sisi tegne' og 'Ea mlom' (svømme)o. lign. hele tiden, negerer hun samme type udsagn med et hovedryst, altså 'Marmor mlom' + hovedryst. Vældig avanceret!

Sydens sol

Vi er i en anden verden, helt surrealistisk hed og lavendelduftende. Og dagen er foreløbig gået med at sidde på terassen og plaske i svømmepølen, men lige nu er vi søgt indenfor i eftermiddagsheden; en oplagt anledning til en kort opdatering til alle de mindre heldige!
Når enden er god, er alting godt, men begyndelsen til de dejlige tilstande idag, var igår temmelig hård. Vi stod op kl 4 (lige da vores underbo kom hjem fra byen, og kørte afsted 4.25. Derefter tog vi et par ufrivillige svinkeærinder på vejen ud af Belgien og kom så op på de franske motorveje, hvor der dog var meget tæt trafik. Og den blev tættere og tættere, indtil vi valgte at køre af og skyde 'genvej'... Det endte naturligvis i en meget naturskøn rute igennem Provence og temmelig mange hårnålesving! Men da vi endelig, efter at være kørt orvildet rundt i lokalområdet i en halv times tid, og have spurgt en lokal om vej, kom frem til Entrecasteaux, kom Farfar os heldigvis i møde på cykel. Og Farmor og faster Stinne have mad og et glas kølig rose parat. Og således endte det hele godt -efter at have kørt 1000 km på godt 16 timer!!!

Aberlaber og Lululaten

Ea har alle dage været god til fagter, også dem, der hører til sange, som fx Lille Peter Edderkop. Men på det seneste er hun begyndt at bruge både ord og fagter, når hun synger - en yderligere grund til at væres frustreret, når mor ikke forstår, hvilken sang der skal synges med på! Men favoritter, som vi andre godt kan forstå og får trænet mange gange om dagen for tiden, er Lululaten ('Den lille undulat'), som hun kan alle fagter til - ikke altid helt i tempo med sangen, og hvor hun synger med på lululat og selvfølgelig sidste ord: IS! (mmm, og vi ved godt, hvordan en isbil ser ud.)
Aberlaber er 'I en skov en hytte lå', og det synges til den linje med 'haren kom på lette tå', samtidig med, at kaninørene demonstreres tydeligt. Derudover synger hun 'nej:' på 'nej, hr Jæger, har jeg ej'. Jamen er det ikke fantastisk?!

Mlom-mlomhallen

Igår var Ea med mor henne og svømme i den lokale svømmehal, som heldigvis ligger lige i nærheden -et kvarters gang gennem skoven, hvis føret er til det. Og svømning er dejligt, Ea kan næsten ikke vente med at komme fra onklædningsrummet og ind i bassinnet. Så hun var glad, og blev ved med at juble: mlom-mlom! Både da vi snakkede om, hvor vi skulle hen, da hun så svømmehallen, og da mor efter ca 10 baner i babybassinnet prøvede at få hende op: mere mlom-mlom! Så her er det, min forespørgsel går til alle medlæsende lingvister: er der nogen, der til forskel fra barnets mor kan gennemskue, hvordan 'svømme' bliver til 'mlom-mlom'??!
Ellers er dagens yndlingsord hurra! Morfar har nemlig fødselsdag, hvilket naturligvis er blevet afstandsfejret. Og det griber om sig; AK forsøgte at forklare hende, hvad en firkløver er: 'den bringer lykke', hvortil Eas svar er ganske klart: 'hurra, hurra, hurra!

Gummistøvler, oh làlà!

Sproglige guldkorn er der efterhånden nok af, hvis man kan få dem decifreret! Og efter denne uge med Mormor og Mor i Strasbourg, er Mormor blevet ekspert i Ea-talk: ved, at bu-bi er puslespil, men bu-ba rutschebane....

Elvis/Lis

Helt klart et af de navne, man skal lære at sige, når man nu kan hele familien samt Bamse, Kylling, Luna, Aske og Kaj. Persongalleriet vokser støt!

del 3

BILEN har nu fået plader og parkeringstilladelse og er blevet prøvekørt og efter AKs udsagn også parallelparkeret på ægte belgisk vis (m. ca. 10 cm plads ved hver ende)! Og nu står den for sin endelige afprøvning, når den skal med Line, Ea og Mormor til Strasbourg på mandag. For Mormor kommer igen imorgen, det er den rene luksus, og det kan man vist hurtigt få lidt nykker af...
Ellers nyder vi den belgiske regntid - Ea især, i gummestøvler og hele udstyret, men håber dog på et højtryk syd for Ardennerne i næste uge, så tøseudflugten kan kombineres med en badetur og lidt sol.
Og Line er blevet filmstjerne som statist i en reklamefilm for Europa-Parlamentet - når den nu kommer i biograferne, så kan I lige så godt være opmærksomme på, at alle actionscenerne er skudt med stuntmænd!

De stolte bilejere - anden del

Ja, bilen står der da endnu, men det er sørme ikke meget, den får rørt sig. Forsikringsballaden fortsætter ufortrødent med stadigt flere små belgiske fornøjelser til følge. F.eks. er det besværligt hvis ikke umuligt at forsikre bilen mod tyveri. Den er jo ældgammel i belgiernes øjne. Vi synes nu ellers, at en fin Maur-blå Citroën fra 2000 er en næsten helt ny bil, som da burde forsikres mod alt, men det er der egentlig kun smil til overs for hernede. Desuden er det også en veteranbil i forbindelse med kasko, så nu går overvejelserne i alle mulige retninger. Men, med lidt held kan vi da køre en tur i nyanskaffelsen en gang i næste uge.
Og det kunne være fantastisk at komme lidt ud på landevejene. Vi var en smuttur i Gent i søndags. Flot by med en middelalderfæstning (nå ja, fars fortid fornægter sig ikke) og mange hyggelige gader og kanaler. Den slags vil vi jo gerne se lidt mere af, så man kan få en fornemmelse af, hvad landet egentlig har at byde på. Det synes at være mere end forventet.
Ea's seneste favoritsang er i øvrigt gible gible gable (krible-krable-kravle-krybe-kilde-land) en gammel Poul Kjøller-perle.

De stolte bilejere

Et nyt kapitel i familiens belgiske integrationshistorie: vi er nu blevet bilejere! Eller rettere, vi har købt og betalt en bil, som vi er meget glade for, men som pga af det belgiske system (eller et hul i det, fra mit synspunkt...) nu står uden plader eller forsikring nede på gaden. Så det håber vi at få udbedret så snart det bliver hverdag!
På det familiemæssige plan har Ea fået besøg af sine morforældre - det er i hvert fald hendes syn på den sag, så hun kræver deres fulde opmærksomhed uden unødvendige voksenafbrydelser! Til det formål har hun fået et nyt redskab: hun har lært at kalde klart og tydeligt på den, hun vil have fat i. Og hvem kan modstå mo-a, mo-a med den blideste englerøst? For slet ikke at nævne mo-mooo, mo-moo ;)
Ea nyder altså at have besøg, og det gør vi andre så sandelig også. Selvom stemningen er lidt mat pga. sene sengetider og tidlig morgenvækning, og lige pt også lidt mut pga en tilsyneladende ganske katastrofal landskamp...

der er nu gået

lang tid siden sidste indlæg. Det skyldes blandt andet, at vi har været et par ture i Danmark (først til Laura og Kristoffers bryllup, siden til Farfars fødselsdag), og Line en enkelt i Strasbourg, men NU er hverdagen så småt ved at vende tilbage igen. Faktisk kombineret med nogle ekstra fridage; herligt!
Ea er naturligvis blevet en endnu større pige, der kan endnu flere nye ting, og faktisk er sjovere og sjovere og gladere og gladere -når man går sammen med hende på gaden, klovner hun og gemmer sig bag hver en busk eller lygtepæl for at råbe kuk-kuk (nu efterhånden meget klart artikuleret!), og det er vældig underholdende. Medmindre altså, at man har lidt travlt og bliver nødt til at putte hende i klapvognen. Så tager trodsalderen fat!
Hun er desværre blevet meget glad for at se fjernsyn, og snakker derfor konstant om Nula, Baj og Kuku (Luna, Bamse og Kylling). Når det altså ikke lige er Kaj-Kaj, som hun dog kun kender fra Fars ønskekoncerter. Og Nina, som efter lang tids undren på forældresiden har vist sig at være Snemand Frost. Hvad kan jeg sige? Barnet snakker jo næsten rent!

Ordspurt

Ea har i dag lært at sige is. Og pære og blæksprutte. (Som i blæksprutten Olsen eller den lille fingerdukke, man kan lege med på puslebordet og synge sange om.) Og sådan er det hver dag: der kommer hele tiden nye ord til. Persongalleriet er efterhånden oppe på: Momo (som nævnes mere end mor eller far, men det tager i så ikke personligt…), Fff (Farmor), Moba, Baba, Gro, Bia (Gry og Peter), Sss (Stinne) og Maa. Og selvfølgelig mor/maman og far. Og Melie. Som vi ikke ved, om er Amalie eller Emilie. Men hun siger det ligeså tit, mens hun peger på billedet af Tobias J

Derudover siger hun rigtig meget tog, bog og babu, som er gamle ord, men det begynder at gå op for os, hvor tit, man egentlig kan høre ambulancer her omkring (Vi bor jo 200 m fra et sygehus), og hvor mange bøger, der ligger spredt rundt omrking i vores hjem!

bureaukrati, mere bureaukrati....eurokrati!

Nu skal man jo ikke være negativ, når man sådan er blevet mere permanent ansat, men som det måske er blevet nævnt før på samme sted, så er det godt nok utroligt, hvad man kan blive udsat for af bureaukratiske omveje her på stedet. Og det seneste nye tilfælde var faktisk ved at få mig til at gå ud af mit gode skind! Via min arbejdsemail bliver jeg adspurgt, hvad min interne adresse er (kontor og bygning). Det har man jo som tolk ikke så meget af, men vi har dog et dueslag. Som ligger i et lokale i Bruxelles, som jeg ikke lige kan huske nummeret på, mne det er jo det samme lokale, som alle tolkes dueslag er i. Men det er sørme ikke præcist nok, så jeg må researche efter lokalenr, hvilket er lettere sagt end gjort, da jeg er i Strasbourg, så jeg ikke bare kan vælge den nemme løsning, nemlig at rende hen og se efter. Eller den næstnemmeste: at finde hende den søde sekretær, som ved alt. For hun er naturligvis gemt langt bort i labyrinten. Prøver derfor intranettet. Ingen succes. Men støder så heldigvis alligevel ind i den alvidende sekretær, som uden et øjebliks tøven siger ASP 3G310. (Til en anden god gang. Hvis du lige vil sende mig et officielt brev.) Nå, jeg ringer straks til Luxemborg med de gode nyheder. Men damen er ikke tilfreds, for vi må jo have det ind i systemet. Men det kan man ikke bare gøre. Jeg skal have fat i en bestemt formular, som skal sendes til rette vedkommende, hvorpå der så skal stå, at mit dueslag så i øvrigt befinder sig det samme sted som de øvrige par hundrede tolkes…. Og det ville jeg da så hjertens gerne gøre, men damen ved hverken, hvem rette vedkommende er, eller hvor det skal sendes hen. Og her er det så, at det begynder at blive mig en tand for broget, og jeg foreslår, at hun bare får adressen og så nix weiter. Men det går sandelig ikke, for så kan jeg jo ikke modtage post (for de har kun 2 emailadresser og 2 postadresser til mig og sender mig gennemsnitligt 2 breve om ugen i forvejen)! Og så risikerer jeg jo, at jeg lige pludselig ikke kan få mine tillæg eller noget, fordi de ikke kan komme i kontakt med mig!!! grrrrr

(to be continued)

Farfars fødselsdag

Her en lidt anderledes post. Imorgen den 18. april er det farfars 60 års fødselsdag, så Ea var straks med på en sang... Tillykke med fødselsdagen, farfar!

Sol og varme, tur til Danmark

Så er vi hjemme igen efter en dejlig tur til Danmark. Den bød på weekend i sommerhus, Påskefrokoster og et enkelt bryllup, så der skete noget hele tiden. Ea fik leget og sludret med bedsteforældrene i et væk, så vi håber, alle parter lige kan klare sig i den næste måneds tid, indtil vi påny skal en smut hjem til DK (til flere bryllupper).
Der sker utroligt meget nyt lige i disse uger. Både for Line og AK, men så sandelig også for Ea. Vi mener, hun er begyndt at sige au revoir i stedet for hej hej. Det lyder ganske vist mest som avar, men det tæller vel også. Derudover udvikler hun sin gavtyve-natur med lidt grænsesøgende opførsel. Det er som sådan sjovt nok, men desværre får man af og til indtryk af, at man ikke siger andet en "nej". Særligt, når hun er på vej ned ad trappen på egen hånd, kan ens tryk på "nej" blive lidt voldsomt, men det er jo for hendes egen skyld. Iøvrigt går hun fint både op og ned ad trapper, men det kan jo blive hårdt og dermed usikkert, så helt på egen hånd skal hun helst ikke endnu.
Mht. Line, så har hun haft sidste arbejdsdag som freelancetolk og begynder på mandag sit nye liv som fastansat. Arbejdsmæssigt bliver det ikke den store omvæltning, men på andre områder skulle det gerne betyde mere ordnede forhold end hidtil. Vi var ellers lige kommet ind i sygekassen og havde fået de mange regninger fra de sidste måneder refunderet, men nu skulle det efter sigende blive ordnet permanent via Lines arbejde.
AK synes også at være på vej i arbejde om end kontrakt og den slags lader vente på sig. Så foreligger store og sandsynligvis besværlige møder på kommunen, da det belgiske skattesystem sandsynligvis bliver AK's skattesystem fremover. Uha, det bliver ikke sjovt...
Nå, alt i alt tilfredshed og glæde her i det belgiske. Solen skinner og det er varmt. Livet synes også generelt at tilsmile os, så vi klager ikke.

Idag: ikke om Ea!

idag skal det handle om os voksne, som bare stormer derudaf på karrierefronten! AK har netop fået bekræftiget, and han igen skal være redaktør, og skal vist til København og underskrive kontrakt, når vi nu er i DK i påsken! Og Line har netop afsendt de ca 35 dokumenter, enkeltvis afstemplet på det dertil anviste kontor, som skulle gøre det muligt at tiltræde som fuldtidsansat medio april. Det tyder alting da på, særlig efter jeg også bestod lægeundersøgelsen (Hvor de undersøger, om den kommende ansatte (tolk!)) kan høre (OK, relevant nok), se (tjah, jo...), har forhøjet blodtryk, tuberkulose (?!), eller andet, som kan afsløres af blod eller urin... Det virker en smule overvældende. Men sådan er det åbenbart her i firmaet; jeg er også blevet advaret om, at jeg nok hellere må anskaffe mig en certificeret kopi af mine forældres sidste elregning! Og her gik jeg og troede, at det ikke var en efterretningstjeneste, jeg havde søgt om optagelse i. Men sådan bliver man så meget klogere, og det kan være, bloggen snart får en ende, når jeg bliver pålagt total mundkurv?!
Og mht hovedpersonen er det sidste nye trick: elefantsnabel - den er ikke helt, som vi andre laver den, men tydelig nok, og dermed er antallet af ord og fakter for dyr vel oppe på... kat (nogle gange, mjavlyd), ko (muh) hund (vov), sommerfugl (flagrer rundt og sætter sig på hovedet) abe (meget overbevisende abelyd), ugle (uh-uh)og altså elefant (snabel) - wow, sikket ordforråd!

Den lille husalf

fransk forår og forkølelse

Endnu en uge er gået, denne gang i Strasbourg med blomstrende krokus, tulipantræer og udendørs frokost, men desværre også med et halvsløjt barn, der ikke fik tilstrækkelig udfoldelsesmuligheder på hotelværelset, og derfor var lidt pylret. Det er hun nu stadigvæk idag, selvom vi er hjemme igen -hun er vist så forkølet og har ondt i halsen, at det bare ikke er helt så sjovt at være Ea, som det plejer at være.
Vi håber på bedring i weekenden, og så er hun vel klar til vuggestuen igen på mandag. De savner hende nok efter en hel uges fravær! Imorgen må vi så håbe, at hun kan underholdes med farmand alene, for mor skal til hollandsk... Lørdag morgen kl 9, et tidspunkt for masochister og fanatikere, men hva' fa'n.

fest og hverdag i vuggestuen

Ea er så glad så glad for sin vuggestue. Det ved vi, fordi hun altid er begejstret for at komme derhen, og knap nok tager sig tid til at tage afsked med den afleverende forælder. Men præcis hvad der egentlig foregår derhenne, har vi lidt svært ved at finde ud af - vi har markeret vores holdning til parfumerede vaskeservietter og også talt om sukkerindtaget med de søde pædagoger, som har forsikret os om, at maden skam er lødig... Hvorefter vi så har kunnet overraske Ea midt i både vafler og honningmadder om eftermiddagen :)

Men lillepigen hygger sig, det kan der ikke være tvivl om, og nu har vi også fået billeddokumentation fra fastelavnsfesten for kort tid siden... billederne taler vist for sig selv! ;)

IKEA

Line havde som sædvanlig fri fra arbejde mandag formiddag, men Ea skulle i vuggestue, så vi voksne besluttede at bruge den grå og regnfulde dag fornuftigt: med en tur ud til vores blå-gule venner i Anderlecht. Det er osse flere måneder, siden vi har været der sidst! Formålet med turen var at få orden i vores hjem. Det skulle så opnås vha. indkøb af et styks legetøjs-opbevarings-møbel, som nu er installeret så fint ovre i hjørnet (AK og Ea har rigtig hygget sig med at samle og ordne....), og som er blevet godt og grundigt indviet også i klatrestativsfunktionen. Så er spørgsmålet bare, om det højere formål blev nået? Er her orden? Og her var det så jeg burde indsætte et billede af tingenes tilstand og lade jer bedømme selv, men det tror jeg næsten, jeg vil spare jer for. Lad mig bare sige: det kan jo være, det kommer....

Masser af dramatik...

Ja, så kom vi gennem uge 7. Grunden til det lige bliver formuleret sådan er, at da ugen begyndte var hverken Line eller jeg helt sikker på, vi ville komme gennem ugen i live. Søndag aften fik vi begge kvalme og så gik natten ellers med at besøge toilettet på skift. Og Line skulle på arbejde mandag morgen og videre til Strasbourg om aftenen, så det så ikke for godt ud. Arbejdet mandag måtte hun melde fra til, og da det så med hiv og sving og sved på panden lykkedes AK at aflevere Ea i vuggestuen, så blev resten af mandagen brugt til at komme sig i. Det lykkedes for Line at komme til Strasbourg og AK slæbte sig gennem tirsdagen, der ellers skulle være så glædelig, da farmor og farfar og faster Stinne kom på besøg. Til alt held var der lige lidt gullash med fra Kølsen, så den ynkelige vært kunne koncentrere sig om at være en lille smule vært. Resten af ugen gik nogenlunde stille og roligt. Nå ja, vi vågnede godt nok op onsdag morgen for at opdage, at der var nogen, der havde smadret en rude i farmor og farfars bil, så der skulle lige spildes tid på værkstedsbesøg mm. Men det endte ganske godt, så de ikke skulle køre 1000 km med en smadret rude. Det ville vist have været for anstrengende.
Dagene med besøg var helt fantastiske. Fra morgenstunden af var Ea i godt humor og fuld sving med at lege med farmor, farfar og faster. Nu betaler vi andre så en lille smule af prisen, idet vi tilsyneladende ikke helt kan gøre det ud for de tre legekammerater. Så der bliver prøvet grænser af...
Weekenden har - ugens begivenheder taget i betragtning - været lidt kedelig, men det skal der nu også være plads til. Den kommende uge ser desuden rolig ud, da Line foreløbigt kun har én arbejdsdag, så der skulle blive tid til alt muligt herhjemme eller besøg i IKEA eller den slags fornøjelser. Vi skal jo også skynde os at nyde uger som den kommende, for hvis Line får en fast kontrakt bliver det jo arbejdsdage hver dag.
Ikke mere her fra. Jeg sætter lige et billede ind. Der skal jo også være lidt til øjet. Ea er begyndt at "hjælpe" til i køkkenet, så den svenske kok fra Muppet Show kan godt gå hjem og pakke...

vejrlig igenigen

Med fare for, at denne blog omdømmes til ”den belgiske vejrblog”, kan jeg da ikke lade være med at reklamere for, at det har sneet! Hele formiddagen og også lidt i går aftes, så nu ligger der et fint lag på et par centimeter, og Bruxelles er noget så sjældent og skønt som ren og stille…. Fantastisk! Men det varer jo nok også højst et par timer til det hele er gråt og sjappet i stedet. Måske kan man lige nå et smut med Ea i parken, så hun kan se det og trampe lidt rundt, før det bliver alt for vådt. Når man nu allerede har tidlig weekend her torsdag morgen! Det er ikke at kimse af. Men før I bliver alt for misundelige, må jeg nok hellere tilføje, at min lørdag til gengæld kommer til at byde på 6 times hollandskundervisning. Er meget spændt.

....sne og sol....

mmm, det er nu dejligt med sådan en tur ned i solen! og sneen! selvom der ikke var så meget sne, som vi er blevet vant til i Grand Domaine , var vi vist heldige, den varme vinter taget i betragtning. Der var mange pister lukkede, men eftersom vi boede et andet sted, end vi plejer, mærkede vi ikke så meget til det. Sidst på ugen begyndte det dog at blive lidt ensformigt, da vi havde nået et par ture på alle pister. Men så var det jo dejligt, at man kunne tage sig en slapper i solen....

Arbejde og ferie....

Nu er hverdagen saa smaat ved at vende tilbage efter 3 uger i Bruxelles (eller rettere, for mit vedkommende, 2 i Bruxelles og en i Strasbourg), masser af arbejde og ellers bare hjemmehygge i weekenderne... Sidder pt. i Regionsudvalgets bygning, hvor der ogsaa har vist sig at vaere et lillebitte computerrum til tolke. En dejlig ting. Det er Regionsudvalget i oevrigt ogsaa: de snakker om ting, man kan forstaa (borgernes holdninger til EU, forholdet til kandidatlande og potentielle saadanne) -ovenikoebet paa deres modersmaal! Det er en fordel af flere aarsager: det er saa kedeligt, naar ungarerne ikke snakker ungarsk(!) og saa er det altsaa noget nemmere at tolke simultant fra et accentfrit ungarsk, italiensk eller hvad mine kolleger ellers kan, end fra gebrokkent engelsk!
Saa var det bare en skam, at de inviterede en serbisk borgmester til at komme og fortaelle om lokalforvaltning i Serbien, for han kunne jo naturligvis ikke bare snakke sit modersmaal... (der er normalt kun tolkning mellem de anvendte EU-sprog, en 10-12 stykker i denne omgang.) Men lidt skoenhedspletter er der vel plads til. Saerlig naar man har sin sidste arbejdsdag foer den haardt tiltraengte skiferie ;)
Det skal blive dejligt at komme til Valmorel med sne og sol, selvom vi knap har faaet fordoejet julemaden og sidste ferie endnu!

Blæsevejr

Så har vi fået endnu en prøve på den belgiske vintervejr. Det minder på sin vis om det danske bare noget mere vådt og klamt. Og så fik vi lige et voldsomt stormvejr i den sidste uge. Det betød, at Line måtte fornøje sig et par ekstra timer i toget fra Strasbourg torsdag aften. Som loko-føreren forklarede det, måtte toget holde stille af "klimatiske årsager". Mere præcist betød det et træ på skinnerne, men sådan kan man jo vælge at formulere tingene så forskelligt.
På vuggetstue-fronten har det været en lidt hård uge, da Ea to gange er kommet hjem med skrammer i ansigtet - så vidt vides forårsaget af kradsende unger. Det må være hårdt at være på den alder. Det er ikke kun skarpe albuer, man kan støde på i kampen om at være forrest i køen til legetøjet. Ellers går det aldeles glimrende med Ea. Vi arbejder ihærdigt på at få nogle stabile søvnrytmer og på at lære hende at falde i søvn selv. Og for en gang skyld synes det at bære frugt. Nu kan vi faktisk lægge hende, og så går tingene nogenlunde af sig selv. Så bliver det spændende at se, om vi kan holde stilen, når vi nu i næste uge skal til Frankrig. Her ser det foreløbigt ud til, at vi måske godt kan håbe på fornuftigt sneføre, men det er absolut ikke imponerende med snedybden endnu. Men der er så også en uge endnu.

år 2007

Så blev det januar, med hvad dertil hører af returneren til Bruxelles, arbejdsmarkedet og ståen-op-kl-7 efter en dejlig lang jule- og nytårsferie i Danmark…. Ea var heldigvis glad for at komme hjem igen –hun løb begejstret rundt i lejligheden og har næsten kunne underholde sig selv med alt sit genfundne legetøj, for slet ikke at tale om julegaverne! Og vuggestuen er hun vist osse glad for, og nu er hun kommet op til de stores gruppe, så vidt vi har forstået.

Vi voksne er også vent tilbage til hverdagen, eller rettere, for Line den velkendte hverdag, men for AK en lidt anderledes rutine med nye arbejdsopgaver. Spændende!